Lærerseminarium: Forskelle mellem versioner

Nedlæggelserne af institutioner kunne ikke alene afbøde virkningen af den faldende søgning, hvorfor [[Undervisningsministeriet]], der på dette tidspunkt styrede seminarierne gennem bevillinger til holddannelse, tillod færre studerende på det enkelte hold.<ref>http://pub.uvm.dk/2001/taxameter/3.htm#3.2</ref>. Desuden blev der givet mulighed for at gennemføre kurser i efter – og videreuddannelse, hvilket medvirkede til, at fyringstruede seminarielærere i nogen grad fastholdt tilknytningen til ansættelsesstedet.<ref>Jf. bl.a Johan Klinge Sørensen: Som jeg husker det. I Kalejdoskop (2009)</ref>

 

I [[1991]] vedtog Folketinget en ny [[lov (jura)|lov]] om uddannelse af lærere til folkeskolen, som blot var en justering af principperne i den eksisterende lov fra [[1966]] <ref>http://pub.uvm.dk/2000/ur/10.htm/</ref>. Samme år blev nye budgetprincipper vedtaget, således at den enkelte institution havde større råderum over sin økonomi, og i 1994 blev [[taxameterstyringen]] indført. I dette budgetsystem er bevillingerne afhængige at institutionernes [[STÅ]] (studenterårsværk), således at alle økonomiske dispositioner inden for bevillingen er overladt til den enkelte institution <ref>[http://pub.uvm.dk/2001/taxameter/4.htm ]</ref>.