Forskel mellem versioner af "Carl Berling"

378 bytes fjernet ,  for 9 år siden
 
== Typografen bliver avisudgiver ==
Berling gik ikke i nogen skole, men undervistes i hjemmet og uddannedes derefter som typograf. Da hans far, udgiverder afudgav ''[[Dansk Statstidende]]'', døde i [[1824]], gik forretningen over til moren, der snart fik en dygtig og virksom medbestyrer i sønnen. Hidtil havde trykkeriet været den væsentligste del af forretningen, i hvilken avisen, der fra [[1833]] udgaves under titlenmens ''[[Berlingske Tidende|Berlingske politiske og Avertissements-Tidende]]'', havdefra [[1833]] spilletspillede en underordnet rolle,. men underUnder Berling forandrede dette forholddet sig efterhånden.: Avisen blev hovedsagen i kraft af Berlings administrative talent, avertissementsprivilegiet og Nathansens dygtige redaktion hovedsagen; den vandt en overordentlig stor udbredelse og udkom fra 1844 to gange om dagen. Efter tronskiftet 1848 åbnede der sig for Berling, der hidtil fuldstændig var gået op i sin forretning, en virksomhed af en ganske anden art, således at hin begivenhed kom til at danne det mærkeligste vendepunkt i hans liv. Han var ved personligt venskab knyttet til den nye konge, [[Frederik 7.]], hvem han havde lært at kende som kronprins, da denne i slutningen af trediverne opholdt sig i [[Fredericia]] som [[kommandant]]. Kongen gjorde med korte mellemrum sin yndling til genstand for en række udmærkelser. Berling udnævntes til privatsekretær hos kongen og [[31. december]] [[1848]] til generalkasserer for [[civillisten]], efter at han var bleven hædret med [[etatsråd]]stitlen. [[1849]] blev Berling kammerherre, [[1851]] rejsemarskal, [[1852]] fik han kommandørkorset og [[1855]] rang med kongens [[hofmarskal]]. I året [[1857]] udnævntes Berling til generalintendant for [[civillisten]], og endelig tildeltes ham, hvad der var den sidste udmærkelse fra kongens side, [[1858]] [[Dannebrogsordenen]]s storkors. Af fremmede ordensdekorationer havde Berling to svenske, en norsk og en fransk ridderorden.
Den vandt overordentlig stor udbredelse og udkom fra 1844 to gange om dagen. Efter tronskiftet 1848 skete et vendepunkt i Berlings liv, da han blev ven med nye konge, [[Frederik 7.]]. Han havde lært ham at kende, da han som kronprins i slutningen af 1830'erne var [[kommandant]] i [[Fredericia]]. Kongen udmærkede med korte mellemrum sin yndling: Berling udnævntes til privatsekretær hos kongen, [[etatsråd]] og [[31. december]] [[1848]] til generalkasserer for [[civillisten]].
 
I [[1849]] blev Berling kammerherre, [[1851]] rejsemarskal, i [[1852]] fik han kommandørkorset og i [[1855]] samme rang som kongens [[hofmarskal]]. I [[1857]] udnævntes Berling til generalintendant for [[civillisten]], og i [[1858]] tildeltes han en sidste udmærkelse fra kongen: [[Dannebrogsordenen]]s storkors. Af fremmede ordensdekorationer havde Berling to svenske, en norsk og en fransk ridderorden.
 
== Patrioten ==
Anonym bruger