John Mellencamp: Forskelle mellem versioner

'''John Mellencamp''', tidligere kendt under [[pseudonym]]erne '''Johnny Cougar''', '''John Cougar''', og '''John Cougar Mellencamp''', (født den [[7. oktober]] [[1951]]) er en [[USA|amerikansk]] [[rock]]musiker, [[komponist]], [[maler]] og lejlighedsvis [[skuespiller]]. Han har solgt over 40 millioner albums og har opnået 22 [[Billboard]] -placeringer. Han er nomineret 13 gange til en [[Grammy]] og har vundet prisen 1 gang.

Mellencamp blev optaget i [[Rock and Roll Hall of Fame]] den 10. marts 2008. <ref>{{Cite web| title = Indictees for 2008 | url = http://www.rockhall.com/pressroom/2008-inductee-announcement/ | work = Rock and Roll Hall of Fame official website | date = 2007-12-13 | accessdate = 2008-03-11 |archiveurl = http://web.archive.org/web/20080201220931/http://www.rockhall.com/pressroom/2008-inductee-announcement/ <!-- Bot retrieved archive --> |archivedate = February 1, 2008}}</ref>

Mellencamp blev født i [[Seymour]], [[Indiana]] og udviklede allerede som barn en interesse for Rockmusikrockmusik, som førte til, at han som 14-årig dannede sit første band Crepe Soul, og i de følgende år spillede han i forskellige lokale bands. Han giftede sig i hemmelighed med sin gravide kæreste Priscilla som 18 – årig18–årig og blev far i december 1970, blot seks måneder efter sin eksamen fra [[high school]].

Mellencamp blev opdaget under sine lokale engagementer i løbet af 1976, og i 1977 udkom hans første [[album]], ''Chestnut Street Incident'' <ref name="Mellencamp: Wildcat No More">[http://www.heraldtimesonline.com/mellencamp/cd/mp.php?s=scene.new.1130870101.sto];Mellencamp:Ikke længere en vildkat</ref>, som solgte 12,.000 eksemplarer. Efterfølgeren ''[[The Kid Inside]]'' fra samme år førte til et samarbejde med [[Rod Stewart]]'s manager, Billy Gaff. På dennes opfordring tog Mellencamp til [[London]], [[England]] Ii næsten et år, dels for at indspille ''A Biography'', dels for at turnere. En af skæringerne, "I Need a Lover", blev et stort hit i Australien.<ref name="Mellencamp: Wildcat No More">.</ref> [[Pat Benatar]] inkluderede "I Need a Lover" på sit debutalbum. ”In the Heat of the Night''.

Under sit nye kunstnernavn, John Cougar Mellencamp, udgav han ''[[Uh-Huh]]'' i 1983. [[Lp]]’en'en indeholdt 3 titler, der blev single-hits i [[USA]], "[[Pink Houses]],", "Crumblin' Down" og "Authority Song". På albummet medvirkede [[Kenny Aronoff]], trommer og percussion, Larry Crane og Mike Wanchic på guitarer, Toby Myers ( bas) og John Cascella (keyboards). Denne besætning var backing for Mellencamp resten af 1980’erne. Mellencamp fik opført sit eget [[pladestudie]] i 1984 i [[Belmont]], [[Indiana]]. Det første album, der blev indspillet her var ''[[Scarecrow]],'', som opnåede en andenplads på den amerikanske [[Lplp]]-liste i efteråret 1985. "[[Small Town]]", nr. 6 på singlelisten og "Rain on the Scarecrow" (nr. 21) var en hyldest til de små byer og til landmændene i USA, men "R.O.C.K. in the U.S.A. (A Salute to '60s Rock)" blev den mest sælgende af singleudgivelserne og opnåede en andenplads på salgslisten.

Kort efter indspilningen af ''Scarecrow'', organiserede Mellencamp sammen med [[Willie Nelson]] og [[Neil Young]] den første [[Farm Aid]] støttekoncert i [[Champaign]] [[Illinois]] den 22. september, 1985. Det har siden været en årlig tilbagevendende begivenhed.

Mellencamp'sMellencamps næste Lplp fra 1987 ''[[The Lonesome Jubilee]]'' inkluderede single-hits som "Paper in Fire," (Nr. 9) "Cherry Bomb," (Nr. 8) og "Check It Out," (Nr. 14), mens andre af albummets sange "Hard Times for an Honest Man" og "The Real Life" opnåede stor succes hos radiostationerne. Udgivelsen fik fine anmeldelser, og er efterfølgende blevet betegnet som epokegørende:

: "''The Lonesome Jubilee'' var det album, hvor Mellencamp definerede den sound, som i de følgende år skulle blive hans signatur.''" <ref> Vanity Fair 2007</ref>

I løbet af turneen, der fulgte udgivelsen af ''The Lonesome Jubilee'', fik Mellencamp overraskende for publikum besøg på scenen af [[Bruce Springsteen]], ligesom han afsluttede sin koncert den [[26. maj]] [[1988]] i Irvine, [[Californien]] med en duet med [[Bob Dylan]]' i dennes komposition "Like a Rolling Stone”Stone".

Mellencamp udgav i 1991 et album, ''[[Whenever We Wanted]]'', som var det første, hvor “Cougar”"Cougar" ikke indgik i hans navn. ''Whenever We Wanted'' indeholdt to top 40 hits "Get a Leg Up" og "Again Tonight,", mens "Last Chance," "Love and Happiness" og "Now More Than Ever" blev afspillet hyppigt på de amerikanske radiostationer. "Det er rendyrket rock 'n' roll," udtalte Mellencamp selv om ''Whenever We Wanted''. "Jeg ønskede brændende at vende tilbage til rødderne." <ref>[http://www.answers.com/topic/john-mellencamp]; citater af John Mellencamp</ref>

I 1992 var Mellencamp på sin første [[Europa]] – turné–turné siden 1977. Han besøgte bl.a. [[Valbyhallen]] og gav her en næsten tre timer lang koncert den [[31. marts]]. Koncerten fik 6 stjerner i [[BT]] og blev ligeledes omtalt begejstrede vendinger i [[Politiken]] dagen efter.<ref> I anmeldelser af hhv. [[Steffen Jungersen]] og [[Torben Bille]].</ref> Koncerten blev optaget af en [[Sverige|svensker]] og alle 26 numre fra settet findes på [[CD]] <ref>[http://hallandoates.tripod.com/Setlist/Mellencamp_John_1992-03-31-Copenhagen.htm]; John Mellencamp i København 1992</ref>

På turneen i sommeren 1994 havde Andy York på guitar erstattet Crane, mens Miriam Sturm afløste Germano på violin. Et mindre hjerteanfald tvang Mellencamp til at afbryde turneen den 8. Augustaugust.

I september 1996, fulgte ''[[Mr. Happy Go Lucky]]'', et eksperimenterende og meget rost album. "Key West Intermezzo (I Saw You First)" fra dette album nåede plads nr. 14 i USA og er i december [[2010]] det seneste top 20 – hit20–hit fra Mellencamp.