Forskel mellem versioner af "Majdanek koncentrationslejr"

→‎Historie: Om dødsmarchen.
(→‎Kommandanter: Mere om SS-personalet.)
(→‎Historie: Om dødsmarchen.)
Andre udryddelsescentre var [[Chelmno]], [[Belzec]], [[Sobibor]] og [[Treblinka]].
Forskere tilknyttet Majdanek-muséet mener, at 78.000 blev dræbt i lejren, heraf 59.000 jøder, blandt andet fra [[Warszawaghettoen|Warszawa-ghettoen]]. Ellers blev syge fanger i stor udstrækning bragt fra andre lejre til Majdanek for at dø der. <ref>Øystein Franck-Nielsen: ''Fanget'' (s. 85)</ref>
 
Der foreligger tal på, at op til 235.000 mennesker mistede livet i lejren. Mange omkom af sult og sygdom.
 
I [[1942]] blev der indrettet [[gaskammer|gaskamre]] i lejren, hvor de internerede blev dræbt ved hjælp af [[kulilte]] og [[Zyklon B]]. Zyklon B efterlader sig en stærk blågrøn farve på væggene, som kunne ses i flere af værelserne i bade-barakken. <ref>Øystein Franck-Nielsen: ''Fanget'' (s. 87)</ref>
 
8.april [[1944]] blev 2.700 mandlige fanger evakueret fra sygebarakken til [[Auschwitz]]. Fangerne magtede ikke at gå, og blev derfor kørt i biler ned til banegården, hvor de blev smidt ind i kreaturvogne, som om de var sække. Den frygtede Anton Thumann havde kommandoen, og forlangte, at alle på transportlisten skulle med, selv om de i mellemtiden var døde. Mere end 80 lig blev lastet ind. Kun 1.239 af fangerne nåede Auschwitz i live. <ref>Øystein Franck-Nielsen: ''Fanget'' (s. 106)</ref>
Lejren blev oprettet i oktober 1941 og blev næsten intakt befriet af den [[Røde hær]] i juli [[1944]]. Den var den første store koncentrationslejr, som blev befriet af de allierede styrker.
 
22.juli 1944 blev 50 mandlige, ikke-jødiske fanger udplukket på appelpladsen og sendt op til krematoriet for at hjælpe chefen der med at få brændt ligene af 700 medlemmer af den polske hjemmehær, der var hentet fra den store borg i Lublin og skudt i dagene 19.-22.juli som en oprydning før [[Den røde hær]]s ankomst. Ligene lå strøet på jorden foran krematoriet. Fangegruppen blev imidlertid sendt tilbage, og det samme skete med en gruppe jødiske fanger, der blev hentet bagefter. Mere end 1.000 fanger var der på det tidspunkt ikke tilbage i lejren. Det hele endte med, at krematoriet, der var delvis af træ, blev stukket i brand, mens de 700 døde blev liggende udenfor, hvor Den røde hær fandt dem.
Et museum blev oprettet på lejrens område umiddelbart efter befrielsen.
 
Lejren blev oprettet i oktober 1941 og blev næsten intakt befriet af denDen [[Røderøde hær]] i juli [[1944]]. Den var den første store koncentrationslejr, som blev befriet af de allierede styrker. Et [[museum]] blev oprettet på lejrens område umiddelbart efter befrielsen.
 
==Dødsmarch==
PÅ [[Hitler]]s ordre skulle koncentrationslejrfanger beholdes i Riget. De fanger fra Majdanek der 22.juli 1944 blev tvunget ud på dødsmarch, inkluderet kvinder og børn, samt fanger fra underlejren i Lipowa-gaden, talte 1.200-1.300 mennesker, der måtte gå 55 km i ét stræk før de fik lov til at overnatte i et [[teglværk]] i Krasnik. <ref>Øystein Franck-Nielsen: ''Fanget'' (s. 121)</ref> Ialt gik de 105 km på mindre end tre døgn, uden anden mad end det brød, de fik udleveret ved dødsmarchens start. <ref>Øystein Franck-Nielsen: ''Fanget'' (s. 126</ref> De blev så beordret op i et godstog, der langsomt og med mange stop kørte langs [[Wisla]] til Auschwitz, hvor de ankom 28.juli. <ref>Øystein Franck-Nielsen: ''Fanget'' (s. 127-36)</ref> Kun 681 nåede levende frem fra Majdanek, deraf 156 kvinder. <ref>Øystein Franck-Nielsen: ''Fanget'' (s. 137)</ref> 28 unge politiske fanger var dog lykkedes i at flygte undervejs, godt hjulpet af lokalbefolkningen. <ref>Øystein Franck-Nielsen: ''Fanget'' (s. 123)</ref>
 
==Kommandanter og stab==
6.468

redigeringer