Træsmed: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
m Typo fixing, typos fixed: m. fl. → m.fl. |
→Intro: gennemrettet og delvis fornyet |
||
Linje 1:
'''Træsmed''' kaldes en [[håndværker]] der fortrinsvis arbejder i træ, eksempelvis [[snedker]], [[tømrer]], [[bødker]], [[karetmager]], [[pianosnedker]], [[ligkistesnedker]], [[bådebygger]], [[orgelbygger]], [[guitarbygger]], [[sløjd]]lærer m.fl., men også håndværkere der kun delvis arbejder i træ, er medtaget i denne kategori, eksempelvis [[glarmester]], delvis [[murer]] og [[maler]], som alle arbejder tæt sammen med træmændene.
Der knytter sig nogle [[slang]]udtryk til forskellige fag inden for træsmedene: En [[bræddebisse]] og en [[bæslingsnedker]] er jysk for en tømrer, idet [[bæsling]] bl.a. betyder [[spiltov]], eller skillerummet mellem båse, både i hestestald og svinesti. Bæslingsnedker eller bæslingtømrer er i ''Jysk Ordbog'' forklaret som en [[klamphugger]], en håndværker der ikke har drevet det videre end til at slå simple brædder sammen. En [[menneskekonvolutmager]], eller blot [[konvolutmager]] laver ligkister; det samme gør en [[menneskefutteralmager]].
== Ordet og dets oprindelse ==
Træsmed er et gammelt nordisk ord, der ikke helt er gået i glemmebogen om det end har levet en noget tilbagetrukket tilværelse de sidste mange år.
Ordet er brugt på, på Vikingeskibmuseet i Roskilde, hvor det optrræder på linje med stævnsmed og andre smede, herunder både skosmede, stensmede og ølsmede.
Ordet smed betyder altså i grunden blot håndværker, ikke kun på dansk, men osse på de klassiske sprog, latin og græsk. Grækerne havde et andet udtryk dædalus eller daidalus, der betyder kunstner mere end håndværker. Det er efter legenden ham der har opfundet høvlen.
Historisk kan det være vanskeligt at følge udviklingen, men der har givet været træsmede til lige siden menneskehedens oprindelse. Træ er altid for hånden, men det bevares kun under særligt gode omstændigheder i jorden.
I [[vikingetid]] - og måske osse senere - var smeden en universalhåndværker. Det fremgår bl.a. af det værktøj der er fundet ved forskellige lejligheder både her i landet og i andre dele af [[Skandinavien]].
==Skriftlige vidnesbyrd ==
De skriftlige kilder tier om hvornår der fandt en egentlig specialisering sted mellem de forskellige grene, men man kan gå ud fra at tømreren, der på landet i meget lang tid blev kaldt [[hugger]], meget tidligt har været en der især havde med fx tagkonstruktioner at skaffe, og måske osse har haft fingre med i spillet ved rejsning af bul- og stavhuse. Skibs- og [[bådebygger]]e har heller ikke været de rene amatører, eller tilfældigt sammenløbne husflidsfolk. Vikingetidens skibe er højt udviklede og bygger på stor erfaring og tradition der går henved 1000 år tilbage - århundrederne efter Kristi fødsel. [[Drejer]]e har vi ligeledes haft, i hvert fald i byerne, der udviklede sig fra 800-tallet, hvorimod snedkere sikkert først er kommet til i løbet af middelalderen, da der opstod behov for møbler, hvoraf de første bestod af især kister til opbevaring af bl.a. tøj. Hjul- og [[vognmager]]e har i nogen grad været til; det kræver ekspertise at fremstille et hjul, med det udelukker ikke at eksperterne har haft mere end ét arbejdsområde. Hvorvidt der har været tale om en egentlig faglig uddannelse af disse håndværkere er usikkert, ja vel i grunden usandsynligt, men på en eller anden vis har de fået lært deres virke.
==Eksempler på træhåndværk ==
[[Træskomager]]i kræver ikke nogen egentlig uddannelse, blot lidt værktøj som den lokale smed har kunnet fremstille, og så naturligvis en smule håndelag der har kunnet erhverves efter en forholdsvis kort oplæring. Til gengæld ved jeg for nærværende ikke hvornår man begyndte at fremstille træsko.
Billedskæreri, derimod er et [[kunsthåndværk]] der nærmere sig [[billedhugger]]i mere end snedkeri. Hvordan det er blevet udviklet vides ikke, men det havde blomstrende vilkår allerede i middelalderen.
I dag er mange træsmedefag uddøde eller på vej bort fra det de var engang. Maskiner har inden for det sidste århundredes løb overtaget meget af det der før blev fremstillet ved høvlebænken.
Men mange pessimistiske spådomme er blevet fremsat i tidens løb. En af dem stod i den hedengangne ''Snedkeren'', organ for Snedkerforbundet. På en tegning af en gravsten stod:
Her hviler de sidste snedkere.
De levede af træ og døde af
plastic
==Ekstern Henvisning==
| |||