A. Thorenfeld: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
ny fra DBL
 
ret
Linje 1:
'''Anton Erik Christian Thorenfeld''' ([[9. april]] [[1839]] i [[Svendborg]] - [[20. februar]] [[1907]] i [[København]]) var en dansk [[landskabsmaler]].
A. Thorenfeld
 
Thorenfeld var søn af urmager Urbanus Ludvig Thorenfeld (1817-1886) og Ellen Marie født Nielsen (1821-1874). Efter at have gennemgået malerlæren kom han til [[Kunstakademiet]] i København og arbejdede der 1858-64. Ved siden heraf malede han landskabsstudier og modtog råd og vejledning hos [[P.C. Skovgaard]], [[Vilhelm Kyhn]], [[Godtfred Rump]] og [[F.C. Kiærschou]], uden dog at træde i egentligt elevforhold til nogen af dem. På forårsudstillingen 1859 debuterede han med en studie; i 1861 solgte han ''Parti fra Svendborg'' til [[Kunstforeningen]], der senere har købt flere af hans arbejder, 1873 således ''Parti fra Hobro Fjord'', der på udstillingen var lønnet med [[Den Sødringske Præmie]]. I 1885 var Thorenfeld udenlands med Akademiets stipendium, 1893-94 med [[Det Anckerskeanckerske Legat]], men malede på sine rejser kun lidet og udstillede intet deraf med undtagelse af et par svenske motiver. Han er som kunstner en udpræget dansk natur, jævn og ærlig i sit emnevalg og sit syn og lige så omhyggelig som stilfærdig i udførelsen. hans betydeligste arbejder er landskaber med store flader og dyb horisont; i disse stå luft og terræn ofte sammen med en finhed i form og tone, der giver dem blivende værd, og ikke sjælden interessere de ved stor og ejendommelig linjeføring, således 'Jysk Landskab, Motiv fra Sæbyegnen'' (1882), «'Sommerdag ved Jyllands Østkyst'' (1886; Statens Malerisamling), ''Parti ved Roskilde Fjord'' ("Mention honorable" ved [[Verdensudstillingen i Paris 1889]]; købt af museet i [[Maribo]]) og ''Tordenvejr, fra Bakkerne ved Hald'' (1892; Museet i [[Odense]]).
*9.4.1839 i Svendborg, ?20.2.1907 i Kbh.,
 
I 1869 debuterede Thorenfeld som Sarastro i ''[[Tryllefløjten]]'' på [[Det Kongelige TheaterTeater]], hvortil han var knyttet indtil 1884.
Anton Erik Christian Thorenfeld (9. april 1839 i Svendborg - 20. februar 1907 i København) var en dansk [[landskabsmaler]].
 
Han indgik følgende ægteskaber:
Thorenfeld var søn af urmager Urbanus Ludvig Thorenfeld (1817-1886) og Ellen Marie født Nielsen (1821-1874). Efter at have gennemgået malerlæren kom han til [[Kunstakademiet]] i København og arbejdede der 1858-64. Ved siden heraf malede han landskabsstudier og modtog råd og vejledning hos [[P.C. Skovgaard]], [[Vilhelm Kyhn]], [[Godtfred Rump]] og [[F.C. Kiærschou]], uden dog at træde i egentligt elevforhold til nogen af dem. På forårsudstillingen 1859 debuterede han med en studie; i 1861 solgte han ''Parti fra Svendborg'' til [[Kunstforeningen]], der senere har købt flere af hans arbejder, 1873 således ''Parti fra Hobro Fjord'', der på udstillingen var lønnet med [[Den Sødringske Præmie]]. I 1885 var Thorenfeld udenlands med Akademiets stipendium, 1893-94 med [[Det Anckerske Legat]], men malede på sine rejser kun lidet og udstillede intet deraf med undtagelse af et par svenske motiver. Han er som kunstner en udpræget dansk natur, jævn og ærlig i sit emnevalg og sit syn og lige så omhyggelig som stilfærdig i udførelsen. hans betydeligste arbejder er landskaber med store flader og dyb horisont; i disse stå luft og terræn ofte sammen med en finhed i form og tone, der giver dem blivende værd, og ikke sjælden interessere de ved stor og ejendommelig linjeføring, således 'Jysk Landskab, Motiv fra Sæbyegnen'' (1882), «'Sommerdag ved Jyllands Østkyst'' (1886; Statens Malerisamling), ''Parti ved Roskilde Fjord'' ("Mention honorable" ved [[Verdensudstillingen i Paris 1889]]; købt af museet i [[Maribo]]) og ''Tordenvejr, fra Bakkerne ved Hald'' (1892; Museet i [[Odense]]).
 
I 1869 debuterede Thorenfeld som Sarastro i ''[[Tryllefløjten]]'' på [[Det Kongelige Theater]], hvortil han var knyttet indtil 1884.
 
Han indgik følgende ægteskaber:
1. (30. oktober 1872) med Valborg Emilie Biilmann (1843-1883), datter af kolonibestyrer i Grønland, kammerråd Holger Biilmann (1797-1864) og Johanne Elisabeth Cathrine f. Bang (1815-1864);