Rød hestehov: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
Haabet (diskussion | bidrag)
No edit summary
Haabet (diskussion | bidrag)
No edit summary
Linje 3:
<table border="1" width="310" align="right">
<tr>
<th style="background:lightgreen;">Rød hestehovHestehov</th>
</tr>
<tr>
Linje 32:
</table>
 
'''Rød hestehovHestehov''' (''Petasites hybridus'') kaldes også for pestilensurt eller tordenskræppe. Planten kom oprindelig til [[Danmark]] som lægeplante i [[middelalderen]]. Men kendes fra [[vikingetid]]en på Århusegnen. De knuste blade blev brugt mod [[pestbyld]]er og sår i Middelalderen, nu bliver planten anvendt mod hoste, kramper og smerter i mave og underliv. Vi kender alle planten fra [[Hans Christian Andersen|H.C. Andersens]] eventyr om den grimme ælling, som kom til verden i skyggen af tordenskræppens store grønne blade.
 
'''Rød hestehovHestehov''' har 15-40 centimeter høje skafter, der bærer røde skælblade. Øverst har den en klase af rødblomstrede kurve. Blomsterne udvikles før de langstilkede blade, og planten er en af de først blomstrende blomster i april-maj måned. Senere vokser de grønne blade frem til en anselig størrelse på 50-70 centimeter.
 
'''Rød hestehovHestehov''' stammer oprindelig fra Syd- og Mellemeuropa. Planten vokser i Danmark langs åer, grøfter og voldgrave, dog primært på [[Sjælland]], [[Fyn]], [[Lolland]], [[Falster]] og [[Møn]]. I resten af landet ses den meget sjældent.
 
Arten er [[særbo]] og formerer sig med både rodskud og med frø.
Nogle mener at i Danmark er de fleste planter hankønnede, og formeringen foregår derfor primært ved rodskud.
Andre mener at folk bare overser de små gråhvide hun blomster eller tror at de er små ikke udviklet hanblomster.
 
Man kan i tvivlstilfælde kende rød'''Rød hestehovHestehov''' ved at knække en stængel og lugte til saften. Den er stærkt ildelugtende, og det kræver en god omgang sæbe at få den af igen.
 
I enkelte områder bliver planten opfattet som landskabsukrudt, da den kan sprede sig kraftigt under optimale forhold.