Versionen fra 27. dec. 2010, 15:33 redigér Sarrus (diskussion \| bidrag) Bureaukrater, Administratorer 62.660 edits m Tilføjet Kategori:Geometri ved hjælp af HotCat; typo ← Gå til forrige forskel		Versionen fra 31. dec. 2010, 10:23 redigér fjern redigering Steenthbot (diskussion \| bidrag) Botter, Undtaget fra IP-blokering 751.959 edits m Bot: Kosmetiske ændringer Gå til næste forskel →
Linje 1: En '''tørn''' er en enhed til måling af vinkler og svarer til en hel omgang eller 360° or 2[[π]] radianer. En tørn kan inddeles i 100 '''centitørn''' eller 1000 '''millitørn''', hvor hver millitørn svarer til en vinkel på 0.36°, hvilket også kan skrives 21'36". Det er også almindeligt at lave binære inddelinger af en tørn. Således har søfolk traditionelt inddelt en tørn i 32 streger. En binær grad, også kaldet en binær radian er 1/256 tørn <ref>[http://www.oopic.com/pgchap15.htm ooPIC Programmer's Guide] ''www.oopic.com''</ref>. Binære grader bruges mest i programmering hvor det er en fordel at kunne repræsentere en vinkel med en enkelt byte. Linje 9: Afhængigt af anvendelsen betegnes 1 tørn <math>\tau</math>, rev eller rot. == Eksempler på anvendelser == Som enhed for vinkelmålinger er tørn specielt velegnet til store vinkler. Summen af ydre vuinkler i en polygon er 1 tørn. Linje 71: == Matematisk konstant == En halv tørn identificeres ofte med den matematiske konstant <math>\pi</math> idet 1/2 tørn <math>\pi</math> radianer. Tilsvarende kan 1 tørn identificeres med <math>2\pi \approx 6.283185307</math>. == Historie == Linje 79: Det geometriske begreb en tørn stammer fra søfolkenes betegnelser for dele af knub, hvor en tørn betyder at rebet er snoet omgang rundt om en puller, om sig selv eller en omgang i en kvejl. På dansk anvendes til søs betegnelserne tørn, rundtørn og dobbelt rundtørn, men disse betegnelser svarer ikke præcis til den geometriske brug af ordet. På tysk er der en mere eksakt sammenhæng mellem den geometriske anvendelse af ordet og brugen i forbindelse med knob.<ref>http://de.wikipedia.org/wiki/Rundtörn</ref>. I 1697 brugte David Gregory <math>\pi/\rho</math> som betegnelse for omkredsen af en cirkel divideret med radius.<ref>Beckmann, P., A History of Pi. Barnes & Noble Publishing, 1989.</ref><ref>Schwartzman, S., The Words of Mathematics. The Mathematical Association of America,1994. Page 165</ref>, og <math>\pi/\delta</math> blev brugt af [[Oughtred]] i 1647 til at betegne forholdet mellem en cirkels omkreds og dens diameter. Den første anvendelse af symbolet <math>\pi</math> i sin nuværende betydning finder vi hos [[~~William_Jones_~~William Jones (mathematician)\|William Jones]] i 1706.<ref>[http://www.veling.nl/anne/templars/Pi_through_the_ages.html Pi through the ages]</ref>, og [[Euler]] overtog symbolet 1737. Robert Palais foreslog anvendelse af et "trebenet pi" som betegnelse for 1 tørn <ref>[http://www.math.utah.edu/%7Epalais/pi.pdf Palais, R. 2001: Pi is Wrong, The Mathematical Intelligencer. Springer-Verlag New York. Volume 23, Number 3, pp. 7-8]</ref>. Linje 86: {{reflist\|colwidth=30em}} [[Kategori:Geometri]]▼ [[ar:دورة (هندسة رياضية)]] Linje 95: [[ru:Оборот (единица измерения)]] [[zh:轉 (角)]] ▲[[Kategori:Geometri]]

Tørn: Forskelle mellem versioner