Nytårsaften: Forskelle mellem versioner

 

Nytårsaften fejres i det [[21. århundrede]]s vestlige kultur med [[fyrværkeri]] og [[champagne]].

 

'''I Danmark''' inkluderer nytårsaften for manges vedkommende også [[kransekage]], [[Margrethe 2.|Dronningens]] [[Dronningens nytårstale|nytårstale]] og [[90-års-fødselsdagen]]. Kulminationen på festlighederne er, når uret på [[Københavns Rådhus]] slår 24, og det nye år dermed tager sin begyndelse.

 

'''Historie'''

 

Københavns rådhus begyndte for første gang at ringe med klokkerne natten til 1. januar år 1900.

 

'''Fyrværkeri'''

Før år 1900 var det udelukkende adelen og kongehuset der fyrede fyrværkeri af, og dette kun ved festlige lejligheder.

Efter år 1900 blev det mere udbredt at sælge fyrværkeri hos bl.a. tobakshandleren. Her taler vi ikke om det enorme sortiment vi kan få i dag, men i stedet såkaldte "grønne frøer" og "kinesiske pistoler".

 

'''Internationalt'''

[[Skotland|Skotterne]] kalder aftenen for ''Hogmanay'', mens man i [[Tyskland]] og [[Israel]] bruger betegnelsen ''Silvester''. Dette kommer fra pave Sylvester d. 1. som døde d. 31. januar 315, og som nu er skytengel for husdyrene og det nye år. I [[Australien]], [[Argentina]], [[Brasilien]], [[Filippinerne]], [[Grækenland]], [[Mexico]], [[New Zealand]] og [[Venezuela]] er nytårsaftensdag en officiel fridag. Dog er det ikke en helligdag i Danmark.

 

'''[["Gud Bevare Danmark"]]'''

 

'''Godt Nytår!'''