Confounder: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
m Bot: Kosmetiske ændringer |
No edit summary |
||
Linje 1:
{{wikify}}
En '''confounder''' (eng.: a confounding variable or factor) inden for empirisk forskning er noget der kan "forvirre" forskeren på en bestemt måde, idet denne ønsker at bestemme årsagen (eller [http://en.wikipedia.org/wiki/Causality årsagsfaktorer]) til et givent fænomen (eller en bestemt type heraf).
En confounder kan give anledning til forvirring i kraft af dens særlige relation til både det fænomen hvis årsag ønskes bestemt og til det eller de forhold der hypotetisk antages som værende mulige årsager. Mere konkret er en confounder et fænomen, kaldet C, der er den egentlige årsag (eller en blandt flere årsagsfaktorer) til fænomenet B, men også korreleret med fænomenet A (og evt. ydermere årsag til A). Hvis en forsker søger at undersøge forholdet mellem A og B, vil han/hun givetvis finde en korrelation (statistisk sammenhæng) og måske tro at A er årsag til B, mens det i virkeligheden er C som er årsagen til B.
== Eksempel ==
Fx er salget af is forbundet med druknedød, sådan at i de uger der sælges meget is, er der også mange mennesker som drukner. Det kunne give anledning til at tro at issalg forårsager drukneulykker, selvom det i virkeligheden formentlig snarere er sådan at varmt vejr både forårsager at folk køber mere is og at folk bader mere (med den risiko for at drukne der nu er forbundet med badning).▼
▲
Inden for sundhedsvidenskab er korrekt udførte randomiserede kliniske undersøgelser (RCT) ikke sårbare overfor confoundere, idet de forskellige grupper af forsøgspersoner gennemsnitligt alene adskiller sig ved de forskellige forhold de bevidst udsættes for. En confounder vil således gennemsnitligt påvirke alle grupper lige meget.▼
== Hvordan kan confoundere udelukkes eller kontrolleres ==
Derimod er fx epidemiologiske undersøgelser sårbare overfor confoundere, således at epidemiologer kan ledes på vildspor mht. hvad der er årsag til en given sygdom.▼
▲Inden for sundhedsvidenskab er korrekt udførte randomiserede kliniske undersøgelser ([http://en.wikipedia.org/wiki/Randomised_controlled_trials RCT]) ikke sårbare overfor confoundere, idet de forskellige grupper af forsøgspersoner gennemsnitligt alene adskiller sig ved de forskellige forhold de bevidst udsættes for. En confounder vil således gennemsnitligt påvirke alle grupper lige meget.
Et epidemiologisk studie kan dog i en vis udstrækning tage højde for mulige confoundere. En epidemiolog der fx vha. et kohortestudie ønsker at undersøge om kaffe er årsag til lungekræft kan således til en vis grad undgå at lade sig vildlede af confoundere ved fx at sikre at de grupper der sammenlignes, og som adskiller sig fra hinanden mht. hvor meget kaffe der drikkes, ligner hinanden mht. de øvrige forhold der kunne tænkes at forårsage (eller være en medvirkende faktor bag) lungekræft, fx rygning og alder.▼
▲Derimod er fx [http://en.wikipedia.org/wiki/Epidemology epidemiologiske undersøgelser] sårbare overfor confoundere, således at epidemiologer kan ledes på vildspor mht. hvad der er årsag til en given sygdom.
▲Et epidemiologisk studie kan dog i en vis udstrækning tage højde for mulige confoundere. En epidemiolog der fx vha. et [http://en.wikipedia.org/wiki/Cohort_studies kohortestudie] ønsker at undersøge om kaffe er årsag til lungekræft kan således til en vis grad undgå at lade sig vildlede af confoundere ved fx at sikre at de grupper der sammenlignes, og som adskiller sig fra hinanden mht. hvor meget kaffe der drikkes, ligner hinanden mht. de øvrige forhold der kunne tænkes at forårsage (eller være en medvirkende faktor bag) lungekræft, fx rygning og alder.
== Referencer ==
| |||