Fædrelandets Forsvar: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
m Tilføjet Kategori:Københavns Befæstning (med hotcat) |
udvidet |
||
Linje 2:
'''Fædrelandets Forsvar''', eller nøjagtigere '''Den frivillige Selvbeskatning til Forsvarets Fremme''', var navnet på den store forening, der [[1884]]-[[1892]] foretog en indsamling over hele landet for at tilvejebringe midler til udførelse af de faste forsvarsanlæg, [[Københavns Befæstning]], som [[regeringen Estrup]] på grund af [[Rigsdagen]]s modstand hidtil ikke havde formået at udføre, og hvortil der allerede var givet et forbillede ved den »Indsamling til Danmarks Forsvar«, som en kreds af kvinder havde påbegyndt [[1882]], og som indbragte 80.000 kr, for hvilke der købtes et batteri på 8 stkr. 15 cm kanoner, der [[1885]] afleveredes til kong [[Christian 9.|Christian IX]] som gave til fædrelandet (de såkaldte "Kvindekanoner").
Fædrelandets Forsvar stiftedes af sønderjyden, [[grosserer]] Wilhelm Nissen, og efter at den af ham maj 1884 udkastede plan var blevet godkendt af den daværende krigsminister [[J.J. Bahnson]], og kongen havde erklæret sig rede til at modtage de indkommende penge og anvende dem overensstemmende med øjemedet, konstitueredes foreningen med [[gehejmekonferensråd]] [[Ernst Emil Rosenørn]] som bestyrelsens formand, grosserer Wilhelm Nissen som formand for forretningsudvalget og [[etatsråd]] Claus L. Smidt som hovedkasserer.
Hele landet organiseredes i kredse, og [[28. marts]] [[1885]] udsendtes der af 2727 mænd og kvinder, der selv havde tegnet sig for et beløb af ca. 1/4 mio. kr, et opråb til det danske folk om at yde frivillige gaver til Fædrelandets Forsvar, hvilket opråb spredtes i 350.000 eksemplarer over hele landet. Allerede ved årets udgang var der tegnet et beløb af over 750.000 kr., og ialt indsamledes 1.448.725 kr. og 53 øre (i [[1920]]-kroner). [[27. marts]] [[1886]] blev det første spadestik til Københavns permanente landbefæstning udført ved [[Garderhøj]] tæt ved [[Jægersborg]], umiddelbart derefter forskaffede Selvbeskatningen krigsbestyrelsen uden [[ekspropriation]] de arealer, der var nødvendige til udførelsen af oversvømmelsesanlægget på nordfronten, og [[15. september]] [[1887]] påbegyndte den anlægget af [[Lyngbyfortet]] (Gammelmosegaardsfortet).
Garderhøjfortet, som med [[Krigsministeriet]]s tilladelse opførtes under ledelse af [[oberst]] [[E.J. Sommerfeldt]], blev i komplet stand med 9 [[panser]]konstruktioner og alle til et [[fort]] hørende anlæg og indretninger overdraget til krigsbestyrelsen [[27. august]] 1892, medens Lyngbyfortet på grund af manglende pengemidler allerede [[1889]] i ufærdig stand var afleveret til regeringen, som siden 1886 med kraft havde fremmet befæstningssagen og derved påtaget sig løsningen af den opgave, Fædrelandets Forsvar havde stillet sig. For det restbeløb, der ved regnskabets afslutning [[1897]] endnu var tilbage, købte Fædrelandets Forsvar en på [[Amager]] liggende, til et fortifikatorisk anlæg bestemt grund og skænkede den til Krigsministeriet.▼
▲[[Garderhøjfortet]], som med [[Krigsministeriet]]s tilladelse opførtes under ledelse af [[oberst]] [[E.J. Sommerfeldt]], blev i komplet stand med 9 [[panser]]konstruktioner og alle til et [[fort]] hørende anlæg og indretninger overdraget til krigsbestyrelsen [[27. august]] 1892, medens Lyngbyfortet på grund af manglende pengemidler allerede [[1889]] i ufærdig stand var afleveret til regeringen, som siden 1886 med kraft havde fremmet befæstningssagen og derved påtaget sig løsningen af den opgave, Fædrelandets Forsvar havde stillet sig. For det restbeløb, der ved regnskabets afslutning [[1897]] endnu var tilbage, købte Fædrelandets Forsvar en på [[Amager]] liggende, til et fortifikatorisk anlæg bestemt grund og skænkede den til Krigsministeriet.
== Kilder ==
| |||