Iver Rosenkrantz (gehejmeråd): Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
m →‎Godsejeren: Stavning.
Linje 24:
Rosenkrantz medbragte fra sin tidligere diplomatiske virksomhed kundskaber på dette område, der måtte have betydning for ham, da han nu som oversekretær i det [[Tyske Kancelli]] tillige blev [[udenrigsminister]], og han havde desuden i sine andre embeder vundet godt kendskab til landets forhold i flere retninger; han var også samvittighedsfuld i sin embedsførelse. Som udenrigsminister var han afgjort mere fremtrædende, end hans forgængere i den senere tid havde været, og det har sin interesse at se ham gøre begyndelsen på, hvad der siden blev i høj grad iøjnefaldende hos bernstorfferne, nemlig ved sine depecher at sætte de danske diplomater ind i regeringens politiske opfattelse af de europæiske forhold i almindelighed. Men når han dog ved sin stilling til kongen åbenbart var mindre fri i sin virksomhed, end de bleve det, så står han unægtelig ej heller ved siden af dem, hvad overlegent politisk blik angår. Man vil vel overhovedet, hvor stor sympati man end føler for ham, og hvor meget man end anerkender hans dygtighed, næppe sætte ham i den første række af vore statsmænd; man har ikke ved ham egentlig indtrykket af en overlegen mand.
 
I sin udenrigspolitik fik han kongens opbakning i at søge et venskabeligt forhold til [[Sverige]], samt den politik, der mundede ud i traktater med [[Østrig]] og [[Rusland]] i [[1732]], som skaffede nye garantier for [[Hertugdømmet Slesvig|Slesvigs]] besiddelse. Under den rivalisering imellem [[England]] og [[Frankrig]], der netop nu begyndte igen, foretrak han afgjort tilslutning til England, og han blev i dette stærkt støttet hos sine kolleger brødrene Plessen. Det var dog ikke Iver Rosenkrantz store indflydelse, der medførte et forbund med England kom i stand i [[1734]]. Krigsministeren [[Poul Vendelbo Løvenørn|Løvenørn]] påvirkede [[Christian 6.]] i en mere franskvenlig retning, men efter råd fra sin fætter greve [[Christian Ernst afzu Stolberg-Wernigerode]] valgte kongen alligevel den engelske forbindelse.
 
== Kongens tillid svinder ==