Uldhåret næsehorn: Forskelle mellem versioner

'''Uldhåret næsehærnnæsehorn''' (''Coelodonta antiquitatis'') ertilhørte en uddød art[[Slægt (biologi)|slægt]] af [[næsehorn]] som levede på de nordlige stepper og tundraen i [[Eurasien]] i den [[pleistocæn]]e epoke. Den overlevede den seneste istid, måske indtil 8.000 f.Kr. i [[Sibirien]] - denne datering er dog usikker.

Et voksent uldhåret næsehorn var op til 4 meter langt og op til 2 m højt, mere end det nulevende [[Hvidt næsehorn|hvide næsehorn]]. De to horn var lavet af [[keratin]], det forreste horn op til 1 m langt og et mindre placeret ca. mellem øjnene. Det havde en tyk, lang pels, små ører, korte, tykke ben, og en firskåren krop.

Som den sidste og mest specialiserede medlem af næsehorns-familiens pleistocæne linje, var det uldhårede næsehorn godt tilpasset sine omgivelser. Den tætte kropsbygning, korte ben og lange pels (som nutidens [[Moskusokse]]) gjorde den velgenetvelegnet til livet på tundraen og de kolde nordlige stepper, som var fremherskende på tværs af den [[Palæarktiske zone|palæarktiske økozone]] under de pleistocæne istider, og dens udbredelsesområde varierede i størrelsetakt med de vekslende istider.

Ligesom det store flertal af næsehorn repræsenterede kropsbygningen en konservativ morfologi, ligesom de første næsehorn der ses i slutningen af den [[Eocæneocæn]]e epoke. En nær slægtning, ''Elasmotherium'', havde en mere sydlig udbredelse.