Norrønt: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
mm udtales aldrig med "lukke"
Linje 9:
Både vokaler og konsonanter findes i en kort og en lang udgave. De lange vokaler er i normaliseret tekst altid markeret med accent ('''í''', '''é''', '''á''', '''ó''', '''ú''', '''ý'''), mens både '''æ''' og '''œ''' betegner lange vokaler. ('''œ''' betegner en lang ø-lyd, ikke et æ.) Det lange á er på dansk blevet til '''å''' og har måske allerede i vikingetiden klinget å-agtigt<ref>Dog vel kun i Danmark, som '''á'''-s videre skæbne i Island viser.</ref>. (I sagens natur kan man ikke vide nøjagtigt, hvordan sproget er blevet talt.)
 
De lange konsonanter markeres ved dobbeltskrivning, eller i håndskrifterne, ved brug af versaler. Konsonanterne '''ll''', '''nn''' og '''mmnn''' udtales i nyere islandsk med [[lukke]], det vil sige som '''dl''', og '''dn''', ogdog '''bm'''med en del regelmæssige undtagelser.
 
'''Trykte udgaver''' af teksterne findes i tre varianter: