Karantæne: Forskelle mellem versioner

Karantæne bruges også om en periode, hvor man er udelukket fra f.eks sportsstævner på grund af en forseelse.

 

I [[1796]] foretog en kommission en udredning af spørgsmålet om et karantæne-lasaret for [[Danmark-Norge]] og [[Slesvig-Holsten]]. Man fandt, at [[Kristiansand]] var bedst beliggende. Skib fra de almindeligste pesthavne kom forbi på vejen, uafhængigt af, hvor i tvillingrigerne de havde tænkt sig. Man valgte Odderøen, pga kort afstand til byen, der var udstyret med en fæstning og en garnison som var behjælpelig med vagthold. Ved kongeligt reskript af 5.juli [[1799]] besluttedes så at anlægge en karantænestation for [[Danmark]], [[Norge]] og [[Holsten]] på Odderøen.

 

Lasarettet blev opført i [[1800]]-01, nedbrændte før det var taget i brug, og stod omsider færdig til brug i [[1804]]. Man havde beregnet plads til 250 senge. Karantænestationen var højere beliggende end byens andre huse, ud fra datidens teori om at sygdomssmitte skyldtes opstigende, skadelige [[gas]]ser. Første kontrol påhvilede [[lods]]en, som undersøgte hvor skibet kom fra, lasten, og om der havde været sygdom undervejs. Ved kongelig forordning af [[1805]] var der [[dødsstraf]] for en skipper, der holdt skjult at han havde smitsom sygdom om bord, eller havde overtaget gods eller personer fra et smittet skib. Ved mistanke om smitsom sygdom, hejste lodsen et gult [[flag]] og førte skibet til østre havn. Der ventede man så, til sundhedskommissionen ankom. Den bestod fra 1805 af læge, søofficer, øverste [[told]]funktionær og en øvrighedsperson. Skibspapirene blev fugtet med [[eddike]] og røget i en særlig ovn, før de med båd blev fragtet til fæstningen og overrakt vagten der med en jernstang. Lægen kaldte så alle på dæk, udspurgte dem om helbred og foretog en fuld undersøgelse. Syge blev bragt til lasarettet, og skibet, samt lodsen, sat i karantæne. Skibets rum skulle rengøres og luftes, alt tøj luftes på dæk, og mandskabet dagligt vaske ansigt og hænder. Var det sommer, skulle de bade. Mad blev fragtet ud og hejst om bord. Efter at maden var leveret, skulle flåden flere gange overskylles med søvand. Læger og plejere var pålagt at fugte hænder og ansigt med eddike før de gik ind til patienterne, og bagefter skulle de straks skifte tøj, og hænge det brugte tøj til luftning. Patienternes hænder og næsebor blev fugtet med [[klor]]kalk-opløsning fra en [[svamp]]. Gulvene blev vaskede med klorkalk to gange dagligt. Frem til [[1859]] benyttede man ''parloiret'' (af [[fransk]] ''parler'' = at tale) til samtaler mellem personer fra byen og dem, der var i karantæne. Denne "talestue" var delt i midten af et trægitter og et net, og papirer blev overrakt ved hjælp af træklemmer efter at være røget og dynket med eddike. Behovet for stationen var enormt: I [[1831]] lå der hele 339 skibe i karantæne.<ref>http://www.tidsskriftet.no/?seks_id=1311642 (s. 2)</ref>

 

 

<References />