Versionen fra 11. jan. 2011, 23:40 redigér Saddhiyama (diskussion \| bidrag) Autopatruljerede 14.332 edits m ret ← Gå til forrige forskel		Versionen fra 11. jan. 2011, 23:40 redigér fjern redigering Saddhiyama (diskussion \| bidrag) Autopatruljerede 14.332 edits m småt Gå til næste forskel →
Linje 7: Han var en af de første i Danmark, som påviste nødvendigheden af, at skolen optog modersmålet blandt sine fag, og gav vink om fremgangsmåden derved. En lidt senere forfatter der også beskæftigede sig med pædagogikken [[Niels Ditlev Riegels]] omtalte Whitte som en person "der i Børne-Opdragelsen gierne kunde kaldes vor første Locke"<ref>Niels Ditlev Riegels, ''Udkast til Fierde Friderichs Historie efter Høier'', bind 1, 1795, s. 233</ref>, med en henvisning til den engelske filosof [[John Locke]] der også udgav et berømt skrift om opdragelsen. Sin befatning med ~~Skolevæsenet~~skolevæsenet opgav han for bestandig, da han [[1710]] blev skibspræst på en [[Ostindien\|ostindiefarer]]. [[1714]] udnævntes han til sognepræst i Manger i [[Bergens Stift]], hvor han døde. Gift 1. (1715) med Anne Marie (død [[1726]]), datter af Johan Madsen, Sognepræst i Lindaas, og Anne Hansdatter, 2. (1727) med Helene Munthe, datter af Ludvig Munthe, sognepræst i Vik, og Karen Leganger.

Hans Whitte: Forskelle mellem versioner