Idealtype: Forskelle mellem versioner

'''Idealtype''' er et begreb, der anvendes til at beskrive karakteristika og elementer ved et givet [[fænomen]]. Det forventes ikke, at en idealtype fuldstændigt kan kortlægge ethvert tilfælde af en given sag, formålet er snarere at understrege visse elementer, der er fællestræk ved de fleste tilfælde af fænomenet.

 

Begrebet idealtype stammer fra [[Max Weber]], og anvendes indenfor [[samfundsvidenskab]]erne til at forstå fænomener. Idealtyper bruges som et værktøj til at [[system]]atisere og [[klassificere]] handlinger indenfor forskellige hovedgrupper. Max Weber anvendte selv begrebet til at beskrive elementer i [[kapitalisme]]n, i [[bureaukrati]]et, ved [[protestantisme]] og meget andet.

 

 

Max Weber analyserede sig frem til, at [[organisation]]er har to indbyggede dilemmaer: Det ene er, hvilken grad af styring, organisationen er præget af, det andet er, hvilken grad af støtte, ledelsen giver den enkelte medarbejder. Idealtypisk er der således 4 positioner:

 

Kombination høj styring/høj støtte er betegnede for den guidende organisation.

Kombinationen lav styring/ høj støtte er betegnede for den støttende organisation.

 

Alle idealtyper kan imidlertid udarte sig i negativ retning, således at den første type fx kan udvikle sig til det "dybforsne bureaukrati" og den fjerde type til "virksomheden uden ledelse".

'''Idealtype''' beskriver altså ''ikke'' noget perfekt eller noget tilstræbelsesværdigt, men afdækker et forenklet billede af observeret menneskelig adfærd.

 

[[Pierre Bourdieu]] har, med inspiration fra bl.a. Weber, udviklet et omfattende begrebsapparat, hvor bl.a. begrebet [[habitus]] indgår. Habitus er skemata for menneskelig inddeling og [[kategori]]sering verden. Habitus skabes på baggrund af erfaring og er tæt forbundet med kapitalformer, som fx [[Pierre Bourdieu|kulturel kapital]] og økonomisk kapital. Med Bourdieus habitus begreb gøres det muligt at se hvordan grupper af individer anskuer og opdeler verdenen. Der er dog ikke tale om klassetænkning i [[marxistisk]] forstand, idet klasserne ikke eksisterer udover på papiret. Der er således visse ligheder mellem Pierre Bourdieus habitus begreb og Webers idealtype idet begge begreber afdækker observeret menneskelig adfærd.

 

[[Sociolog]]en [[Henrik Dahl]] har i sine [[livsstil]]sanalyser anvendt 4 idealtyper. Han inddeler disse i fire segmenter<ref>.Hvis Din Nabo Var en Bil, Akademisk Forlag (1997).</ref> Disse benyttes af [[ACNielsen]] i deres analyser af [[livsstil]]sforskelle.<ref>AC Nielsen: Minerva Snap Shot 2005</ref>

 

At skabe idealtyper er altså en måde at undgå dels at beskæftige sig med en meget overordnet, abstrakt idé, dels at undgå udelukkende at kunne beskæftige sig med et enkelt, historisk eksempel. Ved at skabe idealtyper mente Max Weber, at man blev i stand til at systematisere og anvende viden fra et større område. For at forstå observerede handlinger skaber alle mennesker idealtyper, f.eks. om personer ("Hun gør altid sådan noget") eller om nationaliteter ("Det er typisk tysk"). Menneskelige handlinger er komplekse, og for at kunne forstå individers og gruppers adfærd mente Max Weber, at det var nødvendigt at forsimple den fundne adfærd for derefter at kunne forstå den.

 

{{reflist}}