Histon: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
Mjbmrbot (diskussion | bidrag)
m r2.7.1) (robot Tilføjer: ta:இசுடோன்
m ill.
Linje 1:
[[Image:Nucleosome structure.png|thumb|300px|Skematisk illustration af histonerne i nucleosomet]]
'''Histoner''' er [[kromosomproteiner]], der danner spoler, som [[DNA]] folder sig omkring. Disse kaldes nucleosomer og ligner perler på en snor. Dette medfører at [[genom]]et kan pakkes, således at der er plads til det i [[cellekerne]]n. Histonerne deltager også i [[genregulation]]en. Der findes fem hovedtyper af histon proteinerne, histone H1, H2A, H2B, H3 og H4. Histonerne H2A, H2B, H3 og H4 binder som en oktamer og danner dermed nukelosomerne som DNAet vikles op om, mens histon H1 binder til DNAet undenfor nukleosomerne. Histonerne i nuklesomerne er mål for forskellige posttranskriptionelle modificeringer såsom methylering, acetylering, fosforylering og ubiquitinering, disse modificeringer findes hovedsagelig i histonernes N-terminale dele. Histonerne har udover at være strukturelle proteiner også en vigtig funktion ved genregulering samt for dannelsen af forskellige kromatinformer. [[Histon deacetyltransferase]] enzymerne er en gruppe af bestående af i [[mennesket]] 11 enzymer som deaceylerer histonerne. Histonmodifikationer kaldes sammen med DNA metylering for [[epi]]-gentiske ændringer og har en vigtig funktion for bl.a. embryoudvikling og udvikling af forskellige kræftformer.
 
 
'''Histoner''' er [[kromosomproteinerkromosom]][[proteiner]], der danner spoler, som [[DNA]] folder sig omkring. Disse kaldes nucleosomer og ligner perler på en snor. Dette medfører at [[genom]]et kan pakkes, således at der er plads til det i [[cellekerne]]n. Histonerne deltager også i [[genregulationgen]]enregulationen. Der findes fem hovedtyper af histon proteinerne, histone H1, H2A, H2B, H3 og H4. Histonerne H2A, H2B, H3 og H4 binder som en oktamer og danner dermed nukelosomerne som DNAet vikles op om, mens histon H1 binder til DNAet undenfor nukleosomerne. Histonerne i nuklesomerne er mål for forskellige posttranskriptionelle modificeringer såsom methylering, acetylering, fosforylering og ubiquitinering, disse modificeringer findes hovedsagelig i histonernes N-terminale dele. Histonerne har udover at være strukturelle proteiner også en vigtig funktion ved genregulering samt for dannelsen af forskellige kromatinformer. [[Histon deacetyltransferase]] enzymerne er en gruppe af bestående af i [[mennesket]] 11 enzymer som deaceylerer histonerne. Histonmodifikationer kaldes sammen med DNA metylering for [[epi]]-gentiske ændringer og har en vigtig funktion for bl.a. embryoudvikling og udvikling af forskellige kræftformer.
 
{{natvidstub}}