Svingning: Forskelle mellem versioner

Svingninger oplever vi hver dag på en eller anden facon i hverdagen. Der er nemlig flere forskellige måder, svingninger bliver foretaget på, og det er ikke alle, vi kan se direkte. Dem vi kan se, er typisk et lod (eller andet) i en snor - pendul, som vi fører ud til siden og slipper det, så det automatisk vil svinge over til den anden side og frem og tilbage. Tiden, det tager for loddet at bevæge sig fra en yderstilling til den modsatte yderstilling og tilbage til den første yderstilling, kalder vi svingningstiden. Så har loddet udført én svingning. Vi kalder det yderstilling, når pendulet har svunget så langt ud til den ene side som muligt, og hvilestilling eller grundstilling når pendulet står lodret for pendullængden. Længden fra hvilestilling til yderstilling kaldes amplituden.

For at vi lettest kan måle svingningstiden nogenlunde præcist, måler vi tiden på 10 svingninger. Logisk nok dividerer vi den tid med 10, for at finde gennemsnitstiden for 10 svingninger. Selvom amplituden bliver mindre og mindre, vil svingningstiden forblive den samme. Men hvis pedullængden ændres, vil svingningstiden også ændres. Jo kortere pendulsnoren er, jo kortere er svingningstiden.

I et iagttagende forsøg på et svingende pendul, kan vi observere, at amplituden bliver mindre og mindre. Vi kalder det, at pendulet foretager en dæmpet svingning.

Hvis vi skal beskrive en tværsvingning, kan vi f.eks. bruge en spiralfjeder. Vi liggerlægger den ned på gulvet og svinger den hurtigt ud til siden og tilbage igen. Vi kan se, at bølgens amplitude er på tværs af bølgens bevægelsesretning,. såSå kaldes det en tværbølge.

Bevæger vi fjederen fra side til side, fremkommer der bølgetoppe og bølgedale(Bølgetopbølgetop er en frembragt bølge, som opnås ved at stikke en finger ned i vandet, og bølgedale er ringbølgerne, der efterfølgende bliver dannet)., og enEn længdebølges amplitude er langs bevægelsesretnin-genbevægelsesretningen.