Forskel mellem versioner af "Idealtype"

2.773 bytes fjernet ,  for 9 år siden
Forsøger oprydning, fjernelse af POV samt materiale uden relevans for nærværende artikel
(Forsøger oprydning, fjernelse af POV samt materiale uden relevans for nærværende artikel)
'''Idealtype''' er et begreb, der anvendes til at beskrive karakteristika og elementer ved et givet [[fænomen]]. Det forventes ikke, at en idealtype fuldstændigt kan kortlægge ethvert tilfælde af en given sag, formålet er snarere at understrege visse elementer, der er fællestræk ved de fleste tilfælde af fænomenet.
 
== Oprindelse ==
 
Begrebet idealtype stammer fra [[Max Weber]], og anvendes indenfor [[samfundsvidenskab]]erne til at forstå fænomener. Idealtyper bruges som et værktøj til at [[system]]atisere og [[klassificere]] handlinger indenfor forskellige hovedgrupper. Max Weber anvendte selv begrebet til at beskrive elementer i [[kapitalisme]]n, i [[bureaukrati]]et, ved [[protestantisme]] og meget andet.
 
Max Weber udviklede den berømte idealtype Economic Man, men det var ikke indlysende for folkanfører, at han stræbte efter at udvikle noget godt. Sammenhængen mellem ideal type Economic Man og Webers metodologiske princip ”ensidighed” (Einseitigkeit) svarer på spørgsmålet. Svaret er, det kan misbruges uden. Et klartet værdiengagement, uanset hvor subjektiv, er uundgåeligt, for ellers generesgenereres og opnås ingen meningsfuld viden. Endvidere er det nødvendigt, for ellers ville værdien og placering af en forsker ikke være klart og i forgrunden og godkendt som sådan - ikke kun til fordel for læsere af forskningsresultater, men også til fordel for forskeren selv. MedSåledes andre ord liggerlægger Weber vægt på ”ensidighed”"ensidighed" (''Einseitigkeit''). Det bekræfter kun den subjektive karakter af videnskabelig viden, men kræver også, at forskeren selvbevidst er subjektiv. Idealtypen er udarbejdet til dette formål, for kun som en ideel type, kan subjektiv værdi – det ulykkelige for vores videnskab - gives en entydig betydning<ref>Löwith, Karl. 1982. Max Weber and Karl Marx, trans. H. Fantel. London: Allen & Unwin</ref>.
 
På godt dansk Max Webers metodologiske princip (Einseitigkeit), 1917, er udviklet netop til at guide ideal type Economic Man for at undgå political expident, altså at nogen udnytter, hvordan magt virker i mænds unverbevidsthed. Så biler sælges på billigst og hurtigst fra A til B og ikke alene som ”stor stærk bil” til at finde kvinder i, som i bogen Propaganda, (1928) af Edward Bernays, onkel Sigmund Freuds nevø, der opfandt reklamen med Machaivellis ideal skjult i et Fallos symbol<ref>http://www.historyisaweapon.com/defcon1/bernprop.html</ref>.
 
==Bureaukratiet som eksempel==
 
== Bureaukratiet som eksempel ==
Max Weber analyserede sig frem til, at [[organisation]]er har to indbyggede dilemmaer: Det ene er, hvilken grad af styring, organisationen er præget af, det andet er, hvilken grad af støtte, ledelsen giver den enkelte medarbejder. Idealtypisk er der således 4 positioner:
 
Kombination høj styring/høj støtte er betegnede for den guidende organisation.
Kombinationen lav styring/ høj støtte er betegnede for den støttende organisation.
Kombinationen lav/styring/lav støtte er betegende for den delegerende organisation.<ref>En kortfattet og præcis introduktion til disse begreber findes i Just, Steen (2000) Statistiketik, Samfundslitteratur.</ref>
<ref>En kortfattet og præcis introduktion til disse begreber findes i Just, Steen (2000) Statistiketik, Samfundslitteratur.</ref>
 
Alle idealtyper kan imidlertid udarte sig i negativ retning, således at den første type fx kan udvikle sig til det "dybforsne bureaukrati" og den fjerde type til "virksomheden uden ledelse".
'''Idealtype''' beskriver altså ''ikke'' noget perfekt eller noget tilstræbelsesværdigt, men afdækker et forenklet billede af observeret menneskelig adfærd.
 
== Idealtype og habitus ==
 
[[Pierre Bourdieu]] har, med inspiration fra bl.a. Weber, udviklet et omfattende begrebsapparat, hvor bl.a. begrebet [[habitus]] indgår. Habitus er skemata for menneskelig inddeling og [[kategori]]sering verden. Habitus skabes på baggrund af erfaring og er tæt forbundet med kapitalformer, som fx [[Pierre Bourdieu|kulturel kapital]] og økonomisk kapital. Med Bourdieus habitus begreb gøres det muligt at se hvordan grupper af individer anskuer og opdeler verdenen. Der er dog ikke tale om klassetænkning i [[marxistisk]] forstand, idet klasserne ikke eksisterer udover på papiret. Der er således visse ligheder mellem Pierre Bourdieus habitus begreb og Webers idealtype idet begge begreber afdækker observeret menneskelig adfærd.
 
== Et dansk eksempel ==
 
[[Sociolog]]en [[Henrik Dahl]] har i sine [[livsstil]]sanalyser anvendt 4 idealtyper. Han inddeler disse i fire segmenter<ref>.Hvis Din Nabo Var en Bil, Akademisk Forlag (1997).</ref> Disse benyttes af [[ACNielsen]] i deres analyser af [[livsstil]]sforskelle.<ref>AC Nielsen: Minerva Snap Shot 2005</ref>
 
At skabe idealtyper er altså en måde at undgå dels at beskæftige sig med en meget overordnet, abstrakt idé, dels at undgå udelukkende at kunne beskæftige sig med et enkelt, historisk eksempel. Ved at skabe idealtyper mente Max Weber, at man blev i stand til at systematisere og anvende viden fra et større område. For at forstå observerede handlinger skaber alle mennesker idealtyper, f.eks. om personer ("Hun gør altid sådan noget") eller om nationaliteter ("Det er typisk tysk"). Menneskelige handlinger er komplekse, og for at kunne forstå individers og gruppers adfærd mente Max Weber, at det var nødvendigt at forsimple den fundne adfærd for derefter at kunne forstå den.
 
== Noter ==
{{-}}
 
De private har brugt Max Weber flittigt, fordi han virker, men i Staten har man én lang tradition for at sige, at man ikke kan sige Max Weber virker, fordi han argumenter for at mennesket kan selv og så er der jo ikke brug for Staten, det gælder især velfærdsstaten. Det er en tradition, som Staten Danmark tog op igen med Habermas, der regnes for 1968'er arkitekten bag velfærdstaten. For Habermas er Staten Gud. Weber sagde, vi må mande os op. Helte og kujoner i forening.
 
Jürgen Habermas' berømte kritik, at Carl Schmitt "Kronjurist af Det Tredje Rige," var "en legitim elev af Webers”.<ref>Stammer. Otto. Ed. 1971. Max Weber and Sociology Today. New York: Harper.</ref>.
<br />
<br />
Danmark Staten siger i dag: ”Ingen konklusion” Herrens Mark 2009 Nr. 3 Arbejde & Marked, Når Religion Møder Forretning, Åndshistoriske vinkler på religion møder forretning. ”WEBER-TESEN” – BERØMT, MISFORSTÅET OG RIG PÅ PERSPEKTIVER ADJ. Professor, Ambassadør Hans Henrik Bruun.
<br />
<br />
Max Weber sagde til Staten: Ingen ved endnu, hvem der i fremtiden skal bo i buret, om der ved slutningen af denne enorme udviklingslinje vil stå helt nye profetier eller en vældig genfødsel af tanker og idealer ? eller i stedet derfor en mekaniseret forstening, pyntet med en krampagtig tagen-sig-selv-højtideligt. Så kunne ganske vist denne kulturudviklings sidste mennesker? få lejlighed til at sande det ord: Fagmennesker uden ånd, nydelsesmennesker uden hjerte: dette intet indbilder sig at være steget op til et aldrig før nået stadie i menneskehedens udvikling<ref>1904-05/1992. The Protestant Ethic and the Spirit of Capitalism. trans. T. Parsons/intro. A. Giddens. London: Routledge.</ref>.
 
==Noter==
{{reflist}}
 
16.929

redigeringer