Else Jacobsen: Forskelle mellem versioner

Hun blev dermed et af Danmarks store håb ved [[Sommer-OL 1928|De olympiske Lege i Amsterdam 1928]]. På dette tidspunkt fandtes der ingen [[svømmehal]] i [[København]] så Else Jacobsen rejse til [[Malmø]] og træne, indtil det [[Øresund|danske havvand]] blev tilstrækkeligt varmt til, at der kunne trænes i det. Else Jacobsen nåede en fjerdeplads ved sit første [[OL]]. I [[1930]] åbnede Østerbro Svømmehal det gav muligheder for systematisk træning året rundt og i foråret [[1932]] satte hun fire verdensrekorder. Los Angeles samme år. Danmarks Olympiske Komité havde imidlertid ikke penge til at sende deltager så langt væk som [[Los Angeles]] hvor [[Sommer-OL 1932|OL]] skulle afvikles samme år, men en indsamling blandt [[dansk-amerikanere]] i [[USA]], organiseret af [[stumfilmsskuespillerstumfilm]]s[[skuespiller]]en [[Jean Hersholt]], muliggjorde dansk deltagelse. Denne gang blev det til bronze i 200 m brystsvømning for Else Jacobsen, hvilket både personligt og nationalt var en stor skuffelse. Efter løbet udtalte hun: ''"Fire års Slid for at skaffe Danmark en guldmedalje, og så kun nummer tre."'' Efter hjemkomsten udgav hun sin [[dagbog]] om turen til OL ''Med Else til Los Angeles'', 1932, og for sine præstationer det år blev hun tildelt [[B.T.s guldmedalje]]. Året efter modtog hun af [[Dansk Idrætsforbund]] [[Nathansens Mindepokal]].

I [[1933]] blev Else Jacobsen uddannet som gymnastik- og svømmelærer ved [[Paul Petersens Institut]] og ville herefter begynde at arbejde som svømmeinstruktør, hvad der ifølge [[amatør]]reglerne indebar, at hun måtte stoppe som konkurrencesvømmer. [[B.T.]] tilbød hende imidlertid ansættelse på bladet på så lempelige vilkår, at hun samtidig kunne fortsætte sin svømmekarriere med henblik på deltagelse ved [[OL Sommer-OL 1936|OL i 1936]]. I efteråret 1933 satte hun sin sjette og sidste verdensrekord; men efter en række sammenstød med svømmeledere, bl.a. [[Ingeborg Paul-Petersen]], indstillede hun sin aktive karriere i [[1934]].