Teknisk skole: Forskelle mellem versioner

Teknisk skole betegner i [[Danmark]] en håndværkerskole, hvori elever efter [[konfirmation]]salderen undervises foruden i visse almindelige skolefag fornemmelig i tegning fra det elementære stadium til det højeste trin alt efter de enkelte håndværks fordringer og tarv. Grundlaget for de talrige over hele landet, i de fleste købstæder og i mangen landsby spredte tekniske skoler danner de [[Nicolaus Heinrich Massmann|Massmannske Søndagsskoler]] ([[1800]]). Disse havde ved siden af skrive- og regneklasser særlige tegneklasser, og dette fag lagde man af hensyn til de unge håndværkere særlig vægt på. Søndagsskolen i [[Aalborg]] ([[1805]]) tog Massmanns skoler til mønster, medens instituttet for metalarbejdere ([[1807]]) var en ren fagskole. [[Århus tekniske Skole|Prins Frederik Ferdinands Tegneskole]] i [[Århus]] ([[1829]]) gav sine elever undervisning i tegning, [[matematik]] og lignende. Disse virksomheder, der hovedsagelig er søndagsskoler, tog alle sigte på de unge håndværkeres og industridrivendes uddannelse, og samme opgave stillede sig det af [[Det tekniske Selskab]] i København på initiativ af snedkermester [[Lasenius Kramp]] [[1843]] oprettede [[Teknisk Institut|''Tekniske Institut]]'', der i en lang årrække fik en førerstilling i denne bevægelse. Det nøjedes ikke med søndagsundervisning alene, men gav i aftenklasser den mere elementære og i dagklasser den egentlige fagtegning. Fra en forholdsvis ringe begyndelse og med begrænsede midler udviklede instituttet sig til [[1875]]-[[1876|76]] at undervise 1137 elever af alle håndværksfag.

I årenes løb gjorde sig andre anskuelser gældende med hensyn til håndværkerdannelsen, og der rejstes en modstand mod Teknisk Instituts tegneundervisning. Denne bevægelse skabte [[1868]] den ny''Ny håndværkerskoleHaandværkerskole'', der nåede til 1875-76 at have 431 elever. Den mellem disse to skoler opståede konkurrence fremkaldte en reorganisation af Det tekniske Selskab, der under påvirkning af [[Industriforeningen]] optog spørgsmålet om dannelsen af en ny industri- og håndværkerskole, der kunne samle i sig de to større skoler og enkelte særlige fagskoler. Med [[Kaptajn (militær)|kaptajn]] [[V.A. Thalbitzer]] som skoleforstander begyndte [[1876]] en ny periode i håndværkeruddannelsen i [[Det tekniske Selskabs Skole]], der [[1. oktober]] [[1881]] kunne flytte ind i en for 475.000 kr. opført ny statelig bygning i [[Ahlefeldtsgade]], tegnet af [[Ludvig Fenger]]. Skolen blev støttet af staten (med i 1924-25 281.000 kr.), af [[Københavns Kommune]] (med 141.400 kr.), af [[Frederiksberg Kommune]] (med 2.000 kr.) Samt bidrag fra fagorganisationer, legater, personlige bidrag m.v., så at den samlede årsindtægt var ca. 650.000 kr. Elevantallet var i 1924-25 4104, der undervistes i hovedskolen, 4 større og 2 mindre filialer. Siden [[1910]] var skolens forstander kaptajn Paulli. I købstæder og landdistrikter uden for København fandtes 1924 i alt 253 skoler med 24970 elever. Undervisningen foregårforegik enten på daghold, aftenhold eller kombinerede hold, og den ervar både af almendannende og af fagligt indhold. Driften af disse skoler kostede over 3 mio. kr., hvoraf staten ydede 1.220.846 kr., medens mestre og elever i skolepenge betalte 507.191 kr. Den tekniske undervisning ledes af professor [[Alfred Lütken]]. — den

Den højere tekniske undervisning meddeles gennem [[Den polytekniske Læreanstalt]], [[Det Kongelige Akademi for de Skønne Kunster]], [[Hærens Officersskole|Officersskolen]] og [[Den kongelige Veterinær- og Landbohøjskole]].