Ulrik Adolf Holstein (1731-1789): Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
m link til Husnummerering
Linje 12:
 
== Overpræsident i København ==
Det stemmede derfor ganske med hans synsmåde, at Københavns styrelse helt omdannedes i april [[1771]] med kuldkastelse af de gamle privilegier fra [[1661]]. Som overpræsident blev Holstein stillet i spidsen for den nye magistrat, og han tog med iver fat på de reformer i de københavnske kommunale forhold, der hørte til Struensees program. For så vidt han, som det hedder fra pålidelig kilde, gav den første anledning til [[Hof- og Stadsretten]]s oprettelse, har han på et vigtigt punkt indlagt sig varig fortjeneste; og det er ubestrideligt, at der var adskilligt godt og rigtigt i, hvad han arbejdede på at gennemføre – det hører, for at nævne en enkelthed, til de nyttige fremskridt, der skete i denne tid, at der blev indført [[Husnummerering|husnumre]] –; men ligesom den hele forandring af byens styrelse ved den hensynsløshed, hvormed den havde fundet sted, havde vakt megen uvilje, således blev Holstein draget ind med i det had, som Struensee og de, der stod ham nær, vakte imod sig. Samtidige forfattere har skildret ham som både frivol og uduelig. Naturligvis drog Struensee ham med i sit fald, han mistede efter [[17. januar]] [[1772]] straks stillingen som overpræsident, og vel fik han sin tidligere amtmandsplads i Tønder tilbage, men kun for ogsaa at blive fjernet fra den 6 måneder senere med en forholdsvis ringe pension. Siden levede han som privatmand i [[Altona]]; han døde 1. november 1789.
 
== Skriftlige arbejder ==