Den russisk-tyrkiske krig (1877-1878): Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
+ kat
Rmir2 (diskussion | bidrag)
sprogret
Linje 26:
Under krigen støttede de vestlige stormagter den osmanniske side, fordi de ikke ønskede, at Rusland skulle have større magt. Sammen lykkedes det dem at begræse den russiske fremgang, men krigen resulterede i langvarig uro på Balkan. Fredsaftalen blev underskrevet i San Stefano (nu [[Yeşilköy]] i nærheden af [[Istanbul]]) den 3. marts 1878 og det Osmanniske Rige accepteret i Rumæniens, Bulgariens, Serbiens og [[Montenegros]] uafhængighed.
 
De øvrige europæiske stormagter var utilfreds med San Stefano traktaten som russerne havde dikteret tyrkerne, de frygtede at det kunne medføre, at russerne ville få stor indflydelse i området. [[Østrig-Ungarn]] inviteredes derfor til [[Berlinerkongressen|en kongres i Berlin]] i juni 1878, under ledelse af den [[Preussen|preusssiskepreussiske]] leder [[Otto von Bismarck]]. Kongressen vedtog [[Berlin-traktaten]] 1878 og bestemmelserne i denne traktat ophævede traktaten San Stefano.
 
[[Kategori:Russiske krige]]