Versionen fra 18. nov. 2010, 14:38 redigér Sever m (diskussion \| bidrag) 32 edits m Link til Confounder rettet ← Gå til forrige forskel		Versionen fra 21. nov. 2010, 16:01 redigér fjern redigering 2.107.116.70 (diskussion) Bedre henvisninger Gå til næste forskel →
Linje 1: '''Evidensbaseret medicin''' er en bestemt form for klinisk beslutningsproces - altså en måde at praktisere på som læge, klinisk biomekaniker, sygeplejerske etc. når man undersøger og/eller behandler patienter, når man giver en prognose for et sygdomsforløb samt i sygdomsforebyggende arbejde (Pedersen et al. 2001). I behandlingen af patienter er evidensbaseret medicin karakteriseret ved at klinikeren bevidst træffer beslutninger om hvilken behandling der skal iværksættes eller anbefales overfor en patient ud fra den bedste evidens om virkningen af (og bivirkninger ved) forskellige behandlinger der foreligger. ‘Den bedste evidens’ betyder her de mest muligt “kritiske” empiriske undersøgelser (seSeverinsen fx2007, sp. 106 ~~i Severinsen 2007~~), hvor muligheder for fejl fx pga. [http://da.wikipedia.org/wiki/Confounder confoundere] så vidt muligt er minimeret – først og fremmest publicerede resultater af randomiserede kliniske undersøgelser ([http://en.wikipedia.org/wiki/Randomised_controlled_trials RCT]). Klinikeren skal også søge efter undersøgelser af behandlingens bivirkninger ved forskellige behandlinger, gerne omfattende kohortestudier. Findes der ikke RCT-undersøgelser af en behandlings effekt (eller endnu bedre: en metaanalyse der konkluderer ud fra flere forskellige RCT-undersøgelser) af tilstrækkelig kvalitet, må klinikeren ty til lavere rangerede undersøgelser, hvor mindre pålidelige metoder er anvendt~~, fx epidemiologiske undersøgelser~~, jf. evidensstyrketabellen: Styrken af [[evidens]] opdeles indenfor evidensbaseret medicin i 4 grupper:▼ # [[Metaanalyse]]r og randomiserede kontrollerede undersøgelser ([http://en.wikipedia.org/wiki/Randomised_controlled_trials RCT]).▼ # Kontrollerede ikke randomiserede undersøgelser og [[http://en.wikipedia.org/wiki/Cohort_studies kohorteundersøgelser]].▼ # [[http://en.wikipedia.org/wiki/Case-control Case-control]] undersøgelser] og deskriptive undersøgelser.▼ # [[~~konsensus~~Konsensus]] blandt eksperter, deduktion fra mere grundlæggende viden (fx biokemiske forskningsresultater) og klinikerens egne erfaringer med virkningen af forskellige behandlinger.▼ ▲Styrken af [[evidens]] opdeles i 4 grupper: ▲# [[Metaanalyse]]r og randomiserede kontrollerede undersøgelser (RCT). ▲# Kontrollerede ikke randomiserede undersøgelser og [[kohorteundersøgelser]]. ▲# [[Case-control]] undersøgelser og deskriptive undersøgelser. ▲# [[konsensus]] blandt eksperter og klinikerens egne erfaringer med virkningen af forskellige behandlinger. Klinikeren skal under alle omstændigheder så vidt muligt forsøge at vurdere pålideligheden af de forskellige undersøgelser (vurdere deres "interne validitet") og foretage en afvejning i tilfælde af at de forskellige undersøgelsers resultater strider mod hinanden angående hvorvidt en behandling virker. Line 21 ⟶ 23: ==Referencer== Severinsen, M. ''Etik & videnskabsteori i sundhedsfagene'', 2. udg., Syddansk Universitetsforlag 2007▼ Pedersen et al. ''Hvad er evidensbaseret medicin?'' Ugeskr Læger 2001;163(27):3769 ▲Severinsen, M. ''Etik & videnskabsteori i sundhedsfagene'', 2. udg., Syddansk Universitetsforlag 2007 ----

Evidensbaseret medicin: Forskelle mellem versioner