Lillebælt: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
KnudW (diskussion | bidrag) m Gendannelse til seneste version ved PenguinBot, fjerner ændringer fra 188.176.69.131 (diskussion | bidrag) |
Nico (diskussion | bidrag) afsnit: Hvalfangst i Lillebælt flyttet fra Middelfart |
||
Linje 19:
Bæltet er hjemsted for flere tusinde [[Marsvin (hval)|marsvin]]<ref>http://www.tvsyd.dk/lilleb%C3%A6lt-har-3000-hvaler TV-Syds hjemmeside. Hentet 01-12-2009.</ref>, som er den eneste fastboende hval i danske farvande.
De store dybder tiltrækker mange fisk som [[torsk]],[[sild]] og [[havørred]], og Lillebælt er et mål for lystfiskere<ref name=byport />.
=== Hvalfangst i Lillebælt ===
Fra [[Middelalder]]en til slutningen af 1800-tallet var de lokale fiskere også hvaljægere eller mere præcist marsvinsjægere. Den lille hval, [[marsvin (hval)|marsvinet]] (Phocaena phocaena) trækker om vinteren op gennem de danske [[bælt]]er og [[sund (farvand)|sunde]], og her kunne marsvinsjægerne lægge deres både i kæde over det snævre [[Lillebælt]]. Ved at slå med grene i vandoverfladen kunne jægerne drive marsvinene ind på lavvandede områder, hvor de blev slagtet. [[Tran]] fra hvalerne blev brugt til belysning ude og inde. Fremkomsten og udbredelsen af [[elektricitet]] til belysningsformål underminerede økonomien i marsvinejagten. Under de to verdenskriges mangelsituation genoptoges marsvinejagten for en kort bemærkning. I vinteren [[1854]] - [[1855|55]] blev der fanget 1.742 marsvin, men ellers udgjorde en vinters fangst 700 - 800 dyr. Marsvinsjægerne var organiseret i et [[lav (organisation)|lav]], hvis først kendte [[skrå]] er fra [[1593]]. Lavet blev ophævet efter kongelig resolution af 4. maj [[1899]]. Det nuværende Marsvinelav er en lokalhistorisk og selskabelig forening.
==Befolkningen i området==
Området bruges af folk fra [[jægerstenalder]]en, der først jagede [[urokse]] og [[rensdyr]] i tunneldalene<ref>http://www.danskhistorie.dk/tidsperioder/jaegerstenalderen/ hentet 20-03-2008</ref> og forskelligt vildt i skovene.
| |||