|
[[Fil:Cultures, 1200 BC.PNG|thumb|200px|right|Kort over Europa omkring 1200 f.Kr., der viser udbredelsen af urnemarkskulturen (markeret med rødt). Det centrale, lavendelblå område ("Knovitz-kulturen") regnes normalt også med til urnemarkulturen.]]
'''Urnemarkskulturen''' er en betegnelse, der bruges om en periode af Centraleuropas [[bronzealder]], nemligperioden mellem ca. [[1300 f.Kr.]] og [[750 f.Kr.]] i Centraleuropas [[bronzealder]].
Kulturen har fået navn efter gravskikken, der ændrede sig, sådan at man begyndtemed at brænde de afdødedøde i et områdeområdet, der når fra det nuværende Ungarn via en bue over Østrig, Tjekkiet og Sydtyskland til det østlige FrankrigØstfrankrig. Det blev almindeligt at oprette store gravpladser med [[urne]]grave både på flad mark og under lave høje. I nordeuropaNordeuropa kaldes den samme periode oftest forperioden [[Yngre bronzealder]].
Urnemarkskulturen er yderligereogså karakteriseret ved fremkomstfremkomsten af de tidligste europæiske former for et [[talsystem]]. Fra omkring [[1200 f.Kr.]], harer man ider specielt i [[Centraleuropa]] fundet en række bronzesegl med mærker, der fortolkestolkes som et talsystem, og som betegnes [[urnemarkskulturens talsystem]]
== Oprindelse ==
Urnemarkskulturen varer en udvikling fra den tidligereaf ”[[tumuluskulturen|tumuluskultur]]”en” (gravhøjskultur). Ændringen skete gradvist, sådan som det kan ses af [[keramik]]ken og gravgaverne. I visse dele af Tyskland eksisterede ligbrænding og kistebegravelser samtidigt, og nogle grave indeholder kombinationer af både tumuluskeramik og Urnemarkssværd eller indgraverede tumulusmønstre i keramik sammansammen med tidlig Urnemarkskulturstil.
16 spænder, deponeret i en mose i Ellmoosen (Kreis Bad Aibling, Tyskland), omfatter hele den [[kronologi]]ske periode fra Bronze B til tidlig Ha A. DetteDe viser en stærk, rituel kontinuitet. Ved nogle [[vadested]]er over floderne [[Loire]], [[Seine]]n og [[Rhône]] harer mander fundet sammenhængende offeringerofringer, som viser sammenhæng i hele tidsrummet fra slutningen af yngre [[stenalder]] frem til Urnemarksperioden.
Oprindelsen til ligbrændingsritualerne ses almindeligvis på [[Balkanhalvøen|Balkan]], hvor detde var almindeligt brugt allerede i den østlige del af tumuluskulturen. Enkelte kremeringer er også fundet i [[Proto-Lausitzkulturen]] og [[Trzcinieckulturen]].
[[Fil:Urnenfelder panoply.png|thumb|200px|Typiske gravgaver fra Urnemarkskulturen.]]
== Kronologi ==
Inden for visse områder som detSydvesttyskland sydvestlige Tyskland, regner manregnes periodens begyndelse fra 1200-talet (begyndelsen af Ha A), men allerede bronze D [[Riegsee]]-fasen gennemfører ligbrændinger. EftersomDa ændringen fra den mellemste bronzealder til Urnemarkskulturen varskete gradvis, er det kun et spørgsmål om definition.
Urnemarkskulturen omfatter Hallstatt A og B (Ha A og B) i Paul Reineckes kronologi,. hvilket(Det må ikke må sammenblandes med [[Hallstattkulturen]] (Ha C og D) i tidlig [[jernalder]]). Dette svarer til faserne III-IV i Oscar Montelius' periodeindeling for nordisk bronzealder. Det varierer som nævnt med forfatter og region, om manReineckes Bronze D skal medtagemedregnes, Reineckesmen Bronzedet Der almindeligt at tage den med.
Urnemarkskulturen er indelt i de følgende faser.:
|}
Eksistensen af Ha B3 er omdiskuteret, eftersom materialet udelukkende består af kvindegrave. 100-års inddelingerneårsinddelingerne viser, at inddelningen i allerhøjeste grad er skematisk. Faserne er baseret på typologiske ændringer, og det betyder, at de ikke er helt tidsrettedetidsrette. Flere [[dendrokronologi]]ske og [[C14-metoden|radiokronologiske]] dateringer er yderst påkrævede.
== Se også ==
| 