Forskel mellem versioner af "Majdanek koncentrationslejr"

m
Bot: Tilføjer beskrivelse til eksterne links, se FAQ; kosmetiske ændringer
m (→‎Dødsmarch: Lænke.)
m (Bot: Tilføjer beskrivelse til eksterne links, se FAQ; kosmetiske ændringer)
'''Majdanek ''' eller '''Maidanek''' (oprindeligt KZ-lager Lublin) var en tysk [[koncentrationslejr]] under [[anden verdenskrig]] i [[Lublin]] i [[Polen]]. Lejrens officielle navn var ''Konzentrationslager der Waffen-SS Lublin'', men den polske befolkning kaldte den ''Majdanek'' (= lille Majdan) fordi den lå som en tilvækst til bydelen Majdan Tatarski. Lejren lå godt synlig på de store, svagt skrånende jorder syd for [[lufthavn]]en. Der var frit indsyn fra alle sider, ikke mindst fra hovedvejen mod øst, der gik langsmed gærdet. Fra Lublins centrum kunne befolkningen se vagttårne, [[pigtråd]]gærder og det store [[krematorium]], rejst på det lejrområdets højeste punkt. Iblandt gik ovnene så varme, at flammerne slikkede op fra den høje [[skorsten]], mens den voldsomme træk i ovnene durede, så det kunne høres et godt stykke væk. <ref>Øystein Franck-Nielsen: ''Fanget'' (s. 81-2), forlaget Gyldendal, Oslo 2010, ISBN 978-82-05-40126-6</ref>
 
== Historie ==
Majdanek begyndte som en ren [[krigsfange]]lejr efter felttoget mod [[Sovjetunionen]]. [[Himmler]] indgik en aftale med [[Wehrmacht]] om, at [[SS]] skulle overtage ansvaret for 325.000 sovjetiske krigsfanger. Der skulle i tillæg til hovedlejren bygges en række underlejre. De eksisterende tvangsarbejdslejre for [[jøde]]r i Lublin-distriktet skulle også udvides som en del af SS' [[industri]]elle virksomhed. Tanken var at fremstille mest muligt af det udstyr, SS havde brug for, ved hjælp af tvangsarbejde og fanger. Oprindeligt var Majdanek beregnet for optil 50.000 fanger, men i december 1941 var tallet tredoblet til 150.000 fanger. Fortsat var der kun tale om krigsfanger. Himmlers drømme om en kæmpelejr i Lublin blev dog standset af den alvorlige mangel på bygningsmateriale, der var en realitet i [[1942]]. Lejren forblev en byggeplads, al den tid den eksisterede, beregnet for "kun" 50.000 fanger. <ref>Øystein Franck-Nielsen: ''Fanget'' (s. 82-3)</ref>
 
8.april [[1944]] blev 2.700 mandlige fanger evakueret fra sygebarakken til [[Auschwitz]]. Fangerne magtede ikke at gå, og blev derfor kørt i biler ned til banegården, hvor de blev smidt ind i kreaturvogne, som om de var sække. Den frygtede Anton Thumann havde kommandoen, og forlangte, at alle på transportlisten skulle med, selv om de i mellemtiden var døde. Mere end 80 lig blev lastet ind. Kun 1.239 af fangerne nåede Auschwitz i live. <ref>Øystein Franck-Nielsen: ''Fanget'' (s. 106)</ref>
 
22.juli 1944 blev 50 mandlige, ikke-jødiske fanger udplukket på appelpladsen og sendt op til krematoriet for at hjælpe chefen der med at få brændt ligene af 700 medlemmer af den polske hjemmehær, der var hentet fra den store borg i Lublin og skudt i dagene 19.-22.juli som en oprydning før [[Den røde hær]]s ankomst. Ligene lå strøet på jorden foran krematoriet. Fangegruppen blev imidlertid sendt tilbage, og det samme skete med en gruppe jødiske fanger, der blev hentet bagefter. Mere end 1.000 fanger var der på det tidspunkt ikke tilbage i lejren. Det hele endte med, at krematoriet, der var delvis af træ, blev stukket i brand, mens de 700 døde blev liggende udenfor, hvor Den røde hær fandt dem.
 
Majdanek blev oprettet i oktober 1941 og blev næsten intakt befriet af Den røde hær i juli 1944. Den var den første store koncentrationslejr, som blev befriet af de allierede styrker. Et [[museum]] blev oprettet på lejrens område umiddelbart efter befrielsen.
 
== Dødsmarch ==
På [[Hitler]]s ordre skulle koncentrationslejrfanger beholdes i Riget. De fanger fra Majdanek der 22.juli 1944 blev tvunget ud på dødsmarch, inkluderet kvinder og børn, samt fanger fra underlejren i Lipowa-gaden, talte 1.200-1.300 mennesker, der måtte gå 55 km i ét stræk før de fik lov til at overnatte i et [[teglværk]] i Krasnik. <ref>Øystein Franck-Nielsen: ''Fanget'' (s. 121)</ref> Ialt gik de 105 km på mindre end tre døgn, uden anden mad end det brød, de fik udleveret ved dødsmarchens start. <ref>Øystein Franck-Nielsen: ''Fanget'' (s. 126)</ref> De blev så beordret op i åbne jernbanevogne, <ref>[http://www.hvitebusser.no/Webdesk/netblast/pages/index.html?id=116821 Erling Bauck<!-- Bot genereret titel -->]</ref> der langsomt og med mange stop kørte langs [[Wisla]] til Auschwitz, hvor de ankom 28.juli. <ref>Øystein Franck-Nielsen: ''Fanget'' (s. 127-36)</ref> Kun 681 nåede levende frem fra Majdanek, deraf 156 kvinder. <ref>Øystein Franck-Nielsen: ''Fanget'' (s. 137)</ref> 28 unge politiske fanger var dog lykkedes i at flygte undervejs, godt hjulpet af lokalbefolkningen. <ref>Øystein Franck-Nielsen: ''Fanget'' (s. 123)</ref>
 
== Kommandanter og stab ==
Blandt kommandanterne var Karl Otto Koch, [[Ilse Koch]]s mand, der havde gjort sig forhadt i [[Buchenwald]] og senere blev dømt af sine egne for [[korruption]]. Max Kögel var kommandanten, der fik bygget gaskamre i lejren, mens hans efterfølger, Hermann Florstedt, var den første til at bruge dem i større skala. Den fjerde i rækken, Martin Weiss, var indstillet på at holde fangerne i live, så de kunne være med til at holde den tyske krigsmaskine i gang. Jøder og sovjetiske krigsfanger blev behandlet som før; men fanger af andre nationaliteter blev ikke mere slået, og de måtte også godt få pakker tilsendt. <ref>Øystein Franck-Nielsen: ''Fanget'' (s. 84-5)</ref>
 
I krematoriet havde Erich Muhsfeldt kommandoen. Som faglært bager var han vandt til ovne, og havde i [[Auschwitz]] lært sig, hvordan man mest effektivt brænder lig. Han bosatte sig på et værelse inde ved selve krematoriet, så varmen fra ovnene kunne varme hans badevand op. En af hans første opgaver i Majdanek var at slette sporene efter omfattende henrettelser i skoven lige øst for lejren. Her udprøvede han ulige teknikker, varierende fra krematorieovne til at brænde de døde på udrangerede lastbilrammer, for at få dem lidt op fra jorden. <ref>Øystein Franck-Nielsen: ''Fanget'' (s. 89)</ref>
 
== Henvisninger ==
<References />
 
547.368

redigeringer