Poul Jensen Kolding: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
m Tilføjet Kategori:Forfattere fra Danmark ved hjælp af HotCat
Linje 1:
'''Poul Jensen Kolding''' ([[22. marts]] [[1581]]- [[18. oktober]] [[1640]]) var en [[Danmark|dansk]] [[skole]]forstander, [[præst]] og [[forfatter]].
{{wikify}}
'''Poul Jensen Kolding''' ([[1581]]-[[1640]]) var en [[Danmark|dansk]] [[skole]]forstander, [[præst]] og [[forfatter]].
Han var født [[22. marts]] 1581 i [[Kolding]], hvor hans Fader, Jens Poulsen (d.død [[1592]]), var [[rådmand]] og [[tolder]]; moderen, Magdalene, var en datter af Arent Falenkamp, en handelsmand fra [[Westfalen]], der havde nedsat sig i Kolding. Efter at have søgt skolen i sin fødeby kom Poul Jensen [[1594]], støttet af [[kansler]] [[Niels Kaas]], der i sin tid havde stået [[fadder]] til ham, i [[Sorø skole]], som den gang forestodes af [[magister]] [[Hans Stephensen]], der siden blev [[professor]] ved [[Københavns universitet|universitetet]] og venlig tog sig af sin vel begavede og flittige discipel, da han [[1600]] var bleven [[student]].
 
I de sidste to år af sin skoletid havde Poul Jensen ved siden af egen læsning undervist den unge [[Palle Rosenkrantz (f. 1587)|Palle Rosenkrantz]], der senere blev en meget anset mand og altid bevarede et trofast venskab mod sin ungdomslærer. Allerede 1601 drog Poul Jensen [[dannelsesrejse|udenlands]] og kom til [[Prag]], hvor han sluttede sig til sin berømte landsmand [[Tycho Brahe|Tyge Brahe]], hvem han gik til hånde og blev hos til det sidste, i det han «"tjente ham i hans Dødsstund»dødsstund" ([[24. oktober]] [[1601]]). Siden rejste han til [[Italien]], hvor han opholdt sig en Tidtid i [[Ferrara]] og [[Rom]]. Paa Hjemvejenhjemvejen gjæstedegæstede han i længere Tidtid [[Universitetet i Wittenberg]]. Efter sin Hjemkomst til Kjøbenhavn, Marts 1604, blev han af Rigsmarsk Steen Maltesen Sehested antaget til at følge ham til Carlsbad i Bøhmen. I Dec. 1604 tog han Magistergraden i Kjøbenhavn og i Avg. 1605 blev han efter Professor Hans Poulsen Resens Anbefaling Rektor i Aalborg. I Foraaret 1608 var der Tale om at kalde ham til Professor ved Universitetet. Det blev der imidlertid ikke noget af; men da han kort efter kom til Kjøbenhavn som en af den aalborgske Gejstligheds deputerede ved Prins Christians Udvælgelse til Tronfølger, gav det Anledning til, at han af Vilhelm Dresselberg til Vindingegaard og den kongl. Sekretær Niels Krag til Agerkrog kaldtes til Sognepræst i deres Patronatskald Vindinge og Kvislemark i Sjællands Stift. S. A. ægtede han sin Formands, Hr. Rasmus Jensens, Enke, Johanne Pedersdatter fra Malmø.
 
Efter sin hjemkomst til København, marts [[1604]], blev han af [[rigsmarsk]] [[Steen Maltesen Sehested]] antaget til at følge ham til [[Carlsbad]] i [[Bøhmen]]. I december 1604 tog han [[magistergraden]] i København og i august [[1605]] blev han efter professor [[Hans Poulsen Resen]]s anbefaling [[rektor]] i [[Aalborg]]. I foråret [[1608]] var der tale om at kalde ham til professor ved universitetet. Det blev der imidlertid ikke noget af; men da han kort efter kom til København som en af den aalborgske [[gejstlighed]]s deputerede ved [[prins Christian]]s udvælgelse til [[tronfølger]], gav det anledning til, at han af [[Vilhelm Dresselberg]] til [[Vindingegaard]] og den konglige sekretær [[Niels Krag]] til [[Agerkrog]] kaldtes til [[sognepræst]] i deres [[patronatskald]] [[Vindinge]] og [[Kvislemark]] i [[Sjællands Stift]]. Samme år ægtede han sin formands, Hr. Rasmus Jensens, enke, Johanne Pedersdatter fra [[Malmø]].
I «de Dresselbergers Vindinge» (nu Fuirendal) var P. J. nu Præst i 14 Aar; 1615 blev han tillige Provst i Øster Flakkebjærg Herred. Da han var anset for en ualmindelig dygtig Mand, der ogsaa egnede sig for verdslige Forretninger, kaldtes han 1622 til [[Herlufsholm]] for at bringe Stiftelsen paa Fode. Han blev Forstander for Skolen og Godset, men tillige Præst, i det han dog stadig havde en Kapellan til Hjælp i den sidstnævnte Virksomhed. Med stor Kraft arbejdede han nu paa Forbedringer i forskjellige Retninger, og det lykkedes ham at gjennemføre Nybygninger og Godskjøb, der vare til Stiftelsens varige bedste, ikke at tale om Forbedringer i Undervisningen. Men træt af det brydsomme Arbejde nedlagde han 1631 Forstanderposten og flyttede til Lille Næstved, i det han i de sidste Aar af sit Liv indskrænkede sig til Præsteembedet. Provst var han dog ogsaa fremdeles, og som saadan var han en af den sjællandske Gejstligheds 4 deputerede paa Rigsdagen i Odense 1638. Han døde 18. Okt. 1640 og hans ovennævnte Hustru faa Dage efter. Blandt deres Børn, som kaldte sig Vinding efter deres Fødested, er Professor og Højesteretsassessor [[Rasmus Vinding]] især bekjendt.
 
I "de Dresselbergers Vindinge" (nu ''Fuirendal'') var Poul Jensen nu præst i 14 år; [[1615]] blev han tillige [[provst]] i [[Øster Flakkebjærg Herred]]. Da han var anset for en ualmindelig dygtig mand, der ogsaa egnede sig for verdslige forretninger, kaldtes han [[1622]] til [[Herlufsholm]] for at bringe stiftelsen på fode. Han blev forstander for skolen og godset, men tillige præst, i det han dog stadig havde en kapellan til hjælp i den sidstnævnte virksomhed. Med stor kraft arbejdede han nu på forbedringer i forskellige retninger, og det lykkedes ham at gennemføre nybygninger og godskøb, der vare til stiftelsens varige bedste, ikke at tale om forbedringer i undervisningen.
P. J. har som Skribent Fortjenester dels som Kirkehistoriker, dels som Lexikograf, og han nød Anseelse som en Mand, der havde et betydeligt Herredømme over Modersmaalet. Saaledes
 
kan nævnes hans Kirkehistorie (1614), en Fremstilling af den lutherske Reformations Historie efter Sleidanus, og hans «Etymologicum Latino-Danicum» (1622), et Værk, der vidner om en overordentlig Flid, samt «Dictionarium Herlovianum» (1626). - Til bedste for fattige i Herlufsholms Sogn stiftede han 1630 et Legat.
Men træt af det brydsomme arbejde nedlagde han [[1631]] forstanderposten og flyttede til [[Lille Næstved]], i det han i de sidste år af sit liv indskrænkede sig til præsteembedet. Provst var han dog også fremdeles, og som sådan var han en af den sjællandske gejstligheds 4 deputerede på [[Rigsdagen i Odense 1638]]. Han døde 1640 og hans ovennævnte hustru få dage efter ham. Blandt deres børn, som kaldte sig ''Vinding'' efter deres fødested, er professor og [[højesteret]]s[[assessor]] [[Rasmus Vinding]] især bekendt.
 
Poul Jensen har som skribent fortjenester dels som [[kirkehistoriker]], dels som [[leksikograf]], og han nød anseelse som en mand, der havde et betydeligt herredømme over [[dansk (sprog)|modersmålet]]. Således kan nævnes hans Kirkehistoriekirkehistorie (1614), en Fremstillingfremstilling af den lutherske Reformationsreformations Historiehistorie efter [[Sleidanus]], og hans «''Etymologicum Latino-Danicum»'' (1622), et Værkværk, der vidner om en overordentlig Flidflid, samt «''Dictionarium Herlovianum»'' (1626). - Til bedste for fattige i [[Herlufsholms Sogn]] stiftede han [[1630]] et Legat[[legat]].
 
{{DBL}}
Line 16 ⟶ 18:
 
[[Kategori:Kirkehistorikere]]
[[Kategori:Leksikografer]]
[[Kategori:Legatstiftere]]
[[Kategori:Personer fra Kolding]]