Stefan af Blois: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
Ylle (diskussion | bidrag) infoboks, udvidet |
Ylle (diskussion | bidrag) Mere tekst |
||
Linje 4:
|land = England
|billede = King_Stephen_from_NPG.jpg|thumb
|billedtekst =
|født = [[1096]] i
|fødested = [[Blois]]
|død = [[25. oktober]] [[1154]] i
|dødested = [[Dover]]
|gravsted = [[Faversham Abbey]] i [[Kent]]
Linje 15:
|mor= [[Adela af Normandiet]]
|ægtefælle = <br /> [[Matilda af Boulogne]]
|børn = <br />
Balduin af Boulogne, (ca. 1126-35)<br />
[[Eustace 4., greve af Boulogne|Eustace af Boulogne]] (1130-53)<br />
Linje 21:
[[William 1., greve af Boulogne|William af Boulogne]] (ca. 1134-59))<br />
[[Marie 1., grevinde af Boulogne|Marie af Boulogne]] (ca. 1136-82)}}
'''Stefan af Blois''' - ([[Fransk sprog|fr.]]: ''Etienne de Blois'', (middelalderfransk): ''Estienne de Blois'', [[Engelsk sprog|eng.]]: ''Stephen of Blois'' - ([[1096]] i [[Blois]]
==Tidlige år==
Stefan var født i grevskabet Blois i [[Frankrig]]. Hans forældre var [[Stefan 2. Henrik, greve af Blois]] og [[Adela af Normandiet]], hvis far var [[Vilhelm Erobreren]]. Stefan var det femte barn i en søskendeflok på ti.
Stefan blev i [[1106]] sendt til England for at blive opfostret hos sin morbror, kong [[Henrik 1. af England|Henrik den 1.]]. Han blev udstyret med titlen ''greve af Mortain'' i ca. [[1115]]. I ca. [[1125]] blev han gift med [[Matilda af Boulogne]]. Denne Matilda var kusine til navnesøsteren [[Matilda af England]], idet deres mødre, [[Mary af Skotland]] og [[Edith af Skotland]], var søstre. Kort efter indgåelsen af ægteskabet døde Matildas far, [[Eustace 3. af Boulogne]], og som eneste barn efterfulgte Matilda ham som grevinde af Boulogne. Stefan var hendes medregent indtil ca. 1150, og året efter blev titlen givet til deres søn, [[Eustace 4., greve af Boulogne|Eustace af Boulogne]]. Matilda var en vigtig støtte for Stefan under kampen om den engelske trone.
==Regeringstid==
===Konge af England===
[[Fil:Stephen of England.jpg|thumb|left|Fantasiportræt af kong Stefan af England, udført af George Vertue (1684-1756)]]
Der var adskillige konkurrenter til at efterfølge [[Henrik 1. af England|Henrik 1.]] på den engelske trone. Den mindst populære var Stefans kusine, [[Matilda af England|Matilda]], Henrik 1.'s eneste legitime overlevende barn. Hun var upopulær ikke blot fordi hun var kvinde, men måske især fordi hendes ægtemand, ([[Geoffrey 5., greve af Anjou|grev Geoffrey af Anjou]]) var [[Normannerne|normannernes]] fjende. De andre kongsemner var [[Robert, 1. jarl af Gloucester|Robert, jarl af Gloucester]], en illegitim søn af Henrik 1., Stefan
I [[1139]] arresterede kong Stefan biskoppen af Salisbury, [[Roger af Salisbury|Roger]], der var leder af den kongelige administration, og dennes to nevøer,
Stefans bror, biskop Henrik af Winchester, der var blevet udnævnt som pavens nye legat i England, indkaldte i august 1139 kongen til en kirkerådsforsamling for at forsvare sine handlinger. Biskop Henrik håndhævede kirkens ret til at undersøge og dømme i alle anklager mod kirkens folk. Stefan sendte Aubrey de Vere 2. til rådet som sin talsmand. Aubrey forklarede, at kongen ikke havde arresteret Roger i egenskab af biskop, men som kongelig embedsmand, der var i færd med at skifte side og støtte kongens rival, Matilda. Kongen fik støtte fra ærkebispen af Rouen, Hugh, der bad de arresterede biskopper forklare, hvordan de var i stand til at eje slotte og stadig være i overensstemmelse med kanonisk lov. Aubrey luftede kongens trussel om at ville klage til paven over kirkens chikane. Kirkeforsamlingen bakkede ud af sagen, og ærkebisp Hugh og biskop Henrik søgte kongens medvirken til at undgå en skilsmisse mellem monarkiet og kirken.<ref>William of Malmesbury: ''Historia Novella'', s. 34-38.</ref> Kirken fortsatte med at støtte Henrik indtil 1141.<ref>Kenji Yoshitake: "The arrest of the bishops in 1139 and its consequences," i ''Journal of Medieval History'', vol. 14: 2 (1988), s. 97-114.</ref>
===Krig mod Matilda===
I 1139 ankom Stefans kusine, [[Matilda af England|Matilda]], til England. Stefan stødte sammen med Matildas støtter adskillige steder, inklusiv [[Beverston Castle]] og [[Lincoln]]. Stefan havde mistet mange støtter, og landet blev plaget af en borgerkrig, almindeligt omtalt som ''anarkiet''. Onde varsler hjemsøgte ham før slaget ved Lincoln i 1141, hvor Stefan mødte styrker ledet af Robert af Gloucester (Matildas halvbror)og Ranulph af Chester. Ifølge krønikører kæmpede Stefan tappert, men blev taget til fange af en ridder ved navn William de Cahaignes (en slægtning til jarl Ranulph). Stefans hær blev besejret, og han selv blev som krigsfange bragt til kusinen Matilda og fængslet i [[Bristol]].
Matilda fortsatte mod [[London]] for at blive kronet. Stefans hustru, Matilda af Boulogne, søgte støtte til sin mand blandt Londons indbyggere og baroner. Og da jarlen af Gloucester, der var den dygtigste forkæmper for Matilda af England, blev taget til fange før hun nåede London, så Matilda af England sig tvunget til at fangeudveksle Stefan med halvbroderen, Robert af Gloucester. Stefan blev således genindsat på tronen i november samme år.
I december 1142 blev Matilda besejret ved [[Oxford]], men det lykkedes hende at flygte klædt i hvidt gennem sneen til [[Wallingford Castle]], der tilhørte hendes støtte, [[Brien FitzCount]].
I [[1147]] besluttede Matildas teenagesøn, den 14-årige [[Henrik 2. af England|Henrik]], at deltage i kampen ved at samle en mindre hær af lejesoldater og invadere England. Rygter om denne hærs størrelse skræmte Stefans følge fra vid og sans, selvom styrken reelt var meget lille. Invasionen mislykkedes på grund af manglende forberedelser. Henrik invaderede igen i januar [[1153]], og da lykkedes det ham at sikre sin ret til at efterfølge Stefan som konge af England i en skriftlig traktat indgået med Stefan [[Treaty of Wallingford]].
===Forlig og død===
Det lykkedes Stefan at holde fast ved den vaklende trone i resten af sit liv. Efter en militær træfning ved [[Wallingford]] med Matildas søn, Henrik, og efter sin egen søn og arvings, Eustaces, død i 1153, blev han overtalt til at indgå et kompromis med Matilda (kendt som traktaten ved Wallingford eller Winchester). Traktaten bestemte, at Stefans anden søn, William af Blois, skulle forbigås i forbindelse med den engelske trone, og i stedet skulle Henrik efterfølge Stefan.
Stefan døde på Dover Kloster i Dover og blev begravet i Faversham Abbey, som han og hans hustru havde grundlagt i [[1148]].
Ved siden af sine ægtefødte børn var Stefan far til mindst tre illegitime børn, hvoraf det ene, Gervaise, blev abbed i Westminster.
{{Arvefølge|[[Engelske regenter]]|[[Henrik 1. af England|Henrik 1.]]<br /> [[1100]]-[[1135]]|[[Henrik 2. af England|Henrik 2.]]<br /> [[1154]]-[[1189]]}}
Line 42 ⟶ 58:
{{Reflist}}
== Litteratur ==
* Davis,
* William of Malmesbury: ''Historia Novella'', s. 34-38, (omkring 1140)
* Yoshitake, Kenji: "The arrest of the bishops in 1139 and its consequences" i ''Journal of Medieval History'', vol. 14, nr. 2, s. 97-114, (1988).
{{Commonskat|Stephen of England}}
| |||