Valdemar Atterdag: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
Hrafnin (diskussion | bidrag) m Margrethe -> Margrete |
spiret af Vordingborg Kirke -> Vordingborgs Gåsetårn ; edit |
||
Linje 1:
[[sv:Valdemar Atterdag]]
'''Valdemar 4. Atterdag''' (Valdemar IV), søn af [[Christoffer 2.]], konge af Danmark
Skt Hansdag 1340 vælges Valdemar til konge på [[landsting]]et i Viborg og står nu overfor en utrolig stor opgave: at samle riget og betale [[kreditor]]erne deres tilgodehavender. Landet har da været under holstensk herredømme siden 1332. I 1341 udsteder Valdemar [[amnesti]] til alle, der må have forbrudt sig mod hans fader eller resten af familien. I 1346 sælger Valdemar Estland, der havde været dansk siden 1219, til Den Tyske Orden for en pris på 10.000 mark sølv. Hans metoder er meget hårdhændede, og der er en del tilløb til oprør rundt omkring. Men i løbet af 4-5 år er også Sjælland blevet "indløst". De [[katolske]] [[bisp]]er er meget glade for kongen, og han opslår sit hovedkvarter i Vordingborg, som han gør til Danmarks største fæstning og flådestation.
Da størsteparten af riget igen er på danske hænder, begynder Valdemar at blande sig i forholdene i Nordtyskland. Han støtter sin svoger, markgreve Ludwig af Brandenburg i en konflikt med en bedrager, der hævder at være den forlængst afdøde markgreve Valdemar. Bedrageren støttes imidlertid af den tyske kejser. I 1349 slår han bedrageren i et slag i Nordtyskland. Den hjemlige begejstring over kongens indblanding i de tyske forhold er
I 1357 udbryder der igen oprør blandt de jyske stormænd, bl.a. drost [[Claus Limbeck]] og marsk [[Palle Jonsen Munk]] og de holstenske grever. I 1357 vinder Valdemar det afgørende slag ved Broberg på Fyn. Kampene afsluttes først i 1360 ved
Og nu retter Valdemar interessen mod Skåne, der i 1332 er lagt ind under den svenske konge Magnus Smek, efter at skåningerne har dræbt de tyske pantherrer foran [[Lunds Domkirke]]. Kong Magnus trænges af sin søn, Erik, som selv vil være konge, og både far og søn beder Valdemar om hjælp. Valdemar lover generøst dem begge sin bistand. Da Valdemar rykker ind i Skåne, giver Magnus ordre til at overlade de skånske borge til de danske tropper, og i løbet af kort tid vajer Dannebrog, som Valdemar har gjort til rigsbanner, over Skåne. Efter erobring af Malmø og Helsingborg er Skåne - og især det indbringende sildemarked - atter på danske hænder. Kongens største indtægter på den tid var afgifter fra sildemarkederne ved Falsterbo og Skanør. Hvert år i september stævner omkring 100.000 købmænd fra hele Europa til [[Falsterbo]]. Tønderne med den gode sild fra Øresund bliver vejet af kongens mænd, afgiften betales, og tønderne rulles om bord i skibene.
Valdemar fortsætter sine erobringer med i 1361 at indtage hansestaden Visby på den svenske ø [[Gotland]]. [[Visby]], som er en af den tids mest velhavende byer, er især beboet af tyskere, der handler på [[Rusland]] og tjener store penge. Men nu er det for meget for forbundet af nordtyske handelsbyer, Hansestæderne, og de erklærer krig. I Vordingborg modtager Valdemar 77 krigserklæringer fra Hanseforbundet, som består af byer i hele Europa. Kongen sætter den gyldne gås på
I 1368 må Valdemar flygte fra Danmark, og i mere end et år opholder han sig ved det tyske [[kejser]]hof. Mens han er her, aflægger Valdemar besøg hos begge [[pave]]r, både ham i Rom og ham i Avignon. Valdemar får tilladelse til at rejse til den hellige grav i Jerusalem og lade sig slå til Ridder af Den Hellige Grav, denne orden er den højeste, man kan opnå på den tid. Den 24. maj 1370 må Danmark underskrive en ydmygende fredsaftale i Stralsund, hvor Hansestæderne får Skåne i pant og kontrol over sildemarkedet i Skåne i 15 år. Og endelig får de retten til at godkende valget af Valdemars efterfølger. I 1371 vendte Valdemar hjem til Danmark.
| |||