EU's landbrugspolitik: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
Pugilist (diskussion | bidrag) m Gendannelse til seneste version ved Luckas-bot, fjerner ændringer fra 93.162.37.90 (diskussion | bidrag) |
|||
Linje 7:
** En indirekte støtte i form af garantipriser hvor EU opkøber landbrugsprodukterne hvis markedet ikke kan overholde priserne over et fastsat minimum.
== Overproduktion ==
I løbet af 1960’erne og 1970’erne steg landbrugsproduktionen i EF eksplosivt som følge af det kunstigt høje prisniveau. Problemet med fødevaremangel forsvandt, men et nyt problem opstod, nemlig overskudsproduktion. For at fastholde prisniveauet
opkøbte EF overskydende produkter, som blev opmagasineret i de såkaldte EF-overskudslagre. Forskellige reformer blev forsøgt med henblik på at stoppe overskudsproduktionen. For at regulere mælkeproduktionen indførte EU i '84 mælkekvoten der lagde loft over hvor meget mælk hver mælkeproducent måtte producere på årsplan, og i 1988 blev der fastsat øvre grænser for omfanget af offentlige opkøb, samt de såkaldte budgetstabilisatorer.
Men ved udgangen af 1980’erne var overproduktion stadig et uløst problem.
I '92 blev EU's landbrugspolitik reformeret i forbindelse med Macsherry-reformen. Denne gang fordi overskudsproduktionen af korn i EU var et stigende problem, derfor blev de garanterede minimumspriser (interventionspriser)for korn, raps og ærter nedsat enormt. Som kompensation for den manglende indtjening indførte EU en præmie til landmænd der tog opdyrket jord ud af produktionen - den såkaldte braklægningsordning. En landmand fik tilskud for at braklægge min. 5% af sin jord. Der blev desuden indført foranstaltninger, der sikrede, at støtten blev givet med et strukturelt og miljømæssigt sigte. I '98 var 7% af den danske landbrugsjord braklagt.
I slutningen af '90'erne diskuterede EU hvordan man kunne ændre på landbrugspolitiken, da man ønskede at optage landene i Østeuropa. Dette ville forøge EU's landbrugsareal med 50% og derfor ville der ikke være råd til samme støtteordninger som førhen.
'''Agenda 2000'''
EU’s stats- og regeringsledere vedtog på Det Europæiske Råds møde i Berlin i 1999 en aftale om landbrugspolitikken frem til 2006. Aftalen, som blev kaldt Agenda 2000, fulgte op på den reformproces, der startede i 1992. Agenda 2000 indeholdte yderligere fald i de garanterede priser på landbrugsprodukter på 15-20 %. Som kompensation modtog landmændene højere tilskud i dyrepræmier og hektarstøtte. Samtidig fik landdistriktspolitikken, herunder miljøhensyn og dyrevelfærd, øget vægt.
'''2003 reformen'''
Kommissionen foretog i 2002 en midtvejsevaluering af den aftale om landbrugspolitikken, der var opnået med [[Agenda 2000]]. Konklusionen var, at der var behov for yderligere ændringer af den fælles landbrugspolitik, og derfor fremlagde Kommissionen i januar 2003 forslag til ny reform. Efter svære forhandlinger nåede et kvalificeret flertal af EU’s landbrugsministre den 26. juni 2003 til politisk enighed om den nye reform (Juni-reformen). Kun [[Portugal]] kunne ikke tilslutte sig aftalen.
Med reformen fra 2003 bliver landmænd ikke længere betalt for blot at producere fødevarer. I dag er den fælles landbrugspolitik drevet af efterspørgsel. Man tager mere hensyn til forbrugerne og skatteyderne, samtidig med at man giver EU’s landmænd frihed til at fremstille de produkter, markedet efterspørger. Langt den største del af støtten til landmændene bliver betalt, uafhængigt af hvad eller hvor meget de producerer. Tidligere var det sådan, at jo mere landmændene producerede, desto større subsidier fik de. Under det nye system vil landmænd stadigvæk modtage direkte indkomststøtte for at opretholde indkomststabilitet, men forbindelsen til produktionen er blevet afkoblet. Dertil kommer, at landmændene vil være nødt til at respektere standarder inden for miljø, fødevaresikkerhed og dyrevelfærd - de såkaldte [[krydsoverenstemmelseskrav]] for at få hele EU checken udbetalt. Lever den enkelte landmand ikke op til EU's krav kan han blive trukket mellem 1-5 procent i støtten per forseelse. Ved at afskære forbindelsen mellem støtte og produktion (normalt kaldet [[afkobling]]) tvinges EU’s landmænd til at blive mere konkurrencedygtige og markedsorienterede. De kan frit producere, hvad der er mest profitabelt, samtidig med at de opnår en eftertragtet stabilitet i indkomsten.
== Landdistriktspolitik ==
Line 48 ⟶ 66:
De nationale strategiplaner og programmer for udvikling af landistrikterne er blevet sendt til Europa-Kommissionen.
Kommissionen forventes at godkende i alt 94 nationale eller regionale programmer for udvikling af landdistrikterne.
== Kritik ==
| |||