Versionen fra 15. dec. 2010, 11:44 redigér Saddhiyama (diskussion \| bidrag) Autopatruljerede 14.332 edits m →‎Henvisninger: 2 ← Gå til forrige forskel		Versionen fra 15. dec. 2010, 15:13 redigér fjern redigering Saddhiyama (diskussion \| bidrag) Autopatruljerede 14.332 edits m →‎Ny offentlighedslov: underoverskrifter Gå til næste forskel →
Linje 6: == Ny offentlighedslov == === Lovkommissionen og fremlæggelse === I 2002 nedsatte Justitsministeriet en Offentlighedslovskommission, som skulle komme med forslag til en ny offentlighedslov.<ref>[http://www.rn.dk/Regionen/Politik/Forretningsudvalget/referater/2010-03/14786D8 Region Nordjylland - "Orientering om høringssvar om offentlighedsloven", Marts 2010]</ref> Justitsminister [[Lars Barfoed]] fremsatte den [[8. december]] [[2010]] forslaget til en ny offentlighedslov i [[Folketinget]]. Forslaget indeholder blandt andet den ændring at man fremover skal kunne søge aktindsigt i selskaber hvor det offentlige ejer mere end 75%. Hastigheden i behandlingen af aktindsigt forøges også, i det et svar skal gives indenfor 7 dage, i stedet for de nuværende 10. Justitsministeren udtalte selv i en kronik i ''[[Jyllands-Posten]]'' samme dag om det nye lovforslag: "Det overordnede sigte er at udvide offentlighedens grundlæggende princip om åbenhed i den offentlige forvaltning og demokratisk kontrol med forvaltningen og samtidig tilpasse loven til nutidens samfundsforhold.".<ref>[http://jp.dk/opinion/kronik/article2270325.ece Kronik af Lars Barfoed i ''Jyllands-Posten'', "Moderne offentlighedslov", 8. december 2010.]</ref> Forslaget indeholdt derudover en indskrænkning af offentlighedens indsigt i ministerbetjening, det vil sige i interaktionen mellem ministerier og embedsværket.<ref>Forslagets §24, stk. 1 og 2.</ref> Under udformningen af forslaget i Offentlighedslovskommissionen mødte denne paragraf (§24) ingen kritik fra de repræsenterede mediefolk, som bl.a. inkluderede direktør [[Christian Kierkegaard]] fra brancheorganisationen [[Danske Specialmedier]], journalist [[Kate Bluhme]] fra ''[[Ekstra Bladet]]'' som repræsentant [[Dansk Journalistforbund]] og souschef på [[TV2]] [[Mikkel Hertz]]<ref>[http://www.information.dk/216850 ''Information'', "Mediefolk støtter omstridt paragraf i offentlighedslov", 27. november 2009]</ref>, men efterfølgende er der fremkommet kritik af ændringen fra flere sider. === Kritik af §24 === Redaktør på ''[[Information]]'' [[Christian Jensen]] udtaler at forslaget betyder "en alarmerende indskrænkning af pressens muligheder for at kontrollere statsmagten og gå ministrene efter i sømmene."<ref>[http://www.information.dk/248063 Leder i ''Information'', "Pressefrihed", 18. oktober 2010]</ref>. Journalisterne [[Lars Rugaard]] og [[Erik Valeur]] har udgivet bogen ''Ministerbetjening - En journalistisk hvidbog om ministerbetjening'', hvor de opstiller en liste over vigtige journalistiske historier, som ikke ville have blevet til noget under en ny offentlighedslov. Eksemplerne tæller bl.a. afsløringen af at daværende socialminister havde [[Henriette Kjær]] afgivet forkerte oplysninger hvor mange flere handicappede, der fik betalt en personlig hjælper, historien om daværende sundhedsminister [[Lars Løkke Rasmussen]]s overbetaling til privathospitalerne, historien om at aktiveringsindsatsen blev flyttet på forkert grundlag, at [[Arbejdsmarkedsstyrelsen]] korrigerede rapport samt baggrunden for [[Tuneserloven]].<ref>[http://journalisten.dk/sygehus-sagen-var-aldrig-afsloret-med-ny-offentlighedslov ''Journalisten'', "Sygehus-sagen var aldrig afsløret med ny offentlighedslov", 5. november 2010].</ref> Line 20 ⟶ 22: [[Folketingets ombudsmand]] [[Hans Gammeltoft-Hansen]] udtalte til [[P1]] [[1. april]] 2010 vedrørende Offentlighedskommissionens begrundelse for forslaget om ministerbetjening: "Det er ikke en direkte for kommissionens medlemmer dokumenteret erfaringsbaseret virkelighed. Men det er – når vi taler om kommissionens medlemmer – en refereret virkelighed, som for os er blevet en forestillet virkelighed. Om det vil jeg sige, at en forestillet virkelighed kan jo – det ved vi fra mange menneskelige forhold – være mindst lige så reel som den erfaringsbaserede.".<ref>[http://ministerbetjening.dk/docs/Ministerbetjening_okt_2010.pdf Rugaard & Valeur, ''Hvidbog'', s. 20.]</ref> === Yderligere kritik og genåbning af forhandling === Desuden fremkom Oluf Jørgensen med en yderligere kritik af resten af offentlighedsloven.<ref>[http://www.information.dk/253806 ''Information'', "Justistsministeren udvander offentlighedslov", 14. december 2010].</ref> Ifølge ham havde det endelige lovforslag, der blev fremlagt i Folketinget, udvandet de væsentlige udvidelser i borgernes rettigheder som lovkommissionen havde foreslået. Han fremhæver bl.a. at dokumenter først skal journaliseres når de er i "endelig form", og udelukker dermed udkast, som udvalget ellers havde foreslået<ref>Lovudkast L-90, 2.3.2.10.</ref>, desuden at justitsministeren kan undtage private aktører der har fået udliciteret offentlige ydeligelser fra aktindsigt<ref>Lovforslag L-90, ''Bemærkninger til §5''.</ref> samt kommissionens forslag om at der skulle være ret til udtræk fra offentlige databaser hvis det kunne foretages "ved enkle kommandoer" var blevet yderligere skærpet til "få og enkle kommandoer".<ref>Lovforslag L-90, ''Bemærkninger til §7''.</ref> På grund af den offentlige kritik af især ministerbetjeningsparagraffen, meldte [[Liberal Alliance]] og [[Dansk Folkeparti]] den 9. december ud at de ikke kunne garantere at stemme for loven i dens daværende udformning.<ref>[http://www.berlingske.dk/politik/flertallet-vakler-bag-offentlighedslov ''Berlingske'', "Flertallet vakler bag offentlighedslov", 9. december 2010]</ref> Lars Barfoed genåbnede derfor den 14. december forhandlingerne om loven, på trods af at den allerede var blevet fremsat i Folketinget, og udtalte at "Det er klart min hensigt, at vi skal have en bred aftale omkring det her."<ref>[http://www.information.dk/telegram/253770 ''Information'', "Regeringen genåbner offentlighedslov", 14. december]</ref>

Offentlighedsloven: Forskelle mellem versioner