Versionen fra 17. jan. 2011, 18:43 redigér KnudW (diskussion \| bidrag) Tjekbrugere, Administratorer 109.525 edits m Gendannelse til seneste version ved TXiKiBoT, fjerner ændringer fra 95.209.226.30 (diskussion \| bidrag) ← Gå til forrige forskel		Versionen fra 20. jan. 2011, 17:25 redigér fjern redigering Nordfra (diskussion \| bidrag) Autopatruljerede 7.939 edits Om hans brug af døtrene til at skaffe sig magt. Gå til næste forskel →
Linje 1: [[Fil:Snorre_Sturluson-Christian_Krohg.jpg\|thumb\|Snorre Sturluson af [[Christian Krohg]] (1852-1925)]] '''Snorri Sturluson''' ([[norsk]]: ''Snorre Sturlason'') ([[1179]]–[[23. september]] [[1241]]) var en [[island]]sk [[høvding]], [[forfatter]] og [[skjald]]. Han havde stor politisk indflydelse i sin samtid som medlem af [[Altinget]], men er i dag mest kendt som forfatter til [[Yngre Edda\|Snorris Edda]]. == Opvækst og familie == Snorri blev født på Hvamm i Dalir på Island. Forældrene var [[Sturla Þórðarson]] og Guðný Böðvarsdóttir, men han blev dog opfostret og oplært hos sin fosterfar [[Jón Loptsson]] ([[1124]]–[[1197]]) – datidens fremmeste høvding, der omtales som Islands klogeste mand. Han kom fra en mægtig familie, der stammede fra [[Halvdan Svarte]], og boede på gården Oddi, som var et litterært og kulturelt centrum på Island. Dér lærte Snorri at læse og skrive, fik oplæring i [[latin]], [[teologi]], [[geografi]] og islandske [[lov (jura)\|love]]. I [[1206]] flyttede han til [[Reykholt]] og boede der resten af livet. Snorri havde to ældre brødre, Þórður (Tord] og Sighvatur (Sigvat). == Snorri på Island == Snorri var høvding og en af Islands mægtigste personer i sin tid. Fra [[1215]]– til [[1218]] og fra [[1222]]– til [[1231]] var han repræsentant i det islandske [[Altinget\|Alting]], hvor han havde det højeste embede som ''lovsigemand'', en lagmand som kunne lovene udenad. Han boede hele tiden på Island bortset fra årene [[1218]]–[[1220]] og [[1237]]–[[1239]], hvor han opholdt sig i [[Norge]].▼ ~~Snorri var høvding og en af Islands mægtigste personer i sin tid.~~ ▲Fra [[1215]]–[[1218]] og fra [[1222]]–[[1231]] var han repræsentant i det islandske [[Altinget\|Alting]], hvor han havde det højeste embede som ''lovsigemand'', en lagmand som kunne lovene udenad. Gennem sit ægteskab med Hallveig Ormsdatter, enke efter Bjørn Torvaldssøn, <ref>http://books.google.no/books?id=TWwJAAAAQAAJ&pg=PA58&lpg=PA58&dq=hallveig+ormsdatter+klang+orm&source=bl&ots=MhILJZeEmO&sig=0fL7kttEs8mgql1c40CTUUG4EhU&hl=no&ei=Af03TfvfFYaUOv60tewK&sa=X&oi=book_result&ct=result&resnum=2&ved=0CBsQ6AEwAQ#v=onepage&q=hallveig%20ormsdatter%20klang%20orm&f=false</ref> blev Snorri en af Islands rigeste mænd. Som høvding brugte han systematisk sine tre døtre Hallbera, Tordis og Ingebjørg til at bygge sin magt op. Uden dem er det svært at se, at han kunne være blevet så mægtig. Hallbera blev gift med Arne Magnusson i [[1218]]. Seks år senere blev Tordis gift med Torvald Vatnsfjording og Ingebjørg med Gissur Torvaldssøn, den svigersøn, der senere udførte kongens ordre om at få Snorri dræbt. Hallbera blev samme år skilt fra Arne, men bortgiftet på nyt vinteren [[1227]]/8, denne gang til høvdingen Kolbein den Unge, og i sådan et hastværk, at efter [[bryllup]]et, der foregik på Snorris gård, tog svigersønnen hjem til sin gård uden at få sin kone med. Snorri måtte selv på et senere tidspunkt få hende sendt efter. En vigtig grund til Snorris tab af position på Island omkring [[1230]], var netop at døtrenes ægteskaber holdt op med at fungere til hans fordel, som pant på hans venskaber med andre høvdinge. Hallbera døde i [[1231]], samme år blev Ingebjørg skilt, og Tordis, der var blevet enke i [[1228]], nægtede at bøje sig for sin fars krav om gengifte. <ref>Jón Vidar Sigurdsson: ''Den vennlige vikingen'' (s. 130), forlaget Pax, Oslo 2010, ISBN 978-82-530-3359-4</ref> ~~Han boede hele tiden på Island bortset fra årene [[1218]]–[[1220]] og [[1237]]–[[1239]], hvor han var i [[Norge]].~~ == Snorri i Norge == Snorri var i [[Norge]] to gange. Første gang var i [[1218]]–[[1220]]. Da var [[Konge\|kong]] ~~Inge (~~[[Inge Bårdsson\|Inge]], ([[1185]]–[[1217]]) død, og hans halvbror, [[Skule jarl]] (Skule Bårdsson, [[1188]]–[[1240]]) regnede med at overtage titlen. Imidlertid havde [[birkebeinerne]] i [[1217]] valgt [[Håkon 4. Håkonsson]] ("Håkon den gamle") som konge, bare 13 år gammel. ~~Imidlertid havde [[birkebeinerne]] i [[1217]] valgt [[Håkon Håkonsson]] (Håkon 4. Håkonsson – «den gamle») som konge, bare 13 år gammel.~~ Senere kom det til en kamp mellem Skule og Håkon om, hvem der skulle være konge. Snorri støttede Skule, og gik også i al hemmelighed ind i hans [[hird]] som [[lensmand]]. Anden gang han var i Norge var i [[1237]]–[[1239]]. Dette var delvis for at undgå at opholde sig på Island i Sturlingtiden. Snorri havde mange fjender på Island på grund af sin magt og rigdom. Han opsøgte sin ven Sturle, men siden sidst var Håkon formelt blevet valgt til konge på rigsmødet i [[Bergen]] i [[1223]]. Sturle planlagde et oprør mod Håkon, og da Snorri støttede Sturle, blev han stemplet som forræder og forlod Norge i 1239 på trods af kongens forbud. Håkon beordrede Snorris fjende og tidligere svigersøn [[Gissur Torvaldson]] til at dræbe Snorri. Gissur og en flok andre vikinger dræbte Snorri [[23. september]] [[1241]] på hans gård Reykholt. == Digtning == Hans mest kendte værker er [[Heimskringla]] og Snorris [[Yngre Edda\|Edda]], og det er formodentlig også ham, der skrev [[Egils saga]]. Heimskringla (ca. [[1220]]–[[1235]]) er en samling af kongesagaer. En historiebog som handler om Norges konger fra [[Halvdan Svarte]] ([[850]]), [[Olav Tryggvason]] og til [[~~Kong~~kong Sverre]] ([[1177]]). Heimskringla har sit navn efter åbningsordene i værket, ''Kringla Heimsins – den runde jordskiva''. Heimskringla ~~har~~kom til ~~betydet~~at ~~vældig~~betyde meget for skabelsen af en norsk nationalfølelse. Snorris [[Yngre Edda\|Edda]], (ca. [[1220]]–[[1230]]), er en lærebog eller håndbog i digtekunst. Den [[Ældre Edda]]) handler om de [[norrønt\|norrøne]] gude[[myte]]r, bl.a. [[Odin]] og [[Thor]]. Bogen begynder med en [[prolog (kunst)\|prolog]], hvor [[skabelse]]n af [[verden]] bliver beskrevet sammen med rødderne til den [[hedensk]]e [[religion]]en og [[Nordisk mytologi\|de gamle guder]], [[asetro\|aserne]]. Egils saga ([[1226]]) antages at være skrevet af Snorri. Det er en saga om [[Egil Skallagrimson]]. Handlingen foregår i år 850 – 1000, for det meste i Norge og Island. ~~[[Egil Skallagrimson]].~~ ~~Handlingen foregår i år 850 – 1000, for det meste i Norge og Island.~~ [[Gustav Vigeland]] rejste en [[statue]] af Snorri i [[Bergen]] i [[1938]]. En kopi er rejst på gården Reykholt ([[1947]]). ==Henvisninger== <References /> == Se også == * [[Edda-digtene]], [[Yngre Edda]], [[Ældre Edda]], [[Nordisk saga]]

Snorri Sturluson: Forskelle mellem versioner