Portal:Atletik/Atleter: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
Ny side: '''Vivi Markussen''' (24. oktober 1939 i Aalborg-22. december 2010) er en tidligere dansk atlet. Vivi Markussen var medlem af Aalborg FF...
(Ingen forskel)

Versionen fra 5. jan. 2011, 16:47

Vivi Markussen (24. oktober 1939 i Aalborg-22. december 2010) er en tidligere dansk atlet.

Vivi Markussen var medlem af Aalborg FF (-1958), IFK Aalborg (1959-1960), Hvidovre IF (1961), Frederiksberg IF (1962-1971) og gjorde comeback i Trongårdens IF (1978-1979)

Vivi Markussen slog igennem som 16-årig med at vinde DMÅrhus Stadion 1956 på både 100 og 200 meter. Hun deltog som 19-årig i EMStockholm Stadion 1958 på 100 og 200 meter, og året efter deltog hun på 100 meter ved OL 1960 i Rom, hvor hun blev slået ud i kvartfinalen med tiden 12,4 efter 12,2 i indledende heat.

Hun vandt 12 individuelle danske mesterskaber og 14 i stafet og hold i perioden 1956-1971. Syv år efter gjorde hun comeback i Trongårdens IF og vandt to individuelle DM-medaljer, to guld på 4 x 100 meter og guld i hold DM 1979 (Danmarksturneringen). Samme år vandt hun to sølvmedaljer på 100 og 200 meter ved veteran-VM i Hannover.

I Helsingør brød Vivi Markussen den 5. juli 1959 som den første danske kvinde grænsen på 12 sekunder på 100 meter, da hun løb i tiden 11,6, ligesom hun året efter på Bislett Stadion i Oslo med 24,9 på 200 meter kunne sprænge endnu en grænse.

I 1971 satte hun sammen med Alice Wiese, Inge Voigt og Marianne Flytting dansk rekord på 4 x 100 meter med tiden 47,3.

I slutningen af 1970'erne gjorde hun comeback for Trongården IF, for hvem hun ved DM på Glostrup Stadion i 1980 satte en sidste dansk rekord som sidste tur på klubbens 4 x 100 meter-hold med tiden 47,04 sekunder. Da var hun fyldt 40.

Vivi Markussen døde af kræft den 22. december 2010. Hun blev 71 år.