Versionen fra 9. jan. 2011, 17:11 redigér Trade (diskussion \| bidrag) Patruljanter 56.595 edits m Fjernet Kategori:Erhvervsfolk (med hotcat); Tilføjet Kategori:Erhvervsfolk fra Sverige (med hotcat) ← Gå til forrige forskel		Versionen fra 18. jan. 2011, 15:54 redigér fjern redigering Steenthbot (diskussion \| bidrag) Botter, Undtaget fra IP-blokering 751.959 edits m Bot: Tilføjer beskrivelse til eksterne links, se FAQ; kosmetiske ændringer Gå til næste forskel →
Linje 39: Wallenberg rejste derfor den 9. juli 1944 til Budapest som førstesekretær ved den svenske legation i Budapest. Sammen med en anden svensk diplomat, [[Per Anger]],<ref>{{cite news \|first=Ilya \|last= Garger\|authorlink= \|title= Milestones: Died. Per Anger. (Dansk: ''Milepæle: Død. Per Anger'')\|url= http://www.time.com/time/magazine/article/0,9171,501020909-346286,00.html\|work= \|publisher= [[Time Magazine]]\|date= 2. september 2002 \|accessdate=2007-02-13}}</ref> udstedte han "beskyttelsespas" (tysk : ''Schutz-Pass''), der identificerede indehaveren som svensk undersåt, der afventede tilbagesendelse til hjemlandet, og forhindrede derved hans deportation. Skønt dokumentet ikke var lovligt, så det officielt ud og blev i almindelighed accepteret af de tyske og ungarske autoriteter, som dog også af og til måtte bestikkes.<ref name=NYT03301980/> Det lykkedes også den svenske legation i Budapest at forhandle en ordning på plads med tyskerne, så indehavere af beskyttelsespas blev behandlet som svenske statsborgere og var undtaget fra at bære den gulde [[davidsstjerne]] på brystet.<ref name=JVL/> For penge, der var rejst af flygtningerådet, lejede Wallenberg 32 huse i Budapest og erklærede dem at være [[eksterritorialitet\|~~eksterritorial~~eksterritoriale]]e og undergivet [[diplomatisk immunitet]]. Han satte dørskilte op med tekster som "Det svenske bibliotek" og "Det svenske forskningsinstitut" og ophængte store svenske flag på bygningerne for at understøtte vildledningen. Efterhånden husede disse bygninger næsten 10.000 mennesker.<ref name=TWS/> Sandor Ardai, der var en af chauffører, som arbejdede for Wallenberg, berettede hvad Wallenberg gjorde, da han opdagede et tog med jøder, som var ved at afgå til [[Auschwitz]]: Linje 45: ''{{citat\|... han klatrede op på togets tag og begyndte at række beskyttelsespas ind gennem de døre, som endnu ikke var forseglet. Han overhørte ordrer fra tyskerne om at komme ned, hvorpå mændene fra [[Pilekorspartiet]] begyndte at skyde og råbe til ham om at fjerne sig. Han ignorerede dem og fortsatte roligt med at række pas til de hænder, som rakte ud efter dem. Jeg tror, at mændene fra Pilekorspartiet med vilje skød for højt, for intet skud ramte ham, hvilket ellers ville have været umuligt. Jeg tror, at de gjorde det, fordi de var imponerede af hans mod. Da Wallenberg havde uddelt alle sine pas, beordrede han alle, som havde et, til at forlade toget og gå over til den bilkaravane, der var parkeret i nærheden og mærket med svenske farver. Jeg husker ikke nøjagtigt, hvor mange, men han reddede dusinvis ud af toget, og tyskerne og pilekors-mændene var så forbløffede, at de lod ham slippe af sted med det.<ref>{{cite web \|url=http://www.au.af.mil/au/awc/awcgate/readings/wallenberg.htm \|title= The Wallenberg Effect (dansk: ''Wallenberg-virkningen'') \|accessdate=2007-02-15 \|publisher = The Journal of Leadership Studies}}</ref>}}'' Da programmet var på sit højeste, var over 350 mennesker involveret i redningen af jøderne.<ref>{{cite web \|url=http://www.rwallenberg-int.org/Programs/RW_Lesson_Secondary_2006/CHAPTER_4.htm \|title=Wallenberg Legacy (dansk:Wallenberg-værket)\|accessdate=2007-02-14 \|publisher=Raoul Wallenberg International Movement for Humanity \|work= }}</ref> [[Nonne]]n [[Sára Salkaházi]] blev afsløret i at skjule jødiske kvinder og blev dræbt af medlemmer af Pilekorspartiet. Den [[schweiz]]iske diplomat [[Carl Lutz]] uddelte ligeledes beskyttelsespas fra Schweiz' [[ambassade]] i foråret 1944, og den [[italien]]ske forretningsmand [[Giorgio Perlasca]] udgav sig for at være spansk diplomat og udstedte forfalskede [[visum\|visa]].<ref>[http://www.raoul-wallenberg.eu/category/otherjuste/ Raoul Wallenberg and the rescue Mission "Budapest Jews“ 1944/45 (dansk: "Raoul Wallenberg og redningsmissionen "Budapest-jøderne" 1944/45")] Light in the darkness, af Christoph Gann, besøgt 2008-09-19. Gann er udgiver af ''Raoul Wallenberg: So Viele Menschen Retten Wie Moglich'' (dansk: ''Raoul Wallenberg: Red så mange mennesker som muligt'') (Tyskland, 2002). ISBN ~~3423308524~~3-423-30852-4</ref> Også Berber Smit (Barbara Hogg), som var datter af Lolle Smit (1892-1961), direktøren for N.V. [[Philips]] Budapest, og hollandsk [[spion]], der arbejdede for den britiske [[MI6]], hjalp Wallenberg og havde, ifølge hendes søn, en kærlighedsaffære med ham.<ref>{{cite web \|url=http://www.msnbc.msn.com/id/24339683/wid/7279844// \|title=Clues surfacing in Wallenberg disappearance / WWII hero may have had ties to White House; other data to be released (dansk: Der dukker spor op om Wallenbergs forsvinden / Helt fra anden verdenskrig kan have forbindelse til Det hvide hus; andre oplysninger vil blive frigivet) \|publisher=[[Associated Press]] \|authors=Arthur Max og Randy Herschaft \|date=27. april 27 2008 \|accessdate=17. maj 2009}}</ref> Lolle Smits anden datter, Reinderdina Petronella Smit (1922-1945), døde 18. august 1945 i [[Bukarest]]. Wallenberg begyndte at overnatte et nyt sted hver nat for at undgå at blive taget til fange eller dræbt af Pilekorspartiet eller af [[Adolf Eichmann]]s mænd.<ref>{{cite web \|url=http://raoulwallenberg.org/who/who.html \|title=Final Report of the War Refugee Board from Sweden (dansk: Slutrapport fra Sveriges krigsflygtningeråd)\|accessdate=2007-02-14 \|work= }}</ref> To dage før russerne besatte Budapest forhandlede Wallenberg med både Eichmann og general [[Gerhard Schmidthuber]], øverstbefalende for den tyske hær i Ungarn. Wallenberg bestak medlemmet af Pilekorspartiet [[Pál Szalai]] til at overbringe en note, hvori Wallenberg overtalte dem til at opgive at organisere en sidste indsats i form af en [[dødsmarch]] for de tilbageværende jøder i Budapest ved at true med at få dem anklaget for [[krigsforbrydelse]]r efter krigen.<ref name=JVL/><ref name=NYT03301980/> Linje 65: I 1991 gav den russiske regering Vyacheslav Nikonov til opgave at undersøge Wallenbergs skæbne. Han konkluderede, at Wallenberg virkelig døde i 1947, idet han blev [[henrettelse\|henrettet]] ved skydning, mens han var fange i Lubjanka.<ref name="Jonathan Brent 2008"/> [[Aleksander Nikolaevitj Jakovlev]] meddelte i 2000 i Moskva, at Wallenberg var blevet henrettet i 1947 i Lubjanka-fængslet. Han påstod, at [[Vladimir Krjuchkov]], den tidligere chef for det sovjetiske hemmelige politi, fortalte ham om skydningen i en privat samtale. Erklæringen forklarede ikke, hvorfor Wallenberg blev henrettet og heller ikke, hvorfor regeringen havde løjet om det.<ref name=WP12232000>LaFraniere, Sharon; Moscow Admits Wallenberg Died In Prison in 1947. (dansk: LaFranier, Sharon; Moskva indrømmer at Wallenberg døde i fængsel i 1947)''[[Washington Post]]''; 23. december 2000</ref><ref>[http://www.time.com/time/magazine/article/0,9171,997659,00.html Cause of Death Conceded. (dansk: Dødsårsag indrømmet)] ''[[Time Magazine]]''; mandag den 7. august 2000</ref> [[Pavel Sudoplatov]] hævdede, at Raoul Wallenberg var blevet forgiftet af [[Grigorij Mairanovskij]].<ref>Vadim J. Birstein. ''The Perversion Of Knowledge: The True Story of Soviet Science.'' (dansk: ''Pervertering af viden: Den sande historie om sovjetisk videnskab'' (p.138) Westview Press (2004) ISBN 0-~~813~~8133-~~34280~~4280-5</ref> I 2000 underskrev den russiske anklager [[Vladimir Ustinov]] en posthum kendelse, der rehabiliterede Wallenberg og hans chauffør, Langfelder, som "ofre for politisk undertrykkelse".<ref>[http://archives.cnn.com/2000/WORLD/europe/12/22/russia.wallenberg/index.html Russia: Wallenberg wrongfully jailed] (dansk: Rusland: Wallenberg fejlagtigt fængslet); [[CNN]]; 22. december 2000; besøgt 14. februar 2007</ref> Et antal filer med tilknytning til Wallenberg blev overgivet til den øverste russiske [[rabbi]] af den russiske regering i september 2007.<ref name="files">{{cite web \|url=http://www.jta.org/cgi-bin/iowa/breaking/104393.html \|title=Moscow releases Wallenberg files (dansk: Moskva frigiver Wallenberg-filer)\|accessdate=2007-07-29 \|last= \|first= \|coauthors= \|year=2007 \|work= \|publisher=JTA}}</ref> De vil blive opbevaret i Moskva i Museet for tolerance,<ref name="files" /> som ventes åbnet i 2011.<ref>{{cite news \|title=World's largest Jewish museum to be built in Moscow (dansk: Verdens største jødiske museum vil blive bygget i Moskva)\|author=Moti Katz \|newspaper=[[Haaretz]] \|date=10. september 2008 \|url=http://www.haaretz.com/hasen/spages/1019627.html}}</ref> === Afvigende opfattelser om hans død === Linje 95: I april 1952 [[kidnapning\|kidnappedes]] tre ledere af det jødiske samfund i Budapest, Miksa Domonkos, László Benedek og Lajos Stöckler, af ÁVH-embedsmænd for at fremtvinge tilståelser fra dem.<ref name="InterviewIstvanDomonkos">[http://www.szombat.org/2006/0602apamatelhurcoltak.htm Interview with István Domonkos (dansk: Interview med István Domonkos)], søn af Miksa Domonkos, som døde efter skueprocessens forberedelse {{hu sprog}}</ref> To påståede øjenvidner – [[Pál Szalai]] og [[Károly Szabó]] – blev ligeledes arresteret og afhørt under [[tortur]]. Ideen om, at "Wallenbergs mordere" var ungarske zionister, blev støttet af den ungarske kommunistleder [[Ernő Gerő]], hvilket fremgår af en note, han sendte til førstesekretær [[Mátyás Rákosi]].<ref>[http://www.es.hu/pd/display.asp?channel=PUBLICISZTIKA0442&article=2004-1018-1055-02COSU Kenedi János: Egy kiállítás hiányzó képei] {{hu sprog}}</ref> Skueprocessen skulle have været holdt i Moskva, men efter Stalins og [[Lavrentij Pavlovitj Berija\|Lavrentij ~~Berija~~Berijas]]s død blev forberedelserne afbrudt, og fangerne løsladt. Miksa Domonkos tilbragte en uge på hospitalet og døde kort tid efter hjemme, hovedsagelig af følgerne efter den tortur, han havde været udsat for.<ref name="InterviewIstvanDomonkos" /><ref>[http://www.hungarianquarterly.com/no143/p129.html Hungarian Quarterly] {{hu sprog}}</ref> == Familien == Linje 104: == Hædring == Wallenberg er to gange blevet nomineret til [[Nobels fredspris]] i 1948 af mere end 80 kvalificerede indstillere<ref name="nobelprize.org">{{cite web \|url=http://nobelprize.org/nomination/peace/nomination.php?action=advsearch&start=1&key1=candname&log1=LIKE&string1=Wallenberg&log10=OR&log11=OR&order1=year&order2=nomname&order3=cand1name \|title=Nominationsdatabasen for Nobels Fredspris, 1901-1956 \|publisher=nobelprize.org \|accessdate=2008-10-10}}</ref> og igen i 1949 af en enkelt indstiller<ref name="nobelprize.org"/> (på dette tidspunkt kunne prisen teknisk set gives posthumt, men ideen om en sådan tildeling var kontroversiel).<ref>[http://nobelprize.org/nomination/nomination_facts.html Nomination Facts<!-- Bot genereret titel -->]</ref><ref>[http://nobelprize.org/nobel_prizes/peace/articles/gandhi/index.html Mahatma Gandhi, the Missing Laureate<!-- Bot genereret titel -->]</ref> <!-- During the 1980s, Wallenberg's name appeared in the entry "Most Lives Saved" in the [[Guinness Book of World Records]].<ref name=GuinnessSw1989>Verified in an 1989 edition. (''Guinness Rekordbok 1989'', Bokförlaget Forum Stockholm Sverige, 1988)</ref> Linje 167: == Se også == [[Ángel Sanz Briz]] og [[Giorgio Perlasca]] * [[Nicholas Winton]] * [[Henryk Sławik]] * [[Marvin Makinen]] * [[Folke Bernadotte]] == Kilder == Linje 181: * [http://www.raoulwallenberg.net Den Internationale Raoul Wallenberg Foundation] * [http://raoulwallenberg.org Raoul Wallenberg Committee i USA] * [http://www.raoul-wallenberg.eu/home/ Eftersøgning af Raoul Wallenberg] * [http://www.hearthasreasons.com/bibliography.php Biografier af holocaust-helte med information og henvisninger til et stort udvalg af bøger om Raoul Wallenberg] * [http://www.wallenberg.umich.edu/ Wallenberg-kommiteen ved Michigan universitet]

Raoul Wallenberg: Forskelle mellem versioner