Nygræsk (sprog): Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
m robot Tilføjer: el:Νέα ελληνική γλώσσα |
Nordfra (diskussion | bidrag) m Om optøjerne i Athen pga oversættelser til dimotiki. |
||
Linje 1:
'''Græsk''', også kaldet '''nygræsk''' ((Νέα) Ελληνικά, (Νέα) Ελληνική eller Νεοελληνική; ''Nea Elliniká, Ellinikí''), er et indoeuropæisk sprog, der tales i [[Grækenland]] og på [[Cypern]]. Det er et af de [[EU]]'s [[EU's officielle sprog|tyve officielle sprog]]. Græsk tales også som mindretalssprog i det sydlige [[Italien]], [[Albanien]] og, indtil [[1923]], i [[Tyrkiet]]. I alt er der hen imod 13 millioner, der taler græsk som modersmål.
Selv om det ikke er forkert at kalde det moderne græske sprog for "græsk", risikerer man dog at blive misforstået, fordi der er en lang tradition for med dette ord at forstå [[oldgræsk]], det sprog, som [[Antikken|antikkens]] [[Græsk litteratur|græske litteratur]] og [[Ny Testamente]] er skrevet på. Det er derfor almindeligt at bruge betegnelserne "nygræsk" eller "moderne græsk".
== Katharévousa og dimotikí ==
Nygræsk har udviklet sig naturligt fra [[Klassisk græsk (sprog)|klassisk græsk]], nærmere bestemt [[koiné]], den dialekt, der var verdenssprog i [[hellenistisk tid]]. Det er koiné, som de nytestamentlige skrifter er skrevet på.
Helt op i det 20. århundrede har det været
Den store forskel mellem
Selv om
Et vigigt redskab i opbygningen af den moderne græske nation var oversættelsen af antik litteratur til dimotikí. Man gav også børn gammelgræske navne, selv om nogle af disse stred mod kristen navneskik. Tilhængerne af dimotiki mente, at folkemålet fuldt ud gengiver karakteren i den klassiske litteratur, mens gamle universitetsprofessorer og konservative politikere insisterede på, at kun katharévousa var godt nok til formålet. For dem var oversættelser til dimotiki en helligbrøde og fornærmelse mod nationen. Ved mindst to anledninger førte oversættelser til dimotiki af [[evangelium|evangelierne]] og Aiskhylos' ''Orestien'' til optøjer i [[Athen]] tidligt på 1900-tallet. Så vidt vides, er Grækenland det eneste land i Europa, hvor oversættelser af antikke tekster har ført til dødsofre. <ref>Giorgis Giatromanolakis: "Antikken hos noen moderne greske diktere", ''Antikken i ettertiden'' ( s. 199). Universitetsforlaget, Oslo 2009, ISBN 978-82-15-01482-1</ref>
== Alfabet og udtale ==
Det officielle græsk benytter det samme alfabet, og i det store og hele den samme retstavning som klassisk græsk, dog - i modsætning til
▲Det officielle græsk benytter det samme alfabet og i det store og hele den samme retstavning som klassisk græsk, dog - i modsætning til Katharevousa - med visse fornyelser:
# klassisk græsks tre accenter ([[akut]], [[gravis]] og [[cirkumfleks]]), der ikke er blevet skelnet siden oldtiden, er nu erstattet af én accent. Det gamle system kalder man polytonisk ("mangetonet"), det nye monotonisk ("entonet").
# klassisk græsk ι- (''i-''), υ- (''y-'') i begyndelsen af et ord foran en vokal bliver skrevet γι- (''gi-''). det udtales [''j''].
Linje 25:
== Grammatik ==
Nygræsk har gennemført radikale grammatiske ændringer i forhold til klassisk græsk, f.eks.:
Line 106 ⟶ 105:
|}
==Henvisninge==
<References />
[[Kategori:Indoeuropæiske sprog]]
| |||