Forskel mellem versioner af "Disputats"

4 bytes tilføjet ,  for 16 år siden
lille edit
(lidt om sproget i disputatser)
(lille edit)
En '''disputats''' – også kaldet doktordisputats eller doktorafhandling – er en [[afhandling]], der ligger til grund for tildelingen af en [[doktorgrad]]. Er der tale om en [[ph.d.]]-grad taler man ikke om en disputats, men om en ph.d.-afhandling. Disputatsen skal forsvares ved en [[disputation]].
 
I ''Bekendtgørelse om doktorgrader'' fra [[14. august]] [[1996]] hedder det:
<blockquote>''§ 5. En doktorafhandling kan bestå af en afhandling eller flere afhandlinger, der er beslægtede i emnekreds eller metode. Består en doktorafhandling af flere afhandlinger, skal der tillige indgå en sammenfattende redegørelse for de forskningsresultater, forfatteren mener at have opnået.''</blockquote>
 
Der er således ikke noget krav omtil omfanget af disputatsen. Blandt de kortere af slagsen kan
nævnes [[Niels Bohr]]s ''Studier over Metallernes Elektrontheori'' fra [[1911]] på 120 sider og [[Henry Bruun]]s ''Birger Laxmand og Birger Gunnersen. Studier over dansk politik omkring 1500'' fra [[1959]] på 155 sider, der begge i omfang ikke er meget længere end det speciale, der normalt afslutter en [[kandidat]]uddannelse. De længste disputatser kan omvendt brede sig over mere end 1.000 sider. Som eksempel kan nævnes [[Carsten Porskrog Rasmussen]]s ''Rentegods og hovedgårdsdrift. Godsstrukturer og godsøkonomi i hertugdømmet Slesvig 1524-1770'' fra [[2003]], der består af et bind på 685 sider med selve fremstillingen og et bind på 484 sider med godsoversigter og altså i alt er på 1.169 sider.
 
25.016

redigeringer