Holger Rørdam (præst): Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
m flyttede H.F. Rørdam til Holger Rørdam (præst): jf. Kraks Blå Bog
udvidet
Linje 1:
{{flertydigperson|Holger Rørdam (læge)}}
[[Fil:Holger Frederik Rørdam.jpg|thumb|Holger Rørdam, 1898.</br>''Det Kongelige Bibliotek''.]]
'''Holger Fr.Frederik Rørdam''' ([[14. juni]] [[1830]] i [[Låstrup]] – [[12. maj]] [[1913]]) var [[kirkehistoriker]] og desuden [[præst]] ved [[Taarbæk Kirke]] fra [[1883]] til [[1906]].
 
Rørdam blev født i [[Lyngby]]. Hans fader var den bekendtekendte præst [[Hans Christian Rørdam]]. Rørdam blev student [[1847]] og [[cand. theol.]] [[1853]], hvorefter han kastede sig over historiske studier og udgav [[1855]] ''De danske og norske Studenters Deltagelse i Kjøbenhavns Forsvar mod [[Karl 10. Gustav af Sverige|Karl Gustaf]]''. [[1854]] var han medstifter af ''Nordisk Universitetstidsskrift'', [[1857]] blev han medlem af bestyrelsen for [[Selskabet for Danmarks Kirkehistorie]] og udgiver af dets tidsskr. ''Kirkehistoriske Samlinger'', som han har fyldt med sine flittige Arkiv- og biblioteksundersøgelser, især fra 16. og 17. århundrede.
 
Fra nu af er Rørdams navn uadskillelig knyttet til dansk historieforskning, som han har søgt at tjene under alle forhold. [[1860]]-[[1864|64]] var han sognepræst i [[Satrup]] i [[Angel]], hvor det kirkelige og nationale liv optog ham stærkt, men alligevel fik han tid til at fuldende sit skrift om ''Kjøbenhavns Kirker og Klostre i Middelalderen'' ([[1859]]-[[1863|63]]) og give værdifulde bidrag til [[Sønderjylland]]s kirkehistorie i ''Kirkekalender for Slesvig'', I—II ([[1862]]—64-64), som han udgav sammen med [[Immanuel Barfod]].
 
Efter [[2. Slesvigske Krig|krigen]] levede han 1864—1864-[[1869|69]] i [[København]] og hjalp som præst både her og der, samtidig med at han [[1867]] tog den filosofiske [[doktorgrad]] for en afhandling om ''Historieskrivningen og Historieskriverne i Danmark og Norge siden Reformationen'' og udgav en række betydelige historiske arbejder bl.a. [[Anders Arrebo]]s og [[Claus Christoffersen Lyschander]]s levned og skrifter (hhv 1857 og 1868). [[1871]] blev Rørdam medlem af [[Videnskabernes Selskab]], 1869—1869-[[1878|78]] var han eksaminator i pædagogik og censor i praktisk færdighed ved skolelærereksamen, 1869—1869-[[1876|76]] præst i [[Kornerup]] og [[Svogerslev]] på [[Sjælland]], 1876—1876-[[1883|83]] i [[Brændekilde]] og [[Bellinge]] på [[Fyn]], og [[1883]] blev han præst i Lyngby ved København, hvor han virkede til sin død.
 
Rørdam var tilige formand for Lyngby Kommunes Skolekommission, i bestyrelsen for Selskabet for Danmarks Kirkehistorie, for [[Samfundet for dansk-norsk Genealogi og Personalhistorie]] og for [[Grundtvigs Højskole]] samt medlem af [[Det kongelige danske Selskab for Fædrelandets Historie]].
 
Nær ved de københvnaske samlinger fik han rigere lejlighed til historiske studier, og ved møder landet over arbejdede han for at vække den kirkehistoriske sans. På sin 80-årige fødselsdag blev Rørdam udnævnt til æresdoktor i teologien.
 
Han var [[Ridder af Dannebrog]] og [[Dannebrogsmand]].
 
== Litteratur ==
* ''Teologisk Tidsskrift'' [1913]
* ''[[Historisk Tidsskrift]]'', VIII 4 [1913]).
* ''[http://www.rosekamp.dk/kbb1910/QR.htm#R%C3%98RDAM%20Holger Kraks Blaa Bog 1910]''
 
{{Salmonsens}}
 
{{FD|1830|1913|Rørdam, H.F.}}