Offentlighedsloven: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
om den nye forhandling
→‎Ny offentlighedslov: lidt fra Barfoeds side af sagen
Linje 9:
I 2002 nedsatte Justitsministeriet en Offentlighedslovskommission, som skulle komme med forslag til en ny offentlighedslov.<ref>[http://www.rn.dk/Regionen/Politik/Forretningsudvalget/referater/2010-03/14786D8 Region Nordjylland - "Orientering om høringssvar om offentlighedsloven", Marts 2010]</ref> Justitsminister [[Lars Barfoed]] fremsatte den [[8. december]] [[2010]] forslaget til en ny offentlighedslov i [[Folketinget]]. Forslaget indeholder blandt andet den ændring at man fremover skal kunne søge aktindsigt i selskaber hvor det offentlige ejer mere end 75%. Hastigheden i behandlingen af aktindsigt forøges også, i det et svar skal gives indenfor 7 dage, i stedet for de nuværende 10. Justitsministeren udtalte selv i en kronik i ''[[Jyllands-Posten]]'' samme dag om det nye lovforslag: "Det overordnede sigte er at udvide offentlighedens grundlæggende princip om åbenhed i den offentlige forvaltning og demokratisk kontrol med forvaltningen og samtidig tilpasse loven til nutidens samfundsforhold.".<ref>[http://jp.dk/opinion/kronik/article2270325.ece Kronik af Lars Barfoed i ''Jyllands-Posten'', "Moderne offentlighedslov", 8. december 2010.]</ref>
 
Forslaget indeholdt derudover en indskrænkning af offentlighedens indsigt i ministerbetjening, det vil sige i interaktionen mellem ministerier og embedsværket.<ref>Forslagets §24, stk. 1 og 2.</ref> Under udformningen af forslaget i Offentlighedslovskommissionen mødte denne paragraf (§24) ingen kritik fra de repræsenterede mediefolk, som bl.a. inkluderede direktør [[Christian Kierkegaard]] fra brancheorganisationen [[Danske Specialmedier]], journalist [[Kate Bluhme]] fra ''[[Ekstra Bladet]]'' som repræsentant [[Dansk Journalistforbund]] og souschef på [[TV2]] [[Mikkel Hertz]]<ref>[http://www.information.dk/216850 ''Information'', "Mediefolk støtter omstridt paragraf i offentlighedslov", 27. november 2009]</ref>, fordi netop denne paragraf var opstået som følge af Justitsministeriets allerede foreliggende kommissorie, hvilket i realiteten betød et direktiv, som kommissionen ikke har kunnet sætte sig ud over.<ref>[http://www.information.dk/253901 ''Information'', "§ 24 – en bombe under offentlighedsprincippet", 15. december 2010]</ref> Især §24 har også efterølgende været genstand for kritik fra flere sider.
 
Barfoed udtalte sig om offentlighedsloven i et interview i ''Information'' den [[20. december]]. Han sagde bl.a. omkring argumentet for fratagelse af ministerbetjening fra aktindsigt: "Vi kan bare konstatere, at det er en besværlighed, at man ikke kan gøre sig nogle frie tanker i styrelserne og sende dem ind til departementet, uden det er underlagt aktindsigt", samt at "det er et ønske, der er vokset frem gennem lang tid. Det er ikke noget, jeg har fundet på nu.". Adspurgt om hvordan undtagelsen vil være en fordel for borgerne, svarer Barfoed at det ville være en fordel "på den måde, at det fører til nogle bedre, mere kvalificerede overvejelser, uden man bliver kigget over skuldrene.".<ref>[http://www.information.dk/254359 ''Information'', "Barfoed åbner for forhandling om ministerbetjening", 20. december 2010]</ref>
 
=== Kritik af §24 ===
Især §24 har også efterølgende været genstand for kritik fra flere sider. Redaktør på ''[[Information]]'' [[Christian Jensen]] udtaler at forslaget betyder "en alarmerende indskrænkning af pressens muligheder for at kontrollere statsmagten og gå ministrene efter i sømmene."<ref>[http://www.information.dk/248063 Leder i ''Information'', "Pressefrihed", 18. oktober 2010]</ref>. Journalisterne [[Lars Rugaard]] og [[Erik Valeur]] har udgivet bogen ''Ministerbetjening - En journalistisk hvidbog om ministerbetjening'', hvor de opstiller en liste over vigtige journalistiske historier, som ikke ville have blevet til noget under en ny offentlighedslov. Eksemplerne tæller bl.a. afsløringen af at daværende socialminister havde [[Henriette Kjær]] afgivet forkerte oplysninger hvor mange flere handicappede, der fik betalt en personlig hjælper, historien om daværende sundhedsminister [[Lars Løkke Rasmussen]]s overbetaling til privathospitalerne, historien om at aktiveringsindsatsen blev flyttet på forkert grundlag, at [[Arbejdsmarkedsstyrelsen]] korrigerede rapport samt baggrunden for [[Tuneserloven]].<ref>[http://journalisten.dk/sygehus-sagen-var-aldrig-afsloret-med-ny-offentlighedslov ''Journalisten'', "Sygehus-sagen var aldrig afsløret med ny offentlighedslov", 5. november 2010].</ref>
 
Også forskere har kritiseret lovforslaget. Professor i offentlig forvaltning på [[Aarhus Universitet]] [[Henning Jørgensen]] mener at loven er "et demokratisk tilbageskridt". Og historieprofessor [[Poul Villaume]] anser at forslaget ville kunne bremse hans egen forskning.<ref>[http://vtu.dk/nyheder/nyheder-udefra/2010/ny-offentlighedslov-lukker-doere-for-forskerne/ VTU - "Ny offentlighedslov lukker døre for forskerne", 30. marts 2010]</ref>