Vor Frelsers Kirke (Horsens): Forskelle mellem versioner

Senest omkring år 1350 er sideskibene og tårnet føjet til. De to trappeforløb i vestgavlens murværk kunne tyde på, at der har været eller været planlagt to tårne, men der kan også være tale om en opgang til et vestie, et stort rum i den vestlige del af kirken, omtrent hvor det nuværende orgel fra 1977 befinder sig. Her har kongen kunnet varetage sine verdslige forretninger og samtidig kunnet følge med i højmessen, sorn ret tidligt er blevet ledet af Johannitterne. Først i år 1418 bliver kirken, som synes indviet til Sct Jacob, Sct. Ib, sognekirke for byen ved en overenskomst med Johannitterordenen, iflg. pavebrev. Som Jyllands tredie største by i middelalderen - efter Viborg og Slesvig, har byen været genstand for plyndringer og brænde som følge af krige. I år 1247 i fejden mellem kong Erik og hertug Abel, og i år 1285 hærgedes byen af den norske ombudsmand Alf Erlingsøn. Ved reformationstiden synes den også hærget af brand. Kirken brændte som regel med byen, og har i perioder været en åben ruin.

 

Prædikestolen er det ældste og mest værdifulde af kirkens inventar. Den er udført i år 1663-70 af den kendte billedskærer Peder Jensen Kolding, der var bosat i Horsens. Han har desuden fremstillet altertavlen i en række jyske kirker. Han hører hjemme i overgangen mellem to stilarter. Med stærke rødder i renæssancens ro og rene linier, udvikler han efterhånden stadig flere enkeltheder fra barokken i sin kunst. Han får lyst til at lade figurerne dominere. Der kommer sno- søjler, springlister og svulmende engle samt blomster- og dyreornamatik. Alle disse enkeltheder genfindes i Vor Frelsers Kirkes prædikestol, der også viser hans virtuose evne til at arbejde i forskellige træsorter med meget stor kunstnerisk sans: Egetræ, palisander, ibenholt, nøddetræ og mahogni.

Stolen regnes for hans mesterværk og et af dansk billedskærerkunsts hovedværker. Nederst ses Moses med rejsestav og lovens ti bud. Midt på stolen ses Jesus omgivet af sine disciple. Reliefferne forestiller lidelseshistorien frem til opstandelse og himmelfart. Duen i lydhimlen forestiller helligånden. Prædikestolens ortodokse prædiken er: Følger man loven og tror Jesu gerning og lader kærlighedens ånd være vejledende i livet, så får det følger for dyderne, som er placeret som smukke kvinder. Rundt på lydhimlens forkant ser man retfærdighed, håb, tro, visdom, styrke og mådehold, og øverst på lydhimlen en kvindeskikkelse symboliserende kærligheden.

Prædikestolen er skænket at Horsens storkøbmanden Johan Andersen og Hustru Bodil Hansdatter som takkegave for byens befrielse efter den svenske besættelse 1657-60. Den stod oprindelig i Klosterkirken, der dengang var byens sognekirke. Da Vor Frelsers Kirke i 1794 afløste Klosterkirken som sognekirke tog menigheden prædikestolen med over til dens nye hjemsted, hvor den siden har haft sin plads. Giverparrets portrætter findes både malet og skåret på prædikestolens lydhimmel.

 

Kirkens døbefont er af granit og stammer fra 1866. Alterfiguren, en statue af Kristus i forgyldt bronce er udført i 1950 af professor Utzon Frank.