Vidkun Quisling: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
m robot Tilføjer: sco:Vidkin Quisling |
Nordfra (diskussion | bidrag) →Karriere: Om hans forbud mod Røde Kors-hjælp til fangerne. |
||
Linje 33:
Han arbejdede med humanitær hjælp i [[Rusland]] under [[Fridtjof Nansen]] i 1920'erne, da Sovjetunionen var ramt af en hungersnød, der tog livet af flere millioner. Efter at [[Storbritannien]] brød sine [[diplomat]]iske forbindelser med det sovjetiske styre, blev Quisling sat til at ivaretage de britiske interesser, og modtog for sin indsats sammen med minister [[Anders Urbye]] ved den norske legation i [[Moskva]] kommandørkorset af ordenen ''Order of the British Empire'' som ''honorary commander''. Han blev 22.maj [[1944]] frakendt ordenen. Fra Moskva vendte han hjem med en meget [[anti]]-[[kommunist]]isk indstilling. Han var [[forsvarsminister]] [[1931]]-[[1933|33]] i en Bondepartiregering.
Vidkun Quisling grundlagde i [[1933]] [[nazist]]partiet ''[[Nasjonal Samling]]'' (NS), som dog spillede en betydningsløs rolle inden krigen. Ved den [[Tyskland|tyske]] [[invasion]] den [[9. april]] [[1940]] forsøgte han et [[statskup]], men måtte trække sig efter tysk pres til fordel for det af [[Højesteret]] udnævnte ''[[Administrasjonsrådet]]''.
==Ministerpræsident== [[1. februar]] [[1942]] blev han med tysk godkendelse [[ministerpræsident]] for en [[regering]] bestående af NS-medlemmer. Som statsleder fik han også sin egen personlige livgarde: [[Førergarden (Norge)|Førergarden]]. Quislings og partiets forsøg på at nazificere [[Norge]] led dog totalt skibbrud på grund af folkelig modstand. Han blev efter krigen dømt for [[landsforræderi]] og [[Skydning (henrettelse)|henrettet ved skydning]] den [[24. oktober]] [[1945]]. Gennem en aftale med Quisling sikrede den tyske besættelsesmagt sig [[guld]], [[sølv]] og smykker, der havde tilhørt norske [[jøde]]r. Der blev også vedtaget en lov, hvorefter ikke kun heljøder, men også halv- og kvartjøder skulle registrere sig hos norske myndigheder. Quisling forsvarede loven i en tale 6.december [[1942]] i [[Trondheim]]: "Så er der det ræsonnement, at jøden kan da ikke gøre for, at han er jøde. Det er et forkert, ja helt meningsløst ræsonnement. Er der noget, et menneske kan gøre for, så er det vel, at han er den han er. Han er ingen nordmand, han er orientaler, og hører ikke hjemme i Europa." Quislings regime fortsatte med lovreformer rettet mod jøder, og i januar [[1943]] sendte Indenrigsdepartementet under Albert Hagelin to lovforslag til andre departementer. Her sluttede man sig ikke bare til [[Nürnberglovene]] fra 1935, men rettede dem også mod halv- og kvartjøder. Lovene blev aldrig gjort retskraftige, men mere ejendommeligt er det, at de overhovedet blev udarbejdede på et tidspunkt, da de norske jøder enten var flygtede fra landet eller deporterede til [[Auschwitz]] med skibet D/S Donau. <ref>Bjarte Bruland: "Det norske holocaust", ''P2-akademiet, bind XXVIII'' (s. 88-9), forlaget Transit, Oslo 2003, ISBN 82-7596-151-3</ref>
Norske fanger i tyske [[koncentrationslejr]]e modtog i begyndelsen madpakker fra Norges [[Røde Kors]], men det tog slut, da Quisling bestemte, at "landsforræderne" ikke fortjente nogen hjælp. Familierne måtte dog godt sende fangerne en månedlig pakke. Senere modtog fangerne også madpakker fra Røde Kors i andre lande, bl.a [[Danmark]], der ikke tog hensyn til Quislings bestemmelse. <ref>Øystein Franck-Nielsen: ''Fanget'' (s. 53), forlaget Gyldendal, Oslo 2010, ISBN 978-82-05-40126-6 </ref>
==Trivia==
''[[Quisling]]'' er blevet international betegnelse for en person, der går fjendens ærinde i et besat land ([[kollaboratør]], [[værnemager]]).
| |||