Huitfeldt: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
m →Kilder |
|||
Linje 10:
Landsdommeren Claus Huitfeldt blev far til Anders Huitfeldt til Trondstad, Ulefos og Snidstrup (død ca. 1620), den første af slægten, der tog fast ophold i Norge, hvor han ved sit ægteskab blev ejer af godset. Hans ældste søn, Hartvig Huitfeldt til Skjelbred (1582-1637), udnævntes [[1620]] til berghauptmand over samtlige norske bjergværker og var i øvrigt en af sin tids hyppigst anvendte mænd i offentlige og private kommissioner. En yngre søn, toldforpagter Jacob Huitfeldt til Trondstad (død 1632), var fader til [[oberst]] [[Tønne Huitfeldt]] (1625-1677), der [[1660]] med største dygtighed ledede forsvaret af [[Halden]] mod de svenske, indtil belejringen hævedes, ligesom han senere høstede ny laurbær under [[Gyldenløve]]-fejden. Af oberstens mange Børn skal her nævnes søhelten [[Ivar Huitfeldt]] (1665-1710) - hvis sønnesøn, den ugifte [[løjtnant]] Tønne Huitfeldt til Trondstad (1742-1800), døde sindssyg som sin navnkundige farfaders sidste mandlige efterkommer - [[oberstløjtnant]] Christian Charlot Amalia Huitfeldt (død 1745), der i sin ungdom var i fremmed krigstjeneste og [[1718]] var med til at forsvare [[Trondhjems Stift]] - han havde kun døtre - endvidere [[generalløjtnant]] og [[hvid ridder]] [[Henrik Jørgen Huitfeldt]] til Elinggård (1674-1751), der som oberstløjtnant ved smålenske Regiment tilbageerobrede [[Moss]] [[1716]], for hvilken dåd han modtog en guldmedaille med kongens billede at bære på brystet, en i de dage sjælden udmærkelse, og endelig [[general]] og hvid ridder [[Hartvig Huitfeldt]] (1677-1748).
Fra generalløjtnant Henrik Jørgen Huitfeldt og dennes anden, som salmedigterinde kendte hustru, [[Birgitte Christine Huitfeldt|Birgitte Christine Kaas]] (1682-1761), nedstammer alle slægtens nulevende medlemmer. Deres søn, [[generalmajor]], [[kammerherre]] og hvid ridder [[Valentin Vilhelm Hartvig Huitfeldt]] (1719-1792), nød længe stor anseelse som en energisk og i høj grad ærekær officer, hvis pengeforhold, der bl.a. nødte ham til at sælge den efter faderen arvede Elinggård, til sidst forledte ham til i stor målestok at affordre og modtage skænk og gave, hvilket førte til hans afskedigelse. Han var fader til kaptajn Henrik Jørgen Huitfeldt (1757-1832), der [[1801]] arvede Stamhuset Kaaseslund, få år substitueret med et pengefideikommis, hvis besidder stadig fører navnet Huitfeldt-Kaas, til major Nicolai Frederik Reichwein Huitfeldt (1765-1820) og til [[major]] Arild Christoffer Huitfeldt til Eskevig ved [[Fredrikshald]] (1769-1845), som udmærkede sig i felttoget [[1808]] mod [[Sverige]] og atter [[1814]] under krigsbegivenhederne på grænsen. De 3 brødre har alle efterladt afkom. Den ældste var farfader til norsk rigsarkivar [[Henrik Jørgen Huitfeldt-Kaas]], den yngste til diplomaten [[Arild Christoffer Huitfeldt]].
Ovennævnte general Hartvig Huitfeldt (død 1748) deltog som generaladjutant ved overkommandoen med udmærkelse i felttoget i [[Skåne]] 1709-10 og blev [[1719]] efter [[Marstrand]]s erobring [[kommandant]] i fæstningen [[Karlssten]]. [[Frederik IV]] skænkede ham sit brillantindfattede brystbillede at bære om halsen. Sidst beklædte han posten som kommandant i [[Fredriksstad]]. Hans hustru, Karen Werenschiold (1700-1778), der blev overhofmesterinde hos dronning [[Juliane Marie]], bragte ham herregården [[Hafslund]]; som enke købte hun [[Næstved]] Sortebrødrekloster. Deres søn, [[stiftamtmand]] i [[Viborg Stift]], [[gehejmekonferensråd]], [[kammerherre]] og hvid ridder [[Mathias Wilhelm Huitfeldt]] til [[Clausholm]] (1725-1803), oprettede det Huitfeldt'ske pengefideikommis. Dette overgik, efter at hans descendents var uddød [[1843]], til hans yngste, afdøde datters mand, gehejmekonferensråd, grev [[Gebhard Moltke-Huitfeldt|Gebhard Moltke]], der ved patent af [[12. juli]] samme år antog navnet ''Moltke-Huitfeldt'' og det Huitfeldt'ske våben i forbindelse med sit eget. Hans efterkommere af 2. ægteskab har derefter været besiddere af fideikommisset.
| |||