Tsar Bomba: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
m Ændre url til anden wiki til wiki-syntaks
No edit summary
Linje 2:
'''Tsar Bomba''' var en [[Sovjetunionen|sovjetisk]] [[prøvesprængning]] af den største [[brintbombe]] i historien. Detonationen foregik på [[Novaya Zemlya]] i [[Rusland]], [[30. oktober]] [[1961]].
 
Tsar Bomba var en tre-trinsbrintbombe med en sprængkraft på ca. 50 megaton TNT <ref>[http://www.atomicforum.org/russia/tsarbomba.html Atomic Forum - Tsar Bomba - The King of Bombs]</ref>, hvilket er 10 gange så meget som alt sprængstof anvendt under hele [[2. verdenskrig]]. En tre-trinsbrintbombe bruger en fissionsbombe til at presse en fusionsbombe som i de fleste andre brintbomber og bruger dermed detonationen af disse, til at superkompresse en tredje fusionsanordning. Der foreligger dog beviser på, at Tsar Bomba havde flere tre-trinsserier frem for enén enkelt stor. Det oprindelige design var i stand til at yde 100 megaton, men af hensyn til den mængde af radioaktivt [[nedfald]] en så enorm eksplosion ville skabe, havde man valgt at nedskalere bomben. Dette gjorde man ved at bytte de [[uran-238]]-fusionstændsatser ud, som de oprindelige design havde, med [[bly]]. Det resulterede i, at ca. 97 % af den samlede energi kom fra [[fusion]] alene. I forhold til bombens ydelse var den faktisk en af de ”reneste” kernevåben nogensinde produceret. Beslutningen om nedskaleringen kom, da man vurderede, at for meget af det radioaktive nedfald ville ramme den sovjettiske civilbefolkning. Bomben blev bygget af [[Julii Borisovich Khariton]], [[Andrei Sakharov]], [[Victor Adamsky]], [[Yuri Babayev]], [[Yuri Smirnov]] og [[Yuri Trutnev]]. Kort efter sprængningen, begyndte Sakharov at tale imod kernevåben, hvilket senere resulterede i hans afhopning til vesten.
 
Tsar Bomba blev fløjet til testområdet på et modificeret [[Tu-95V]] bombefly, som lettede fra [[Kola]]halvøens luftbase. Pilotens navn var major [[Andrei E. Durnovtsev]]. Til filmoptagelse og indsamling af luftprøver blev flyet eskorteret af et [[Tu-16]]-fly. Begge fly var blevet malet med en speciel reflekterende maling for at begrænse skader som følge af den intense varme. Bomben vejede 27 ton, målte 8x2 meter og var dermed så stor, at bombeflyet fik fjernet sine bombeskodder og interne brændstoftank. På bomben var der monteret en 800 kg tung faldskærm, som tillod, at begge fly kunne nå 45 km væk fra [[ground zero]]. Bomben blev smidt fra 10,5 km højde og var indstillet til at detonere i en højde af 4 km over land (4,2 over havet). Dette blev sikret ved hjælp af [[barometriske sensorer]]. Bomben sprængte med et sted mellem 50-58 megaton (kilderne varierer). Ildkuglen nåede en diameter på 8 km, hvormed den rørte jorden og kom næsten lige så højt op som flyet, der smed den, og den kunne tydeligt ses og mærkes op til 1.000 km væk, hvor den smadrede ruder i [[Finland]] og forvoldte mindre strukturelle skader andre steder. Den intense varmestråling ville have forårsaget [[brandsår|tredjegradsforbrændinger]] indtil 100 km fra ground zero. Paddehatteskyen nåede en højde af 62 km (7 gange [[Mount Everest]]), før den forsvandt ud af [[atmosfæren]] og var et sted mellem 30-40 km i diameter. Den seismiske chokbølge kunne stadig måles på dens tredje jordomrejse. Den målte et sted mellem 5-5,25 på [[Richterskalaen]]. 50 megaton er omtrent 2,1*10^17 [[joule]], processen varede 39 nanosekunder, producerende 5,4*10^24 [[watt]] (5,4 yottawatt). Det svarer til ca. 1,4% af den energi, solen udleder.