Orø: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
katsort
/Orø historie/rejseskildring 1856
Linje 19:
 
Man kommer til Orø med [[færge]] fra [[Holbæk]] til Brønde (30 min) eller med [[kabelfærge]] fra [[Hammer Bakke]] i [[Hornsherred]] over [[Østreløb]] (6 min).
 
== Historie ==
Øen er omtalt i Kong Valdemars jordebog.
Maria Christine Bojesen, Rejse igjennem Danmark Levins Forlag, København 1856 beretter i en rejseskildring fra 1856 om livet og historien på øen:
 
”Midt i Jssefjorden, i den Deel af den, der ligger imellem Lammefjorden og Holbek Fjord, findes Ourø, en sund og frugtbar lille Ø, der har adskillige gode kilder; disses vande blive imidlertid lige så lidet benyttede som Styrkemidler, som Landets mangfoldige andre rige Kildevæld blive det; kun St, Hansaften driver Overtroen Folk til dem. [[Dronning Margrethe]] (I) skal have havt et Lystslot på Øen, af hvilket der endnu findes Spor i en Høj ved Kirken, der kaldes Steenbjerg; også er det bleven forudsat, at Eskilds Kloster kan have stået der, og ikke på den lille Ø i Roskildefjord, der bærer Navn efter Erkebiskoppen. Ourø havde i Middelalderen Ord for at være fuld af Røvere, og Røverborgen skal have stået der, hvor der endnu findes nogle Ruiner, som kaldes „Burre". Men Røvere, ja det var jo på en Måde de fleste af vort Fødelands Beboere i tidligere Dage; Sørøvere, der droge ud på Tog og havde deres Boliger på Pynterne af de mange Landtunger, der til alle Sider løbe ud i Havet og kaldes Næsser, og hvis Beboere kaldtes Næssekonger eller Næssegrever.
 
På Ourø skal Præsten og Sognefogden have nogle Forrettigheder, fordi de i Svenskekrigen under Frederik den Tredie frelste Øboernes Liv. Der var nemlig en fjendtlig Høvedsmand, der havde indtaget Øen og gjorde sig til af, at hans Konge havde lovet ham den, når Krigen var til Ende, og Bønderne skulde så ikke komme til at prale af, at han førte for mildt et Herredømme.
 
Af Frygt for den Tid, der blev spået dem, faldt Nogle på at slåe ham ihjel, og nedgravede hemmeligt hans Lig, hvorpå de flygtede bort fra Øen. Men da (svenskekongen)[[Karl den Tiende]] fik denne Udåd at høre, bød han, at alle Mænd på Øen skulde springe over Klingen; Præsten og Sognefogden afværgede imidlertid ulykken, ved at lade sig føre frem for den svenske konge, der lå for Kalundborg og da tale øboernes sag så kraftigt, at kongen tilbagekaldte den udtalte straffedom. Siden, da Landet havde fået fred, og kong Frederik fik nys om sagen, gav han talsmændene noget jordegods og adskillige rettigheder, som de efterlevende fremdeles have beholdt.”
 
=== Kilde ===
'''Maria Christine Bojesen: Rejse igjennem Danmark''' Levins Forlag, København 1856 på google books.
 
På Orø findes to nationale [[seværdighed]]er: [[Orø Kirke]] og Orø Museum/Orø Minder, der har samlinger af effekter fra øens bondeliv.<ref>''Danmarks nationale severdigheder - et leksikon, Øerne'', [[Danmarks Naturfredningsforening]], side 116, ISBN 87-14-20177-1</ref>