Forskel mellem versioner af "Jakobsvejen"

2.703 bytes fjernet ,  for 10 år siden
 
Den [[Protestantisme|protestantiske]] reformation og den politiske uro, der fulgte i [[16. århundrede|16.]] og [[17. århundrede]] medførte et stort fald i antallet af pilgrimme i hele Europa. Og indtil midten af det [[20. århundrede]] var antallet af besøgende i Compostela hvert år svindende, men siden 1980’erne har Jakobsvejen tiltrukket et stigende antal pilgrimme fra hele verden. I 1987 udnævnte Europarådet den som den første vej til [[Europarådets kulturelle ruter|kulturel rute]]. Den er optaget af [[UNESCO]] som del af [[UNESCO's Verdensarvsliste|verdens kulturarv]] i 1993
 
=== Middelalderen ===
[[Fil:Scallop weathervane.jpg|thumb|200px|left|[[Ibskal]], symbolet for Jakobsvejen]]
Området havde måske stor religiøs betydning for dets [[keltisk]]e befolkning allerede før kristen tid. Efter opholdet i Compostela fortsætter mange pilgrimme også i dag videre til [[Kap Finisterre]], som er et [[Latin|romersk]] navn (''Finis terrae''), og betyder ''Verdens ende''. Det kan være et levn fra en førkristen helligdom med relation til forestillinger om et [[dødsrige]] mod vest på den anden side af [[Atlanterhavet|Atlanten]]. Indicierne på denne gamle betydning er svage og omdiskuterede, men er interessante for mange moderne pilgrimme.
De tidligste beretninger om besøg ved helligdommen viet til Skt. Jakob stammer fra [[kongeriget Asturien]] i det [[8. århundrede]]. Fra [[10. århundrede]] finder vi beretninger om pilgrimme, der er rejst dertil fra lande på den anden side af [[Pyrenæerne]]. Men det store opsving i antallet af udenlandske besøgende kom formodentligt først hundrede år senere. I begyndelsen af [[12. århundrede]] blev Jakobsvejen langt bedre organiseret, og en lang række kapeller, [[hospices]] og herberger blev opført langs de fire ruter som førte pilgrimmene gennem Frankrig til den [[Iberiske halvø]], hvor de løb sammen til én ved [[Puente la Reina]], og som derefter førte dem gennem det nordlige Spanien gennem byerne til [[Burgos]], [[Carrión de los Condes]], [[Sahagún]], [[León, (by)|León]], [[Astorga]] og [[Lugo]] til Compostella.
 
Det blev tidligt en tradition for pilgrimmene at samle muslingeskaller, de såkaldte [[ibskal]]ler, ved stranden. Skallerne bragte de hjem som bevis på, at de havde gennemført rejsen. Traditionen med at hjembringe en genstand som symbol på rejsen spredte sig også til mange af de øvrige pilgrimsmål.
 
Det var den franske konges beskyttelse af pilgrimme, der gjorde, at valfarten i middelalderen kunne nå så stort et omfang. I de lande, den [[Frankrigs konger|franske konge]] kontrollerede, fik de rejsende privilegier til at forlade deres hjemegn, og størstedelen af pilgrimmene kom fra [[Frankrig]]. Mange fra andre lande begyndte også at rejse, og gennem hele middelalderen kom der turister fra hele Europa til Compostela.
 
I middelalderen opstod inden for kirken et [[aflad]]ssystem: syndere kunne opnå [[Syndsforladelse|tilgivelse]], hvis en form for straf blev udstået. En af mulighederne ved meget alvorlige synder og forbrydelser var at gennemføre en pilgrimsfærd, hvor den dømte rejste til et bestemt valfartsmål og bad om tilgivelse. I [[Flandern]] er det stadig muligt at afsone sin straf ved at gå til Compostela med en tung rygsæk og under bevogtning.
 
=== Kulturel betydning ===
Anonym bruger