Marselisborg (herregård): Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
VseA (diskussion | bidrag) m rettet link |
No edit summary |
||
Linje 1:
[[Billede:marselisborg-gods.jpg|thumb|300px|
'''
Fra [[1544]] havde den været ladegård under ''Aarhusgaard'', en lensmandsbolig nord for [[Århus Domkirke|Domkirken]] i Århus og menes at være en del af den jord [[biskop]] [[Peder Vognsen]] skænkede til bispestolen, og den hørte under [[kirke (institution)|kirken]] frem til [[reformationen]], hvor den kom under kronen. I [[1576]] blev der opført et stenhus med volde og grave, men man ved vist ikke hvordan det har set ud.
Efter [[Enevælde]]ns indførelse i [[1660]] kom
Den blev først overtaget af hollænderen [[Gabriel Marselis]], og siden af sønnen [[Constantin Marselis]], og bliver ophøjet til et [[baroni]]. Hverken han eller sønnen Constantin boede nogensinde på gården, da den vist var ret raseret efter svenskeres og polakkers hærgen. I [[1680]]
[[Image:marselisborg-kort.jpg|thumb|200px|Århus-kort ca 1846.
Da Constantin Marselis døde i [[1699]] uden at efterlade sig arvinger, overdrog kong [[Christian V]] gården til sin søn [[Ulrik Christian Gyldenløve, greve af Samsø|Ulrik Christian Gyldenløve]].
Efter dennes død overgik gården til hans brodersøn [[Frederik Danneskjold-Samsøe]], der bevarede
Den næste baron på
I [[1739]] opføres enetages bindingsværkshus med kvist.<br>
I [[1772]] opføres en ny tre-fløjet bygning, men stadig kun i én etage.<br>
Linje 23:
I [[1805]] blev godset solgt til lensbaron [[Frederik Julius Christian Güldencrone| F.J.C.Güldencrone]], der også ejede [[Vilhelmsborg]] og [[Moesgård]].
I [[1904]] og [[1906]] brændte dele af herregården, og i [[1909]] var der atter brand i ladegården. Herefter blev resterne af
|