Versionen fra 25. dec. 2010, 13:06 redigér Mjbmrbot (diskussion \| bidrag) 5.265 edits m r2.7.1) (robot Tilføjer: udm:Оренбург ← Gå til forrige forskel		Versionen fra 12. jan. 2011, 15:15 redigér fjern redigering Kemp (diskussion \| bidrag) Autopatruljerede 7.692 edits m Småret Gå til næste forskel →
Linje 7: == Historie == Rusland begyndte at planlægge opførelse af en østlig grænsefæstning og by i ~~syd-~~det sydlige Ural, kaldt ''Orenburg'', i [[1734]]. Kolonister grundlagde oprindelig en bosætning i [[1735]] ved ~~samløbet~~sammenløbet mellem floderne Ural og [[Or (flod)\|Or]]. Bynavnet betyder "fæstningen ved Or", eftersom ''Burg'' er [[Tysk (sprog)\|tysk]] for fæstning. Denne bosætning ændrede i [[1739]] navn til [[Orsk]]. Et forsøg blev gjort på at grundlægge et nyt Orenburg på et sted kaldt ''Krasnogar'', eller "Rød ås", i [[1741]], men denne bosætning var mislykket. Et tredje Orenburg blev endelig etableret af [[Ivan Nepljujev]] på byens nuværende beliggenhed, omkring 250 km nedstrøms Ural fra Orsk i [[1743]]. ~~Denne~~Dette tredje Orenburg fungerede som en vigtig militær udpost på grænsen mod de nomadiske [[kasakher]]e, og den blev et center for [[Kosak\|Orenburg-kosakkerne]]. Orenburg spillede en hovedrolle i oprøret mod [[Jemeljan Pugatjov\|Pugatjov]] ([[1773]]–[[1774]]). Byen var på den tid hovedstad i et enormt distrikt og sæde for guvernøren. Pugatjov belejrede byen og fæstningen fra den nærliggende Berda fra oktober 1773 til 26. marts 1774. Forsvaret blev organiseret af generalløjtnant Reinsdorp. General Golytsin besejrede Pugatjov ved Berda, og senere igen ved Kargala, nord for Orenburg. Størstedelen af byen lå i ruiner, og flere tusind af indbyggerne omkom under belejringen. Linje 15: Den berømte russiske forfatter [[Aleksandr Sergejevitj Pusjkin]] besøgte Orenburg i [[1833]] under en tur for at samle materiale til sine bøger ''Pugatjovs historie'' og sin berømte roman ''Kommandantens datter''. Han mødte her sin ven [[Vladimir Dal]], som senere skulle skrive den første seriøse russiske ordbog. Orenburg var base for general [[Vasilij Perovskij]]s ekspeditioner mod [[Khiva-khanatet]] fra 1830- til 1850'erne. Efter indlemmelsen af [[Centralasien]] i [[Det Russiske Kejserrige]], blev Orenburg en handelsstation og efter fuldførelsen af Trans-Aral-jernbanen et vigtigt knudepunkt på ruten til [[Russisk Turkestan\|de nye centralasiatiske besiddelser]] og til [[Sibirien]]. Orenburg fungerede som hovedstad i [[Kirgisiske Autonome Socialistiske Sovjetrepublik]] (i dagens Kasakhstan) indenfor Rusland fra [[1920]]–[[1925]]. Da den republik i 1925 blev omdannet til [[Kasakhiske Autonome Socialistiske Sovjetrepublik]], blev Orenburg indlemmet i Rusland, og den nye hovedstad blev [[Qyzylorda]] og senere (i [[1929]]) Alma-Ata. Fra [[1938]] til [[1957]] hed byen ''Tjkalov'' (russisk: Чка́лов) (efter testpiloten [[Valerij Tjkalov]]). Byens afstand fra den tyske invasion under [[2. verdenskrig]] førte til, at mange [[Sovjetunionen\|sovjet]]iske virksomheder flygtede, og hermed bidrog til byens økonomiske vækst. == Økonomi == Selskabet ''Orenburgenergy'' er enet af de største energiselskaber i Rusland.{{kilde mangler\|dato=Uge 50, 2008}} Andre store, lokale selskaber er naturgasselskabet ''Orenburggazprom'' og olieselskabet ''Orenburgneft''. Orenburg er kendt for sine fine, håndlavede sjaler. Linje 33: == Seværdigheder == I Orenburgs centrum findes gamle klassiske bygninger, herunder Sankt Nikolai Katedralen og en fodgængerbro over Ural-floden. En berømt boulevard ved bredden af [[Uralfloden\|Ural]] er blandt Orenburgs største seværdigheder.

Orenburg: Forskelle mellem versioner