Katharina af Aragonien: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
m r2.5.2) (robot Tilføjer: an:Catarina d'Aragón |
Chbian (diskussion | bidrag) tilføjede mere info |
||
Linje 1:
{{Infoboks monark
|regent =
|reg-type =
|billede = Catherine aragon.jpg
|billedtekst = Katharina af Aragonien
|titel = Dronning Katharina
|land = [[England]]
|født = [[16. december]] [[1485]]
|fødested = [[Alcalá de Henares]]
|kroning =
|kroning-type =
|forgænger =
|forgænger-type =
|tronfølger =
|tronfølger-type =
|død = [[7. januar]] [[1536]]
|dødested = [[Kimbolton Castle]] <br> [[Cambridgeshire]]
|gravsted = [[Peterborough Cathedral]]
|regeret = [[11. juni]] [[1509]] – [[23. maj]] [[1533]]
|valgsprog =
|far = [[Ferdinand 2. af Aragonien]]
|mor = [[Isabella 1. af Kastilien]]
|ægtefælle = [[Arthur Tudor]] (1505 - 1502) <br> [[Henrik 8. af England]] (1509 - 1533)
|børn = [[Henry, Hertug til Cornwall]] <br> [[Maria 1. af England]]
}}
'''Katharina af Aragonien''' (født den [[16. december]] [[1485]] – død den [[17. januar]] [[1533]]) var den engelske kong [[Henrik 8. af England]]s første hustru, og regerede dronning fra 1509 til Kong Henrik fik ægteskabet annulleret i 1533. Kong Henrik gik dermed imod paven, på grund af denne annullering, og mod [[Romerskkatolske kirke]], og gjorde sig selv til overhovedet i den nye engelske kirke.
Hun blev døbt Catalina, men Catherine var mere accepterede af englænderne efter hendes bryllup med Arthur. Catherine underskrev sig dog som Katharina, mens et brev fra prins Arthur er adresseret til prinsesse Katerine. Hendes egen datter, Maria, kaldte i sine breve til hende Kateryn. Det var sjældent i den 1600 århundrede at navne blev stavet ens, specielt fornavne, og selv dronning Katharina underskrev sig på forskellige måder.
Hun bliver beskrevet som en venlig og mild kvinde. [[William Shakespeare]] skrev at hun var:” Dronningen over alle jordiske dronninger” <ref>http://tudorswiki.sho.com/page/Katherine+of+Aragon+-+Historical+profile</ref>, og selv hendes største fjende [[Thomas Cromwell]] sagde om hende:” Hvis det ikke havde været for hendes køn, ville hun kunne have besejret alle heltene i historien”<ref>http://www.museumstuff.com/learn/topics/Catherine_of_Aragon</ref>, efter sejren i [[Sejren ved Flodden]] som hun havde stor andel i.
Katharina var katolik og medlem i den spanske [[Franciskanerordenen]], og var pertentlig i sin religiøse opfattelse, med utallige messer, bønner, bekendelser og bod, hvilket hun anså for nødvendig for at kunne udfører sine pligter som den fromme dronning.
Hun var fortaler for at kvinder skulle have ret til en uddannelse, og den kontroversielle bog ”The Education of Christian Women” af [[Juan Luis Vives]] blev dedikerede til hende. Hun var desuden også stor beundre af [[Renæssancehumanisme]], og personlig venner med [[Erasmus af Rotterdam]] og [[Thomas More]].
==Begyndelsen==
[[File:Juan de Flandes 002.jpg|thumb| Menes at være Katharina som ca. 11 årig]]
Katharina blev født i [[Alcalá de Henares]], nær [[Madrid]], [[Spanien]] den 16. december, 1485, som det yngste overlevende barn af regentparret [[Ferdinand 2. af Aragonien]] og [[Isabella 1. af Kastilien]]. Katharina skulle angivelig ikke havde været særlig høj, men med langt gyldent rødbrunt hår, der var et kendetegn for familien Trastámara der var efterkommere af [[Peter 1. af Kastilien]], et rundt ansigt med store blå øjne og en fair teint <ref>http://www.answers.com/topic/catherine-of-aragon</ref>. Resten af hendes levetid blev hun beskrevet som:” Det smukkeste væsen i verden,” og der var:” Ingenting der manglede på hende som den smukkeste pige skulle have”. Thomas More sagde senere om hende at:” Der var få kvinder der kunne konkurrerer med dronning (Katharina) i hendes velmagtsdage”<ref>http://www.pbs.org/wnet/sixwives/meet/ca_handbook_role.html</ref>.
Hun var på sin mors side beslægtet med det engelske kongehus, da både hendes oldemor, [[Katharina af Lancaster]], og tipoldemor, [[Filippa af Lancaster]], var døtre af [[John af Gaunt]] og dermed børnebørn til [[Edvard 3. af England]]. Dette betød at hun dermed var fjern kusine til både [[Henrik 7. af England]] og sin svigermor [[Elizabeth af York]].
Hun blev undervist af Alessandro Geraldini, der var degn, og hun studerede religion, klassikerne, latin historie, krigsførelse, [[Heraldik]] og [[Slægtsforskning]]. Hun havde en streng religiøs opdragelse og udviklede en stærk tro, der skulle være hende til støtte og hjælp senere i livet. Katharina lærte også at sy, lave klipninger, brodere, spille musik og danse. Hun lærte også fremmedsprogene [[Fransk (sprog)|fransk]] og [[Græsk (sprog)|græsk]], og derudover kunne hun tale, skrive og læse på [[Spansk (sprog)|spansk]] og [[Latin|latinsk]]. Hendes ven Erasmus skulle senere sige om Katharina at hun” Elskede god litteratur hvilket hun havde studeret siden barndommen” <ref>http://wapedia.mobi/en/Catherine_of_Aragon</ref>.
Allerede i en ung alder blev Katharina betragtet som en passende brud for kong [[Henrik 7. af England]]s ældste søn, kronprinsen [[Arthur Tudor]], på grund af hendes forbindelser til den engelske trone.
Aftale om medgiften blev aftalt og det unge par begyndte at korrespondere med hinanden på latinsk. Den [[19. maj]], [[1499]] blev parret gift, med stedfortrædere.
==Ægteskab med Arthur==
[[Fil: ArthurCatherine.jpg|thumb|left| Af det unge par Katharina og Arthur]]
Da Arthur blev 15 år blev det besluttet at tiden var inde til et et officielt bryllup mellem parret, og de mødtes første gang ansigt til ansigt den [[4. november]], [[1501]], på [[Dogmersfield]], [[Hampshire]]. Meget lidt vides om deres første møde og første indtryk af hinanden, men Arthur skrev til sine svigerforældre at han ville være en:” trofast og kærlig ægtemand” og han fortalte sine forældre at han ovenud lykkelig for at se sin smukke brud. De opdagede hurtigt at de havde svært ved at forstå hinanden, da de havde lært forskellige udtalelser af de latinske ord. 10 dage senere, [[14. november]], [[1501]], stod brylluppet [[Saint Paul's Cathedral]].
Efter brylluppet blev Prins Arthur sent til [[Ludlow Castle]], ved grænsen til [[Wales]], for at varetage sine pligter som prins og hans brud fulgte efter ham. Parret indkvarterede sig på [[Castle Lodge]], men efter kun et par måneder blev de begge alvorlige syge, angiveligt af den engelske svedesot der rasende på dette tidspunkt. Arthur bukkede under og døde den [[2. april]], [[1502]], og Katharina overlevede kun med nød og næppe den svære epidemi.
Efter det ulykkelige tab af kronprinsen måtte kong Henrik 7. af England overveje hvad han skulle gøre med den unge prinsesse, og hvordan han kunne beholde hendes medgift. Resultatet blev at hun skulle indgå ægteskab med Arthurs lillebror, [[Henrik 8. af England|Henrik]], der var 5 år yngre end hende. Imidlertid døde Katharinas mor Isabella, og Katharina blev mindre værd på ægteskabe markedet. Ægteskabet blev udskudt til Henrik blev ældre, men problemer opstod da kongen ikke kunne få resten af den aftalte medgift. Katharina levede derfor som fange på [[Durham House]], [[London]], hvor hun næsten måtte gå for lud og koldt vand og sælge sine ting, for at kunne sørge for sine hofdamer og ansatte.
Ægteskabet til Henrik afhang også af pavens disposition, da loven forbød ægteskab mellem en bror og hans enke. Katharina aflagde vidne på at ægteskabet med Arthur aldrig var blevet fuldbyrdet, og at hun derfor stadig var jomfru. Dette var også vigtig da ægteskab kun kunne være legal hvis det var blevet fuldbyrdet. Hvis ægteskabet var blevet fuldbyrdet havde Henrik ifølge loven ret til at gifte sig igen.
==Ægteskab med Henrik==
Katharinas anden ægteskab stod den [[11. juni]], [[1509]], syv år efter prins Arthurs død. Hun giftedee sig med den senere Henrik 8. i Greenwish Church, hvor hun på det tidspunkt var 23 år og Henrik få dage fra at blive 18.
===Kroning===
Lørdag den [[23. juni]] blev den fremtidige konge og dronning modtaget af en stor og ivrig menneske mængde. Som det var kutyme tilbragte parret natten før deres kroning i specielle værelser på [[Tower of London]]. Midsommerdag 1509, [[24. juni]], blev Henrik 8. og Katharina salvede og kronet af ærkebispen, William Warham, ved en overdådige fest på [[Westminster Abbey]]. Efter kroningen var der fest for parret i [[Westminster Hall]], hvor mange modtog [[Order of the Bath]] i dagens anledning.
===Graviditeter og børn===
Den [[31. januar]], [[1510]], fødte Catharina en lille pige der var død ved fødselen. Sønnen Henry, Hertug af Cornwall, blev født nytårsdag [[1511]], men døde efter kun 52 dage. Året efter i [[1513]] var Catharina atter gravid. Henrik udnævnte hende til regent da han stod for at skulle rejse til [[Frankrig]] på et militært grundlag.
Da skoterne invaderede England blev de slået tilbage i Slaget ved Flodden, hvor Catharina støtte til hæren. Hun red i fuld rustning i spidsen af troperne, til trods for hun på det tidspunkt var højgravid. Hun sendte den blodige jakke af den skotske kong [[Jacob 4. af Skotland]], der døde i kampen, og et brev til Henrik efter sejren.
Da Henrik vendte tilbage fra Frankrig havde Catharina mistet endnu en søn. Drengen havde enten været død ved fødselen eller kort tid efter. I november, 1514, fødte hun endnu en død dreng. Men den 18. februar, 1516, fødte dronningen en sund og velskabt pige, der blev døbt [[Maria 1. af England|Maria]] tre dage efter sin fødsel. I [[1518]] blev Catharina gravid for sidste gang, og den [[10. november]] fødte hun atter en datter der døde kort tid efter.
Catharinas stærke tro hjalp hende gennem de hårde graviditeter, og ligeså gjorde hendes interesse i uddannelser. Hun forsatte med at samle viden, og sørgede for at hendes datter, Maria, fik den bedste undervisning. Uddannelse blandt kvinder blev, på grund af dronningen, populært, og hun donerede store summer til forskellige [[Seminarium|seminarium]].Tudor dynastiet var stadig nyt, og tronen ikke sikker derfor var det så nødvendig for Henrik at få en mandlig arving til tronen. En lang krig i 1135- 54 startede sidste gang en kvinde [[Matilda af England arvede tronen, dette og [[Rosekrigene]], var i frisk erindring hos folket, der havde fået nok af krig for en tid.
==Kongens forelskelse==
I 1525 blev Henrik 8. dybt forelskelse i Katharinas unge hofdame, [[Anne Boleyn]], hvilket dronningen i starten tog roligt da Henrik altid havde været hende utro men altid var vendt tilbage til hende.. På dette tidspunkt kunne dronningen ikke få flere levedygtige børn, og Henrik var besat af Annes ungdom, hun var mellem 10- 17 år yngre end ham, og muligheder for at producerer sønner med hende. Henrik havde også fået den opfattelse af hans ægteskab med Katharina, på grund af hende ægteskab med Arthur, og ledte efter løsninger i biblen. I biblen fandt han at selvom ægteskabet ikke var blevet fuldbyrdet mellem Katharina og Arthur, og dette fastholdt hun til sin dødsdag, havde det været forkert i guds øjne, også selvom de havde fået dispensation fra paven i Rom. Det er muligt at ideen om at få ægteskabet annulleret har været forlagt Henrik tidligere, men nu blev det en besættelse for ham.
Han tilbød Katharina at hun kunne trække sig tilbage til et nonnekloster, men dronningen svarede trodsigt tilbage at:” Gud har aldrig kaldt mig til et nonnekloster, jeg er kongens eneste og legitime dronning <ref>http://www.legacy.com/ns/news-story.aspx?t=catherine-of-aragon-steadfast-through-scandals&id=191</ref>”. Kongen håbede derfor på at han appel til paven ville skænke ham det ønskede resultat. Han sendte sin sekretær,William Knight, til [[Pave Clemens 7.]] for at få ham til at ændre den dispensation som hans forgænger [[Pave Julius 2.]] havde givet kongen.
[[File:Catherine Aragon Henri VIII by Henry Nelson ONeil.jpg|thumb| Menes at være Katharina som ca. 11 årig]]
Paven var på dette tidspunkt fange af Katharinas nevø, [[Karl 5. (Tysk-romerske rige)|Karl 5.]], efter plyndringen af Rom i 1527, hvilket gjorde det vanskeligt for William Knight at få fremtrædende for paven <ref>http://www.biblewiki.be/wiki/Henry_VIII_(Catholic_Encyclopedia)</ref>. Til slut måtte Henriks udsendinge vende hjem med uforrettet sag, og kongen havde nu intet andet valg end at overlade sagen i [[Thomas Wolsey]]s hænder, og Wolsey gjorde hvad han kunne for at træffe en afgørelse i kongens favør. Wolsey gik endda så langt som til at indkalde den gejstlige engelske kirke, med repræsentanter fra paven, og tilstedeværelse af Henrik 8. og Katharina. Men paven have ingen intentioner om at overlade afgørelsen i England, og tilbage kaldte afgørelsen. Hvor meget indflydelse paven havde af at være i Karl 5. fangenskab er svært at sige, men Henrik anså sandsynligheden for at paven ville ophæve ægteskabet som usandsynlige da paven var i hænderne på sin hustrus nevø <ref>http://www.henryviiiwives.com/</ref>. Paven forbød Henrik at indgå andet ægteskab før der var truffet en afgørelse i Rom. Wolsey havde dermed fejlet og blev forvist fra hoffet i 1529. Wolsey begyndte derfor at lave et hemmeligt komplot mod Anne Boleyn for at forvise hende i eksil og startede korrespondere med paven. Da dette blev afsløret beordrede Henrik 8. Wolsey arresteret, og var det ikke fordi Wolsey allerede på dette tidspunkt var alvorlig syg og døde i 1530, ville han havde blevet halshugget. Et år senere blev Catharina forvist fra hoffet, og hendes gamle værelser blev givet til Anne. Da ærkebispen af Canterbury, [[William Warham]], døde blev det Boleyn familiens præst, [[Thomas Cranmer]], der fik embedet.
Da Henrik besluttede at annullere sit ægteskab med Katharina blev [[John Fisher]], hendes mest betroede rådgiver, og en af hendes største talsmænd. Han var i retten for at tale hendes sag, hvor han chokerede de tilstedeværende med sit direkte sprog, og han erklærede at ligesom [[Johannes Døberen]] havde gjort, var han villig til at dø for denne sag. Henrik var så rasende over dette at han skrev et langt brev på latinsk som svar på hans tale. Fishers kopi at dette eksisterer stadig, med anmærkninger i marginen der viser hvor lidt han frygtede Henrik 8. vrede. Andre der støttede Katharinas sag var blandt andre [[Thomas More]], [[Mary Rose Tudor]] (kongens egen søster), [[Maria de Salinas]], [[Karl 5. (Tysk-romerske rige)|Karl 5.]], [[Pave Paul 3.]], [[Martin Luther]] og [[William Tyndale]].
==Senere år==
Konge vendte hjem, med sit følge til [[Dover]], efter et møde med den franske konge [[Frans 1. af Frankrig]] i [[Calais]], og ægtede Anne Boleyn ved en hemmelig ceremoni. Mange spekulerede over om Anne allerede på det tidspunkt var gravid, men dette blev afvist at kilder tæt på parret der hævdede at Anne nægtede at gå i seng med kongen førend de var blevet lovformelig gift. Grunden til dette kan være at Anne var vidne til sin søster, [[Mary Boleyn]], der efter at været blevet kongens elskerinde blev vraget efter et stykke tid. Den [[23. maj]], [[1533]], samlede Cranmer en jury der afsagde dom over Henrik 8. ægteskab med Katharina, og dommen blev at ægteskabet var ugyldig, selvom Katharina stædig fastholdt at hun havde været jomfru fra begyndelsen. Cranmer gjorde fem dage efter, [[28. maj]] [[1533]] ægteskabet Henrik havde indgået med Anne gyldigt <ref'>http://all-history.org/238.html</ref>.
Indtil sine dage ende henviste Katharina sig selv som Henrik eneste lovmæssige hustru, og Englands eneste retmæssige dronning, og hendes tjenestefolk tiltalte hende med titlen dronning. Imidlertid nægtede Henrik hende retten til den titel, men gav hende dog den nye titel ”Enkedronning prinsesse af Wales” i sin anerkendelse af at hun havde været hans brors kone <ref>http://wn.com/Catherine_of_Aragon</ref>.
I 1535 blev hun flyttet til [[Kimbolton Castle]], [[Cambridgeshire]], hvor hun blev resten af sine dage. Der indkvarterede hun sig i et værelse, som hun kun forlod når hun tog til messe. Hun bar en bodsskjorte af [[Franciskanerordenen]], og fastede. Hun havde tilladelse til at modtage besøgende, men havde forbud mod at se sin datter Maria. De måtte heller ikke havde kontakt med hinanden skriftlift, men sympatisører fragtede hemmelige breve mellem dem. Henrik tilbød begge bedre bo forhold, og tilladelse til at se hinanden hvis de ville anerkendende Anne som hans nye dronning. Begge nægtede.
Sent i december, 1535, ved sit dødsleje skrev Katharina sit testamente til sin nevø, Karl 5., hvori hun bad ham beskytte sin datter. Hun skrev derefter et sidste brev til sin kære herre, konge og ægtemand:
<blockquote>
”My most dear lord, King and husband,
The hour of my death now drawing on, the tender love I ouge [owe] thou forceth me, my case being such, to commend myselv to thou, and to put thou in remembrance with a few words of the healthe and safeguard of thine allm [soul] which thou ougte to preferce before all worldley matters, and before the care and pampering of thy body, for the which thoust have cast me into many calamities and thineselv into many troubles. For my part, I pardon thou everything, and I desire to devoutly pray God that He will pardon thou also. For the rest, I commend unto thou our doughtere Mary, beseeching thou to be a good father unto her, as I have heretofore desired. I entreat thou also, on behalve of my maides, to give them marriage portions, which is not much, they being but three. For all mine other servants I solicit the wages due them, and a year more, lest they be unprovided for. Lastly, I makest this vouge [vow], that mine eyes desire thou aboufe all things.
Katharine the Quene”' <ref>http://englishhistory.net/tudor/letter5.html</ref>
</blockquote>
Hun døde i Kimbolton Castle den [[7. januar]], [[1536]]. den efterfølgende dag nåede nyheden om hendes død kongen. Ifølge Edward Hall bar Anne Boleyn gult denne dag, hvilket kan tolkes på forskellige måder. Polydore Verdil tolkede dette som Anne slet ikke sørgede, og Chapuys støttede denne teori med at kongen havde beordret alle i gult for at fejrer nyheden, og lavede stort show ud af hans og Annes datter [[Elizabeth 1. af England|Elizabeth]]. Hvilket blev anset som vulgært af mange <ref>http://thetudorblog.blogspot.com/2010/12/on-this-day-in-tudor-history_16.html</ref>. En anden teori var at gult blev båret i respekt da gult i Spanien var udtryk for sorg. Dage senere blev der hævdet at både kongen og Anne hver især sørgede over Katharinas død.
På dagen for Katharinas begravelse mistede Anne kongens ufødte søn, hvilket førte til hendes henrettelse måneder senere. Spekulationer cirkulerede dengang om Katharina var blevet forgiftet af enten Anne, Henrik eller begge, da især Anne have truet med dette. Rygterne blev stærkere da der efter sigende blev fundet en sort vækst i Katharinas hjerte, hvilket kunne have været forårsaget af gift. Moderne læger er i dag enige om at væksten ikke var fremkommet af gift, men at det var kræft hvilket ikke var kendt dengang <ref>http://www.thejeffersontree.com/?p=1568</ref>.
==Efter døden==
I sin datter, [[Maria 1. af England]]s, regeringstid blev hendes ægteskab med [[Henrik 8. af England]] erklæret ”godt og gyldigt”. Hendes datter havde desuden også adskellige portrætter af Katharina, da der efter Katharinas død blev lavet mange malerier af hende, specielt som da hun talte til konge for at få ham til at ændre mening med annulleringen af deres ægteskab. Hendes gravsted i Peterborough Cathedral kan stadig ses, og der ligger næsten altid en buket blomster med hendes spanske tegn, granatæblet, hvorpå der står dronning Katharina af England.
[[File:Peterborough Katherine of Aragon.JPG|thumb| Katharinas gravsted]]
i det 20. århundrede fik [[Georg 5. af Storbritannien]]s dronning [[Mary af Teck]] åbnet graven, og fik hende standsmæssig begravet med titlen Dronning Katharina af England. Hvert år bliver der holdt en messe i hendes ånd, hvor der bliver bedt, tændt lys, lagt granatæbler, blomster og andre ting. Desuden findes der i den by hvor hun blev født i [[Spanien]] en statue, hvor den unge udgave af hende holder en bog og en rose <ref>http://www.flickr.com/photos/29250286@N08/3206379232/</ref>.
==Bøger og film==
Der er gennem årene blevet skrevet meget om denne dronning, og ikke mindst på grund af hendes ægtemand Henrik, og deres datter Maria.
”''The Education of Christian Women''” to her” af Juan Luis Vives, dedikerede han til hende for hendes store intersse for kvinders muligheder for at få en uddannelse.
*I [[2007]]] skrev forfatteren [[Philippa Gregory]] romanen ”''[[Den evige prinsesse]]''”, der handlede om hendes tid i Spanien, korte ægteskab med Arthur, og tiden som Englands dronningen.
*”''Katharine, The Virgin Widow"”, ”"The Shadow of the Pomegranate"”, og ”"The King's Secret Matter"” (senere blev den udgivet under ”"Katharine of Aragon"”) af Jean Plaidy
*”''The King's Pleasure''”, af Norah Lofts;
*”"Murder Most Royal"”, af Jean Plaidy;
Derudover ses som som en mindre karakter i:
*Philippa skrev før den romanen ”''[[Kongens frille]]''” om Mary Boleyn, hvor man også får et billede af Katharina.
*”''The Dark Rose''”, Volume 2 af ”''The Morland Dynasty''”, af Cynthia Harrod-Eagles
*”"Wolf Hall"” af Hilary Mantel
===Teater og tv===
Katharinas rolle som dronning kan ses i utallige film og serie, da skæbnen altid har facineret menneskerne. Her kommer en oversigt over hvem og hvornår hun blev spillet:
*Sarah Siddons i det 18. århundrede hvor hun spillede rollen i Shakespeares stykke ''Henry VIII''. Hun fortalte Samuel Johnson at rollen som dronning katharina var hendes yndlingsrolle<ref>http://www.answers.com/topic/sarah-siddons</ref>.
[[File:Dame Ellen Terry as Katherine of Aragon Shakespeare Henry VIII.jpg|thumb| Dame Ellen Terry som dronning Katharina i William Shakespeares stykke Henry VIII] i 1892]
* Violet Vanbrugh i kortfilmen af [[William Shakespeare]]s stykke ''Henry VIII (hvilket var første gang rollen blev spillet på film).
* Den tyske skuespillerinde Hedwig Pauly-Winterstein i filmen ''"Anna Boleyn"''.
* Rosalie Crutchley i ''"The Sword and the Rose"'', der handlede om [[Mary Tudor (fransk dronning|Mary Tudor)]]s affære med Charles Brandon i 1515. (Crutchley spillede senere Henriks sjette hustru [[Katherine Parr]] i tv-serien ''The Six Wives of Henry VIII '').
* Den græske skuespillerinde Irene Pappas spillede i [[Hal B. Wallis]]' film ''Anne of the Thousand Days''.
* Frances Cuka i filmen fra 1973 ''"Henry VIII and his Six Wives"''hvor Keith Michell havde rollen som Henrik 8. af England.
* Claire Bloom spillede i [[1979]] rollen i Shakespeare's ''"Henry VIII"''.
* Den engelske skuespillerinde Annette Crosbie fik rollen i den 90 minutter tv drama serie fra BBC ''"Catherine of Aragon"'', i serien om "''The Six Wives of Henry VIII''".
* Annabelle Dowler i Dr. David Starkeys dokumentar serie fra 2001 om Henriks 6. koner.
* Den spanske skuespillerinde Yolanda Vasquez, havde en kort rolle i den engelske tv version af ''"[[Den anden søster]]"'' i januar [[2003]], hvor Jared Harris spillede Henrik og [[Natascha McElhone]] som [[Mary Boleyn]].
* Assumpta Serna fik rollen som dronningen i den 2 delte tv serie, ''"Henry VIII"'' hvor også [[Ray Winstone]] spillede med som Henrik. Første del handlede om kongens liv med start fra fødselen af hans uægte søn, [[Henry FitzRoy]], og anden del om Henriks liv til han fik Anne Boleyn henrettet i 1536. David Suchet havde rollen som [[Thomas Wolsey]].
* Maria Doyle Kennedy i tv serien fra 2007, ''"[[The Tudors]]"'' hvor [[Jonathan Rhys Meyers]] spillede rollen som kong Henrik. For hendes rolle som dronning modtog Kennedy [[IFTA Award]] for bedste skuespillerinde i en birolle, og en Gemini Award for bedste birolle i en drama serie.
* Ana Torrent spillede Katharina i film udgaven af novellen ''"[[Den anden søster]] af [[Philippa Gregory]], med [[Eric Bana]] som kongen.
* Virginia Weeks spillede hende i "Six Dead Queens and an Inflatable Henry", hvilket er en ud af kun tre udgave hvor udseende passer med virkeligheden.
* I 2008 blev hun spillet af Victoria Pelro i filmen "The Twisted Tale of Bloody Mary".
*Hun blev spillet af Siobhan Hewitt i dokumentaren fra 2009 Henry: Mind of a Tyrant. Denne udgave viste Katharina som hun blev set da hun levede.
* [[Kate Duchêne]] spillede Shakespears ''"Henry VIII"'' som dronning Katharina på [[Globe Theatre]].
== Henvisninger og fodnoter ==
=== Fodnote ===
{{reflist}}
[[Kategori::Født i 1485]]
[[Kategori::Døde i 1536]]
[[Kategori:Kongelige fra Storbritannien]]
[[Kategori:Kongelige fra Spanien]]
[[Kategori:Personer fra Tudortiden]]
[[an:Catarina d'Aragón]]
| |||