Versionen fra 14. jan. 2011, 16:45 redigér KnudW (diskussion \| bidrag) Tjekbrugere, Administratorer 109.589 edits Fjerner copyvio fra http://dsn.dk/om-os/sprognaevnets-opgaver/sprognaevnet-og-sprogets-udvikling ← Gå til forrige forskel		Versionen fra 14. jan. 2011, 17:06 redigér fjern redigering Palnatoke (diskussion \| bidrag) Udvidede bekræftede brugere, Patruljanter 90.369 edits Nu er OTRS-mailen kommet; næste opgave er så at få ordentlig og encyklopædisk wikitekst ud af det Gå til næste forskel →
Linje 1: '''Dansk Sprognævn''' er en statslig forskningsinstitution under Kulturministeriet. Nævnet blev oprettet i 1955. '''Dansk Sprognævn''' (DSN) er en statsinstitution under [[Kulturministeriet]], der fastsætter den danske [[retskrivning]]. Den udgiver den officielle danske [[retskrivningsordbog]] samt ''Nyt fra Sprognævnet'', der behandler emner og temaer omkring arbejdet. Desuden indsamler DSN nye danske ord og har en oplysningstjeneste, der gratis besvarer spørgsmål fra offentligheden om dansk sprog og sprogbrug. DSN blev oprettet i 1955, og den arbejder nu ([[pr. 2006\|2006]]) i henhold til lov nr. 320 af 14. maj 1997. Dansk Sprognævn har tre hovedopgaver: ~~Grundstammen i arbejdet udgøres af et ordkartotek, der omfatter ca. 275.000 ord, og som vokser med ca. 5.000 ord om året.~~ * at følge sprogets udvikling, fx ved at registrere nye ord ~~[[It-Terminologi-Udvalget]] hører under Dansk Sprognævn og blev oprettet i fællesskab med [[DANTERMcentret]] ved~~ * at svare på spørgsmål om dansk sprog og sprogbrug ~~[[Copenhagen Business School\|CBS]] i år 2000.~~ * at fastlægge den danske retskrivning og redigere og udgive den officielle danske retskrivningsordbog, jf. retskrivningsloven ~~DSN samarbejder med andre organer inden for området sprogudvikling. Det gælder bl.a.~~ * [[Stednavneudvalget]] * [[Kemisk Forening]]s Nomenklaturudvalg * [[Patent- og Varemærkestyrelsen]] * [[Det Danske Sprog- og Litteraturselskab]] * [[Center for Sprogteknologi]] ==Lovgrundlag== DSN ledes af et [[repræsentantskab]] på 30 medlemmer, udpeget for tre år ad gangen af forskellige organer med interesse for og viden om dansk sprog. Personlige medlemmer med særlige kvalifikationer findes også. Repræsentantskabet har udpeget et arbejdsudvalg på ni medlemmer, som følger arbejdet tæt. Sprognævnets arbejdsopgaver mv. er fastlagt i: Det daglige arbejde foregår i ''Forsknings- og informationsinstituttet'', der har lokaler hos [[Københavns Universitet Amager]]. Den 1. maj 2006 tiltrådte [[Sabine Kirchmeier-Andersen]] som [[direktør]] for DSN. * retskrivningsloven (lov nr. 332 af 14.5.1997 om dansk retskrivning) * sprognævnsloven (lov nr. 320 af 17.5.1997 om Dansk Sprognævn) * sprognævnsbekendtgørelsen (bekendtgørelse nr. 707 af 4.9.1997 om Dansk Sprognævns virksomhed og sammensætning). ==Sprogets udvikling== Sprognævnets medarbejdere følger med i sprogudviklingen ved at læse aviser, blade og bøger og ved at høre radio og se tv. Dette suppleres med søgninger i tekstbaser, især KorpusDK og InfoMedia (pressens artikeldatabase). Medarbejderne noterer nye ord, og citater med ordene indføres i den elektroniske orddatabase og gemmes desuden på kort i nævnets ordkartotek. Der er flere eksempler på hvert ord, så i alt rummer basen ca. 1 mio. eksempler på ca. 300.000 forskellige ord. Basen vokser med 5.000-7.000 ord og eksempler om året. Orddatabasen er en slags levende ordbog der viser vigtige sider af det danske sprogs udvikling siden midten af 1950'erne. Ordbasen giver et billede af hvilke ord der faktisk bliver brugt i dansk, uden at der ved indsamlingen bliver taget stilling til om de enkelte ord er gode eller dårlige, korrekte eller ukorrekte. Der er altså ikke tale om at nye ord bliver godkendt ved at Sprognævnet tager dem med i ordbasen. Sprognævnets orddatabase er grundstammen i nævnets arbejde. Internt bliver den først og fremmest brugt af nævnets medarbejdere i deres arbejde med oplysning, rådgivning og forskning. Men den bliver også brugt eksternt af fx ordbogsredaktører, studerende og forskere der har brug for at vide noget om det sidste nye inden for det danske sprogs ordforråd. ==Rådgivning== Hvis du er i tvivl om noget i dansk sprog, kan du få hjælp hos Sprognævnet. Du kan fx spørge om * hvordan et ord staves * hvad et ord betyder * hvordan et ord udtales * hvilket udtryk der regnes for korrekt * hvad et ord kommer af * hvordan en sætning skal forstås. Sprognævnet får ca. 14.500 spørgsmål om året. Det er især private virksomheder og offentlige kontorer og institutioner der ringer eller skriver til Sprognævnet. Men der er også en del private enkeltpersoner der spørger Sprognævnet til råds. Alle kan få svar hos Sprognævnet, og det er gratis. ==Retskrivning== Det er Sprognævnet der fastsætter den danske retskrivning og redigerer og udgiver den officielle danske retskrivningsordbog. Den nyeste udgave er Retskrivningsordbogen, 3. udgave, 2001 (2. udgave 1996, 1. udgave 1986). Retskrivningsordbogen skal følges af alle offentlige institutioner og af skolen. Men næsten alle – også firmaer og privatpersoner - bruger den som facitliste. I § 2 i retskrivningsloven kan man i detaljer se hvem der er forpligtet til at følge den officielle retskrivning. I Retskrivningsordbogen kan man se hvordan ca. 64.000 ord staves og bøjes (men ikke hvad de betyder). Foruden selve den alfabetiske ordbog indeholder Retskrivningsordbogen de officielle danske retskrivningsregler, dvs. reglerne for brug af store og små bogstaver, orddeling, tegnsætning osv. Nøgleordene i de retningslinjer som Dansk Sprognævn skal følge ved fastlæggelsen af den danske retskrivning, er traditionsprincippet og sprogbrugsprincippet. Det er de to hovedprincipper som Sprognævnet skal tage hensyn til i sit arbejde med sprognormeringen, herunder fastlæggelsen af retskrivningen. I sprognævnsbekendtgørelsen er principperne beskrevet således: * "Efter traditionsprincippet skrives ord og ordformer i dansk i overensstemmelse med den praksis, der har været gældende siden bekendtgørelse nr. 24 af 27. februar 1892, og som siden 1955 er kommet til udtryk i de retskrivningsordbøger, som Dansk Sprognævn har udgivet. Efter traditionsprincippet ligger stavemåderne af det eksisterende ordforråd principielt fast, bortset fra justeringer som følge af sprogbrugsprincippet. Et element i traditionsprincippet er princippet om, at fremmedord, der er blevet almindelige i dansk, skrives i overensstemmelse med de regler, der gælder for oprindelige danske ord og ældre låne- og fremmedord i dansk. Dette princip gælder først og fremmest ord fra græsk, latin og fransk og ord dannet af græske, latinske og franske bestanddele. Ord fra andre sprog, specielt nyere ord, skrives som hovedregel i overensstemmelse med skrivemåden i det pågældende sprog eller med international praksis." * "Efter sprogbrugsprincippet skrives ord og ordformer i dansk i overensstemmelse med den praksis, som følges i gode og sikre sprogbrugeres skriftlige sprogbrug." (Sprognævnsbekendtgørelsen fra 1997, § 1, stk. 3 og 4). Sprognævnsloven formulerer direktiver for hvilke retskrivningsændringer Dansk Sprognævn kan tillade sig at foretage på egen hånd, og hvilke ændringer der kræver godkendelse i Kulturministeriet og Undervisningsministeriet. De første kaldes "ændringer og ajourføringer af ikkeprincipiel karakter", mens de andre kaldes "ændringer af principiel karakter" (§ 2, stk. 2 og 3). ==Organisation== Dansk Sprognævn består af et repræsentantskab, en bestyrelse og et forsknings- og informationsinstitut. Repræsentantskabet består af 40 repræsentanter for forskellige institutioner og sammenslutninger som arbejder med det danske sprog, fx Stats-, Justits- og Undervisningsministeriet, universiteterne, radio og tv samt lærernes, journalisternes, forfatternes og skuespillernes foreninger. Derudover kan repræsentantskabet vælge op til 3 personlige medlemmer, som er med på grund af deres specialviden på bestemte områder. Medlemmerne udpeges for 4 år ad gangen. Repræsentantskabet mødes mindst to gange om året. Bestyrelsen har ansvar for nævnets økonomi og udviklingsstrategi. Den faglige del af arbejdsudvalgets opgaver overgår til et antal fagråd som nedsættes af bestyrelsen, og de skal bl.a. rådgive redaktionerne for Retskrivningsordbogen, Nyt fra Sprognævnet og andre publikationer samt være med til at udvikle nye områder, fx fagsprog og sprogpolitik. 1 medlem af bestyrelsen udpeges af Kulturministeren, 5 medlemmer udpeges af repræsentantskabet og 1 medlem udpeges af medarbejderne i Sprognævnets forskningsinstitut. Forsknings- og informationsinstituttet tager sig af det daglige forsknings- og oplysningsarbejde. Derudover er instituttet sekretariat for repræsentantskabet og arbejdsudvalget. == Eksterne henvisninger == * [http://www.dsn.dk Dansk Sprognævn] * [http://sproget.dk/ Sproget.dk] * [http://gangisproget.dk/ Gang i sproget] * [https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=84769 Retskrivningsloven] * [https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=84745 Sprognævnsloven] * [https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=123673 Sprognævnsbekendtgørelsen] [[Kategori:Sprognævn]]

Dansk Sprognævn: Forskelle mellem versioner