Forskel mellem versioner af "Anselm af Canterbury"

9 bytes tilføjet ,  for 9 år siden
m
Retter flertydige links (Kant) ved brug af AWB
m (Retter flertydige links (Kant) ved brug af AWB)
'''Anselm af Canterbury''', [[1033]] i [[Aosta]], [[Italien]] – [[21. april]] [[1109]] i [[Canterbury]] i England, var en italiensk [[teolog]] og [[filosof]] af [[benediktinerordenen]]. Han regnes for en af [[skolastik]]ens grundlæggere. Anselm var [[ærkebiskop af Canterbury]] fra 1093 til 1109 og blev desuden [[kirkelærer]] og [[helgen]] med festdag den [[21. april]].
 
Anselm skrev øvelser og meditatoner helt i overensstemmelse med klosterlitteraturen, men dertil kom et nyt spekulativt element. Der er de ofte citerede ord fra Anselm ''Credo ut intelligam'' (latin for ”jeg tror for at jeg kan forstå”). Det har forbindelse tilbage til [[Pave Gregor 1.|Gregor den Store]] (540-604) og den tidligere tradition med at troen, som hos Gregor først og fremmest er hjertets sag, kommer først, men dertil en ny lyst til også at forstå trosindholdet og forklare rationelt, ''hvorfor'' man tror, og mere konkret, ''hvad'' man tror. I den forstand skete der noget nyt i Anselms periode på tærsklen til 1100-tallet.<ref>Formulering fra Aksel Haaning ''Den kristne mystik'', 1993, s. 60 </ref>
 
Som ærkebiskop af Canterbury arbejdede Anselm for [[Kirke (institution)|kirkens]] frihed.
Anselm udtrykker sit teologiske program i første kapitel af skriftet ''Proslogion'':
:"Ikke søger jeg, Herre, at gennemtrænge din ophøjethed, for jeg sammenstiller på ingen måde min erkendelse med den; men jeg begærer i nogen grad at erkende din sandhed, som mit hjerte tror og elsker. Jeg prøver nemlig ikke at erkende for at jeg kan tro, men jeg tror for at jeg kan erkende"
Erkendelsen er derved ''troens'' erkendelse, ''intellectus fidei''<ref>Citeret fra Grane 1999, s 139 </ref>.
 
Fornuften skal finde de grunde der står bag ved det som kirken tror. Om dem bruger han ofte udtrykket "nødvendige grunde", ''rationes necessariae''. ''Fornuft'' vil her sige logisk argumentation. Fornuftens rolle består derfor ikke i at bidrage med nyt indhold ud over troen, men i at belyse det indhold troen har, så at man indser hvorfor det er sådan<ref>Grane 1999, s 139 </ref>.
 
Anselm søgte at beskrive forholdet mellem tro og viden med udtrykket ''fides quarens intellectum'' (latin for ”troen som søger en måde at forstå”). For Anselm stod tro og viden således ikke i et modsætningsforhold, men den rationelle kundskab kan ses som et resultat af troen. Dog er [[tro]]en altid det grundlæggende for ham.
 
== Det ontologiske gudsbevis ==
I sit såkaldte [[Ontologisk gudsbevis|ontologiske gudsbevis]], som [[Immanuel Kant|Kant]] skulle have givet denne betegnelse, søgte Anselm at vise at [[Gud]]s eksistens er indeholdt i selve gudsbegrebet. Forenklet forløber det således:
 
{|
 
== Litteratur ==
* Grane, Leif (1999). ''Kirken i den europæiske middelalder : fra ca. 750-1500''. Kbh.: Gad. DK5=27.14. ISBN 87-12-03393-6
 
== Eksterne henvisninger ==
* [http://www.katolsk.no/biografi/anselm.htm Ekstern biografi] {{no sprog}}
* [[:no:Det_ontologiske_gudsbevisDet ontologiske gudsbevis|Det ontologiske gudsbevis]] {{no sprog}} &nbsp; – &nbsp; [http://www.fordham.edu/halsall/basis/anselm-curdeus.html Medieval Sourcebook: ''Cur Deus Homo''] {{en sprog}}
 
 
{{Middelalderens filosoffer}}
 
 
{{biostub}}
 
{{FD|1033|1109|Anselm}}
[[Kategori:Romerskkatolske kirke]]
[[Kategori:Kirkelærere]]
 
 
{{biostub}}
 
[[az:Kenterberili Anselm]]